(Information) Mens der ikke er råd til overenskomst for de ansatte handicaphjælpere, har direktøren for det private firma Bruger-Hjælper Formidlingen hævet over 22 millioner i vederlag i 2010, viser aktindsigt. ’En strategisk placering af overskuddet,’ lyder forklaringen
»Vi forbedrer serviceniveauet hos dele af befolkningen, som i større eller mindre omfang er afhængige af andre.«
Sådan hedder det i årsrapporten for 2010 for firmaet Bruger-Hjælper Formidlingen, som med kontor i København og Aarhus i løbet af få år er vokset til at være markedets største private udbyder af hjælp til handicappede.
Firmaet har ifølge årsrapporten knap 900 helårsmedarbejdere ansat i 2010 og har »indgået mange aftaler med stat, regioner og kommuner« om alle former for hjælp til handicappede medborgere, bl.a. ledsageordninger, vikardækning eller støtte til handicappede studerende. Med andre ord kommer firmaets indtægter fra de offentlige kasser.
»Samfundsansvar er en meget vigtig del af vores forretningskoncept«, fortsætter firmaet i årsrapporten for 2010, der også betoner nødvendigheden af at »bevare vores høje serviceniveau« samtidig med, at firmaet må »tilpasse vores priser til samfundet omkring os«.
Som sædvanligt har firmaets revisor givet årsregnskabet en påtegning, men den er ikke uden forbehold: »Vederlag til direktion og bestyrelse samt nettoomsætningen fremgår ikke af årsrapporten, hvilket er i strid med årsregnskabsloven«, påpeger revisionsfirmaet Deloitte.
Revisionsfirmaet har taget lignende forbehold i 2008 og 2009, og heller ikke i årsrapporten for 2011 har firmaet oplyst direktionens vederlag af hensyn til konkurrenceforhold.
Det er ellers et betydeligt beløb, der er tale om, viser en aktindsigt fra Erhvervsstyrelsen. Det er Radio24syv, der gennem længere tid har afdækket markedet for handicaphjælpere, der via aktindsigt har fået oplyst, at vederlaget til selskabets direktion – som udelukkende består af direktør Torben Stig Hansen – i 2010 var på i alt 22.691.000 kroner.
En strategisk placering
Kun de færreste danske direktører kan hæve et årligt vederlag på over 20 millioner kroner. Ifølge en oversigt fra BT fra 2011 er det kun direktører i vægtklasse med Mærsks Nils Smedegaard Andersen eller Carlsbergs Jørgen Buhl Rasmussen, der får så mange penge.
Kommunikationschef Ole Boesen, medlem af ledelsen i Bruger-Hjælper Formidlingen, bekræfter vederlaget på 22,6 millioner kroner til Torben Stig Hansen, men afviser at oplyse størrelsen på direktørens vederlag i 2008, 2009 og 2011. Om vederlaget i 2010 mener han umiddelbart, at det er »problematisk« at kalde det for aflønning:
»Det kan du sådan set godt, hvis du vil udlægge det som en aflønning, men det er egentlig en placering af et overskud, som virksomheden har genereret, som så er trukket ud til ejerne, men som kan geninvesteres når som helst i virksomheden, hvis vi finder det passende. Så det er mere en strategisk placering end en aflønning. Sådan skal det forstås,« forklarer han.
Ole Boesen vil heller ikke oplyse, hvor stor en del af de 22,6 millioner direktøren så har fået i løn, men han bekræfter, at virksomheden kun tjener penge på handicaphjælp betalt af offentlige kasser, og at overskuddet er genereret gennem årene af en omsætning »på et milliardbeløb«.
– De penge, der er udbetalt som vederlag i 2010, har for at bruge billedsprog altså på et tidspunkt ligget i en kommunekasse?
»Ja, hvis du vil vinkle det sådan. Men det skal ses i sammenhæng med en meget betydelig omsætning,« siger Ole Boesen og oplyser, at siden 2009 har firmaet vundet alle udbud, de har deltaget i.
På spørgsmålet, hvorfor overskuddet så ikke bare fremgår af driftsresultatet, afviser Ole Boesen, at det er af skattemæssige hensyn.
»En af grundene er, at du sidder her og bliver med at sige: Er det rimeligt at tjene penge på et sådant område. Det synes vi så, det er, hvis pengene bliver brugt fornuftigt,« forklarer Ole Boesen og tilføjer, at nogen af pengene er blevet i virksomheden, mens andre er overført til ejerne.
»Vi er på et område her, som er måske følsomt: Vi er en privat virksomhed, og vi skal overleve. Så vi skal skabe os noget overskud, så vi kan forbedre os og effektivisere os.«
– Kan du forstå, at der kan være en undren i offentligheden over, at der skal være hemmelighed omkring en sådan kapitalophobning?
»Det er et voldsomt udtryk kapitalophobning. Vi har genereret et overskud, og det bruger vi nu offensivt til at sætte priserne meget massivt ned,« siger Ole Boesen, der afviser, at firmaets priser tidligere har været for høje:
»Vi har ikke tjent for mange penge, men vi kan åbenbart generere kvalitet med et lavere overskud, end vi har kunnet før, fordi vi vokser så meget.«
Får 121 kroner i timen
For handicaphjælper Sidsel Riemenschneider fra Randers forekommer en årsudbetaling på mere end 22 millioner nærmest ufattelig:
»Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde,« siger Sidsel Riemenschneider, der har arbejdet som handicaphjælper for Bruger-Hjælper Formidlingen i fire år. Oprindelig udlært som mejerist og efter arbejde i industrien er hun blevet handicapmedhjælper. Hun passer en 65-årig mand, der lider af den sjældne sygdom ALS og er fuldstændig lammet. Hendes almindelige timeløn er omkring 121 kroner, og hun får ikke ekstra betaling for overarbejde.
»Jeg har slet ikke problemer med, at en privat virksomhed kan tjene penge og give overskud, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at denne kæmpeløn betales af offentlige midler, der egentlig skulle gå til de handicappede.«
Hun mener, at hendes og hendes kollegers arbejdskraft er den råvare, som Bruger-Hjælper Formidlingen sælger til de offentlige myndigheder:
»Og hvis direktøren kan hæve en så høj løn, så er der noget, der siger mig, at prisen på råvaren ikke er i orden.«
I de senere år er markedet for handicaphjælp vokset kraftigt, sidst med de såkaldte BPA-ordninger, der står for Brugerstyret Personlig Assistance. Med enBPA-ordning bestemmer den handicappede selv, hvem der skal ansættes som offentligt betalte hjælpere, men den handicappede kan også overlade opgaven til et af de private firmaer på markedet. Ifølge en frisk evalueringsrapport fra Deloitte fra 2012 er antallet af BPA-ordninger steget til 2.027 i 2010. Rapporten opgør udgifterne bare til BPA-ordningerne til over halvanden milliard i 2010. Dertil kommer ledsageordninger, hjælp til handicappede studerende mm.
Sidsel Riemenschneider har tidligere, bl.a. med et afvist læserbrev til Information i maj, forsøgt at slå til lyd for, at dele af markedet for handicaphjælp nærmest er at sammenligne med det vilde vesten: Ingen ordentlig overenskomst, stor udskiftning i personalet, og frem for alt ingen effektiv styring eller krav til arbejdspladsernes indretning.
»Vi står der, hvor andre faggrupper stod for 100 år siden. Det går over min fatteevne, at det store område er så overset. Det er ofte lear-ning by doing, hvor den handicappede bliver prøveklud undervejs,« siger hun og tilføjer, at »hvem som helst« i princippet kan starte et handicaphjælperfirma.
Vi har forvaltet korrekt
En af de myndigheder, som Bruger-Hjælper Formidlingen har indgået kontrakt med, er Region Hovedsta-den. Fra 2009 til 2013 er der indgået aftale med en årlig værdi af ca. 180 millioner, men indkøbschef Kirsten Jensen ønsker ikke at kommentere niveauet for direktørens vederlag i 2010:
»Vi blander os ikke i det. Firmaet har vundet et offentligt udbud, hvor de var de mest konkurrencedygtige,« siger hun til Information.
– Synes du, at skatteborgerne skal betale 22 millioner til en direktør for at administrere handicaphjælpeordninger?
»Skatteborgerne er tilgodeset ved, at der er afholdt offentligt udbud. Firmaet har vundet i åben konkurrence.«
– Er der så et hul i systemet, hvis en direktør kan hæve så stort vederlag?
»Jeg kan kun forholde mig til, at vi har forvaltet korrekt ved at holde et offentligt udbud og tildele til det firma, der var mest konkurrencedygtigt. Vi kan ikke stille krav angående honorar til direktører og bestyrelser« siger Kirsten Jensen.
Det er fagforbundet FOA, der overenskomstdækker handicaphjælperne. Viceforhandlingschef Jakob Bang understreger, at FOA ikke har en overenskomst med Bruger-Hjælper Formidlingen.
»Firmaet drives entydigt for offentlige midler, og det er tydeligt, at der ikke er kontrol med og krav om ordnede forhold for de ansatte, når der indgås aftale med f.eks. en kommune,« siger han.
»Det fremstår helt urimeligt, at nogen kan drive en så god forretning, når vi samtidig har problemer med at få skabt ordnede forhold for de ansatte,« mener han.
Som tidligere kommunalbestyrelsesmedlemunderstreger SF’s handicapordfører Annette Wilhelmsen, at det er myndighedernes ansvar at udarbejde ordentlige udbudskriterier:
»Man kan vælge noget andet end bare den billigste pris. Vi mener, at der bør stilles krav om ordentlige overenskomstforhold, og som noget vigtigt skal der også være gennemskuelighed i regnskaberne,« siger hun og understreger, at »man skal tænke på, at hver krone, der går til direktørlønninger, i princippet går fra de handicappede.«
Handicapordfører Stine Brix (EL) fatter ikke, hvordan det kan lade sig gøre at akkumulere så stort et overskud ved at løse opgaver for det offentlige:
»Det ligner, at et privat firma malker de offentlige kasser. Regioner og kommuner bør stille større krav, når de udbyder handicaphjælp, så det ikke kan lade sig gøre at tjene så mange penge,« mener Stine Brix.Dansk Folkepartis handicapordfører Karina Adsbøl oplyser, at hun vil spørge til sagen, når Folketingets So-cialudvalg i morgen har kaldt socialministeren i åbent samråd netop for at evaluere BPA-ordningerne.
En relativ god forretning
Hjælper-Bruger Formidlingen A/S er oprettet i 1996 af Marianne Hansen og hendes ægtefælle Torben Stig Hansen med én million kroner i aktiekapital fordelt på tusind aktier. Eneste registrerede aktionær er HoldingsselskabetMA-TO ApS., der har samme adresse som Bruger-Hjælper Formidlingen.
For Radio24syv har revisor Bjarne Aalbæk tidligere ud fra firmaets regnskaber 2000-10 påvist, at Forbruger-Hjælper Formidlingen i denne periode har overført 63 millioner kroner til holdingselskabet MA-TO ApS.
»I samme tidsrum udloddede holdingselskabet 34 millioner kroner videre til sine ejere,« oplyser Barne Aalbæk og fortsætter:
»Man kan ikke sige med sikkerhed, hvem der ejer holdingselskabet, idet ejerbogen ikke er offentlig tilgængelig. Men vi kan se af de offentliggjorte regnskaber, at Marianne Hansen og Torben Stig Hansen i 2009 havde bestemmende indflydelse på MA-TO som ledelse og anpartshavere. Man kan derfor formode, at det er disse ejere af holdingselskabet, som har modtaget udbytte gennem årene.«
Bjarne Aalbæk understreger, at Bruger-Hjælper Formidlingen opererer på et usikkert marked:
»Handel med det offentlige er ikke et almindeligt marked med kontinuerlige ydelser, og fremtiden for sådan et selskab er derfor mere usikker, end hvis man f.eks. sælger fødevarer til forbrugere. Indtjeningen og dermed muligheden for udbytte skal afspejle denne risiko, og derfor er udgangspunktet, at det er rimeligt med en højere indtjening i sådan et selskab, end et selskab på normale markedsvilkår. Men når det er sagt, vil de fleste vel konstatere, at det har været en relativ god forretning at eje og drive denne virksomhed i perioden 2000-2010.«
Ifølge årsrapporten fra 2011 er selskabets egenkapital på fem år øget med næsten 50 procent til 16 millioner. For første gang oplyses nettoomsætningen, nemlig 460 millioner.
I 2008 købte direktør Torben Stig Hansen en pragtvilla i Holte et stenkast fra Furesøen. Kontantprisen for huset på Dronninggårds Alle var på 20 millioner kroner, fremgår det af tingbogsoplysningerne.
