I dybeste hemmelighed udviste Danmark sidst i 1970’erne amerikanske CIA-ansatte for ulovlig aflytning af den nordkoreanske ambassade i København.
Bag om ryggen på de danske myndigheder samarbejdede amerikanerne med private danskere om lyssky aktiviteter, og da det blev opdaget, drog den daværende Anker Jørgensen-regering den yderste konsekvens:
Den smed stormagtens agenter ud efter indstilling fra Politiets Efterretningstjeneste (PET).
Det afslører tidligere PET-chef Ole Stig Andersen i sine erindringer, der nu udkommer på Forlaget Sohn.
»Man behandlede CIA-agenterne på samme måde, som man behandlede agenterne fra KGB (den russiske efterretningstjeneste, red.), når de blev taget i ulovlig efterretningsvirksomhed i Danmark. Tre CIA-agenter blev erklæret persona non grata og måtte forlade landet«, skriver han i bogen.
Det afslører tidligere PET-chef Ole Stig Andersen i sine erindringer, der nu udkommer på Forlaget Sohn.
»Man behandlede CIA-agenterne på samme måde, som man behandlede agenterne fra KGB (den russiske efterretningstjeneste, red.), når de blev taget i ulovlig efterretningsvirksomhed i Danmark. Tre CIA-agenter blev erklæret persona non grata og måtte forlade landet«, skriver han i bogen.
Historien dysset nedHistorien blev holdt hemmelig af »hensyn til USA«, og ved at give en af CIA’s danske medhjælpere et »tiltalefrafald« kunne sagen holdes uden for det almindelige retssystem.
Ifølge professor i international politik ved Københavns Universitet, Ole Wæver, er det ikke så overraskende, at USA foretog aflytninger uden dansk tilladelse.
»Det bemærkelsesværdige er, at Danmark valgte at træffe beslutning om at udvise agenterne«, siger Ole Wæver, der forklarer det med den socialdemokratiske regerings USA-kritiske linje og stormagtens ry efter bl.a. Vietnamkrigen.
USA gør stadig ting, de ikke må
I de senere år har der været stor diskussion om hemmelige CIA-flyvninger af terrormistænkte gennem dansk luftrum, og Ole Wæver »nægter at tro, at amerikanerne ikke jævnligt foretager sig ting i allierede lande, som de ikke må«:
»Formentlig bliver det også opdaget jævnligt, men så finder man gelinde måder at ordne sagen på«, siger han.
PET’s tidligere operative chef, Hans Jørgen Bonnichsen, kalder CIA-udvisningerne for en »exceptionel sag«:
»Det er imponerende, at Danmark havde mod og mandshjerte til at trække en streg i sandet. Samtidig er det tankevækkende, at en allieret tjeneste er parat til at operere ulovligt på dansk grund uden tilladelse. Men som man siger i efterretningsverdenen: Der findes ingen venner, kun samarbejdspartnere. Jeg vil ikke afvise, at det også foregår i dag«.
Ifølge professor i international politik ved Københavns Universitet, Ole Wæver, er det ikke så overraskende, at USA foretog aflytninger uden dansk tilladelse.
»Det bemærkelsesværdige er, at Danmark valgte at træffe beslutning om at udvise agenterne«, siger Ole Wæver, der forklarer det med den socialdemokratiske regerings USA-kritiske linje og stormagtens ry efter bl.a. Vietnamkrigen.
USA gør stadig ting, de ikke må
I de senere år har der været stor diskussion om hemmelige CIA-flyvninger af terrormistænkte gennem dansk luftrum, og Ole Wæver »nægter at tro, at amerikanerne ikke jævnligt foretager sig ting i allierede lande, som de ikke må«:
»Formentlig bliver det også opdaget jævnligt, men så finder man gelinde måder at ordne sagen på«, siger han.
PET’s tidligere operative chef, Hans Jørgen Bonnichsen, kalder CIA-udvisningerne for en »exceptionel sag«:
»Det er imponerende, at Danmark havde mod og mandshjerte til at trække en streg i sandet. Samtidig er det tankevækkende, at en allieret tjeneste er parat til at operere ulovligt på dansk grund uden tilladelse. Men som man siger i efterretningsverdenen: Der findes ingen venner, kun samarbejdspartnere. Jeg vil ikke afvise, at det også foregår i dag«.
Stationschef blev fyretI bogen omtaler Ole Stig Andersen, hvordan »bestyrtelsen var voldsom i CIA«, og hvordan han rejste over til efterretningstjenestens hovedkvarter i Langley for at viske tavlen ren.
Efterretningsfolk fra USA blev udvist for ulovlige aflytninger, afslører fhv. PET-chef.
Han opfordrede amerikanerne til at skåne CIA’s stationschef i København, da PET var »udmærket klar over«, at denne »ikke havde handlet på egen hånd«.
Få måneder senere erfarede PET-chefen, at stationschefen »ikke længere var ansat i CIA«.
En PET-chef er bundet af livslang tavshedspligt og ikke mindst, når det gælder forholdet til fremmede magter.
En PET-chef er bundet af livslang tavshedspligt og ikke mindst, når det gælder forholdet til fremmede magter.
Professor: På kant med lovenOle Stig Andersen siger, at han nøje har overvejet, hvor langt han går i beskrivelsen af tiden som efterretningschef fra 1975 til 1984.
Han mener ikke selv, at han bryder tavshedspligten, da koldkrigsperioden er skildret indgående af blandt andre den såkaldte PET-kommission.
Han mener ikke selv, at han bryder tavshedspligten, da koldkrigsperioden er skildret indgående af blandt andre den såkaldte PET-kommission.
Men juridiske eksperter tvivler på, at han har ret.
»Enhver regering vil forvente, at en tidligere efterretningschef holder mund for ikke at belaste forholdet til en vigtig allieret. Men selv om man kan mene, der er tale om en overtrædelse af tavshedspligten, vil ingen formentlig komme efter en pensioneret PET-chef. Selv om oplysningerne er lidt pinlige for USA, har de mere historisk interesse«, siger professor i strafferet på Københavns Universitet, Jørn Vestergaard.
»Enhver regering vil forvente, at en tidligere efterretningschef holder mund for ikke at belaste forholdet til en vigtig allieret. Men selv om man kan mene, der er tale om en overtrædelse af tavshedspligten, vil ingen formentlig komme efter en pensioneret PET-chef. Selv om oplysningerne er lidt pinlige for USA, har de mere historisk interesse«, siger professor i strafferet på Københavns Universitet, Jørn Vestergaard.
Ingen kommentarer fra PET eller USAPET vil først læse erindringerne, før tjenesten udtaler sig.
Den amerikanske ambassadør i Danmark ønsker ikke at kommentere udvisningssagen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar