(BT) Efterretningstjenesten makulerede sager på Jens Otto Krag, Poul Hartling og Anker Jørgensen. Rigsarkivaren beder PET om en forklaring.
PET makulerede personmapper på fremtrædende skikkelser i danmarks-historien, blandt andre tidligere statsminister Anker Jørgensen (S), bare ét år efter den hemmelige tjeneste højt og helligt lovede at aflevere alt materiale af særlig historisk værdi til statens arkiver. Det skriver Berlingske.
Destruktionen af Anker Jørgensens sag skete i 1996 under den socialdemokratiske justitsminister Bjørn Westh. Et tiltag som står i skærende kontrast til selvsamme Bjørn Wesths beslutning 13. november 1995 ifølge den betænkning, som er lovgrundlaget for PETs arbejde:
- Justitsministeren traf den 13. november 1995, på baggrund af en henvendelse fra Wamberg-udvalget om bevaringen af sagsakter af særlig historisk interesse, beslutning om, at sagsakter af særlig historisk interesse skal afleveres til Rigsarkivet (nu Statens Arkiver), når PET ikke længere skønner det sikkerhedsmæssigt nødvendigt selv at opbevare de pågældende akter.«
Alligevel gik PET året efter i gang med at slette sagsmapper og fortsatte makuleringerne frem til 1998 – ifølge Bjørn Westh udelukkende af ædle motiver:
- Der har været tale om principper, ikke navne. De registreringer, der var sket mod reglerne, skulle slettes. Det var det vigtige.
Helt tilbage fra 1965 har PET faktisk haft pligt til at gemme de vigtigste akter på personer med en fremtrædende »politisk, kulturel, økonomisk eller administrativ position.« Alligevel er en stribe sagsmapper på en række fremtrædende danskere tilintetgjort – det gælder foruden Anker Jørgensen for eksempel tidligere statsminister Jens Otto Krag (S) og Poul Hartling (V), fremgår det af PET-kommissionens rapport fra 2009.
Ifølge rigsarkivar Asbjørn Hellum er regeringscheferne utvivlsomt historisk interessante, han vil nu rette henvendelse til PET:
- Vi behandler PET som alle andre myndigheder. Hvis vi får på fornemmelsen, at her kan være sket uhjemlet kassation, retter vi henvendelse og spørger konkret til, hvad der er sket med de sager.
Historikerne sår alvorlig tvivl om PETs motiver til at makulere.
- Makuleringen skete i 1996, efter det kom på tale, at der skulle laves en undersøgelse i Norge af efterretningstjenestens metoder under Den Kolde Krig, siger professor Poul Villaume, Københavns Universitet:
- Det kan være, at nogen i PETs ledelse ikke ønskede en lignende gennemlysning af PETs måde at registrere på.
PETs chef Jakob Scharf og justitsminister Morten Bødskov (S) ønsker ikke at udtale sig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar