Dømt i hemmelighed for spionage

Så er dommen faldet over den spiontiltalte professor Timo Kivimäki fra Københavns Universitet

Efter en retssag i total hemmelighed har retten i Glostrup nu afsagt dom over den 49-årige finske professor Timo Kivimäki, der var tiltalt efter den 'milde' spionparagraf ved at have hjulpet den russiske efterretningstjeneste med at spionere i Danmark.

Dommer Henrik Jensen og hans to domsmænd idømte Timo Kivimäki fem måneders fængsel. Dommen blev ikke begrundet af retten. Professoren tog 14 dages betænkningstid.

- Jeg havde forventet en frifindelse, sagde Timo Kivimäki til ekstrabladet.dk efter dommen.

'Almindelige' diplomater
- PET siger, at de diplomater, jeg havde kontakt med var spioner. Jeg opfattede dem som almindelige diplomater, siger Timo Kivimäki.

Flere russiske diplomater er 'udrejst' af Danmark på grund af spionsagen. ekstrabladet.dk erfarer, at forsvarer Anders Nemeth forsøgte at få de 'udrejste' diplomater til Danmark, indkaldt som vidner under retssagen mod professoren.

- Det har jeg ingen kommentarer til, siger Anders Nemeth.

Retten i Glostrup har udleveret en kortfattet pressemeddelelse om dommen:

- Tiltalte blev fundet skyldig i at have udleveret nogle dokumenter med referater og samtaler ra forskellige konferencer, fire CV´er vedrørende medarbejdere fra Center for Militære Studier, samt en rapport og en pressemeddelelse fra instituttet på universitetet.

- Endvidere blev tiltalte fundet skyldig i forsøg på overdragelse af blandt andet lister med studerende samt et CV vedrørende direktøren for Center for Militære Studier, som tiltalte selv havde sammenstykket. Tiltalte havde medbragt disse dokumenter, da han blev anholdt på vej til møde med en diplomat.

Professoren, der har opholdt sig i Danmark siden 1999, blev frifundet for udvisning.

Den finske professor er specialist i fredsforskning og har været involveret i konkrete projekter om bilæggelse af konflikter på fredelig vis. - Tiltalte forklarede, at han håbede at kunne påvirke det fremmede lands politik (Ruslands, red) i en mere fredelig retning, og at han handlede på egen hånd, skriver Glostrup ret i pressemeddelelsen om dommen.

Mild dom
Dommen på fem måneders fængsel var mindre end hvad anklageren Ole Weikop havde krævet.

Hverken anklageren eller forsvarer Anders Nemeth vil sige, hvilken straf anklagemyndigheden havde krævet, fordi det er omfattet af dørlukningen. Men anklager Ole Weikop bekræfter, at dommen var mildere end hans strafkrav.

Retten havde givet tilladelse til, at TV optog domsafsigelsen i den usædvanlige og ret historiske spionsag.

Professoren sad ved siden af sin forsvarer Anders Nemeth i et mørkt jakkesæt og lyseblå skjorte uden slips.

Timo Kivimäki var overrasket over dommen: -Retten har troet på PET´s paranoi. Efterretningstjenesten vil gerne have befolkningen til at tro, at landet er fyldt med spioner og terrorister, så PET kan få større ressourcer, siger Timo Kivimäki til ekstrabladet.dk.

- En interessant oplevelse
Den dømte professor fik som den eneste udleveret et eksemplar af hele dommen, men han må ikke indvie andre i den.

- Det har været en interessant oplevelse, men jeg må ikke sige noget om, hvordan retssagen er forløbet, siger professoren.

Hele retssagen har været holdt for såkaldt dobbeltlukkede døre, så den konkrete anklage mod professoren er også holdt hemmelig. Det er sket af politiske hensyn, nemlig Danmarks forhold til Rusland. I retsplejeloven hedder det 'Danmarks forhold til fremmede magter'.

Både byretten og Østre Landsret besluttede, at retssagen skulle afvikles i hemmelighed, men Højesteret skal nu bedømme om dét var i orden. Der kan gå uger før kendelsen fra Højesteret foreligger.

Timo Kivimäki ved ikke, om han kan fortsætte som professor på Københavns Universitet efter fængselsdommen:

- Det har vi ikke drøftet endnu. Nu skal jeg først læse dommen og drøfte med min advokat om den skal ankes, siger han til ekstrabladet.dk.

Hemmelig retspleje
Forsvarer Anders Nemeth er stærkt kritisk mod den hemmelige retspleje, som professoren har været udsat for. Forsvareren kan intet kommentere fra retssagen:

- Jeg er tilhænger af åbenhed i retsplejen, men både byretten og landsretten mener noget andet, så det må jeg respektere, siger Anders Nemeth.

Professoren havde fra 2002 og til anholdelsen i september 2010 forbindelse med russiske diplomater, og deltog i et 'større' antal møder.

- Vi mødtes på almindelige caféer, hvor der var offentlig videoovervågning. Der var intet hemmeligt i det. PET optog alle vores samtaler, siger Timo Kivimäki til ekstrabladet.dk.

Jens Unmack forsvarer legat til Ulige Numre-sanger

(gaffa) Sangeren, der også er medlem af Statens Kunstfonds Tonekunstudvalg, afviser habilitetsproblemer

I forrige uge blev det offentliggjort, at den 21-årige sanger og sangskriver Carl Emil Petersen, forsanger og guitarist i Ulige Numre, er en af årets modtagere af Statens Kunstfonds store arbejdslegat på 285.000 kroner om året i tre år. Foruden Petersen er også Qarin Kristina Wikström, kendt fra gruppen Kostcirkeln, modtager af det store legat inden for den rytmiske musik.

Tildelingen af legatet til Carl Emil Petersen har afstedkommet stor diskussion i GAFFA.dk's kommentarfelt, hvor flere brugere kritiserer, at en ung musiker, der kun har udgivet seks sange – fem på den digitale ep "Ulige Numre" og en ekstra på vinyludgaven – får legatet foran andre, mere erfarne kunstnere, mens nogle mener, at det ene af Statens Kunstfonds Tonekunstudvalgs tre medlemmer, sanger og sangskriver Jens Unmack, er inhabil, fordi han ligesom Ulige Numre har udgivet sine soloplader på pladeselskabet Auditorium, der ejes af Nikolaj Nørlund, der både har produceret Unmacks tre soloplader og Ulige Numres ep.

Foruden Unmack består Statens Kunstfonds Tonekunstudvalg, der vælger modtagerne af arbejdslegaterne, af komponist Bent Sørensen (formand) og musiker med mere Pernille Bévort.

En af de kritiske røster, brugeren Eschalon, skriver blandt andet følgende i GAFFA.dk's forum:

"1) det hele er så indavlet, at Jens Unmack sidder og kan tildele tre års årsløn til sin kammerat.
2) Carl-Emil har lavet én udgivelse, ét hit, og på den udgivelse er der i realiteten kun ét godt nummer ("Navn I Sne"). Han har endnu ikke fortjent den pris, fordi han har ikke bevist sit værd som sangskriver. Hvis du har hørt den ep de lavede, som ikke blev udgivet, så ville du også vide at det er nogle gevaldigt lortesange.
3) der findes sangskrivere i Danmark, som igennem længere tid har bevist deres værd som sangskrivere, men som endnu ikke er blevet anerkendt med denne pris. Dansksprogede såvel som engelsksprogede, bare tænk på Henriette Sennenvaldt eller Jonas Villumsen."

Den meget debat har fået Politiken.dk til at konfrontere Jens Unmack med kritikkken. Og han medgiver, at Carl Emil Petersen er et valg, der skiller sig ud.

"Det er usædvanligt at give det til en, der er så ung. Men som vores formand i udvalget også sagde, da vi diskuterede det, så handler kunst om at tage chancer. Og selvfølgelig er det chancebetonet at give så ung en fyr et legat, men det er det, kunst handler om. Det handler om at turde," siger Jens Unmack til politiken.dk og fortsætter:

"Vi ser i ham et unikt talent. En ung mand, som er i stand til at lave stor kunst ud af musik, som måske på overfladen er lettilgængelig og ret konventionel. Fordi han som person og sanger formår at brænde så meget igennem i sit materiale."

Herefter stiller Politiken.dk spørgsmålet:

Du kalder ham et unikt talent. Hvordan kan man være sikker på det, når han har udgivet seks numre?  

"Nogle sange kan man nærmest huske før og efter, man hørte dem første gang. Jeg kan eksempelvis huske, da jeg hørte 'Smells Like Teen Spirit' med Nirvana første gang, der er ligesom et før og et efter. Og sådan havde jeg det med Ulige Numres 'København'. Så selvfølgelig skal den musik, man har lavet gøre indtryk på os i udvalget", siger Jens Unmack, der understreger, at det handler om kvalitet og ikke kvantitet.

Ikke inhabil

En del af diskussionen har også gået på spørgsmålet om, hvorvidt Jens Unmack har været inhabil, fordi han ligesom Ulige Numre har udgivet plader på selskabet Auditorium og er blevet produceret af selskabets ejer Nikolaj Nørlund. Det afviser Unmack:

"I enhver ansøgning, der kommer op, spørger man sig selv: kan jeg være habil eller er jeg inhabil – ud fra de kriterier, som kunstfonden har sat op. Det har der ikke været problemer med omkring Carl Emil", siger Jens Unmack.

Herefter siger Politiken.dk:

På GAFFA.dk bliver det påstået, at I er bedste venner?

"Ja, det er helt grotesk, at det bliver etableret som et faktum – blot fordi han er på et pladeselskab, hvor jeg selv har været. Jeg har mødt ham fire-fem gange, og alle gange var det meget kort. Så nej, vi er hverken samlevende eller har fælles økonomi."

Mads Mikkelsen: Vi har alle brug for respekt

Cannes-festivalens vinder af prisen for bedste mandlige skuespiller, Mads Mikkelsen, afslører sit hemmelige Cannes-ritual over en en øl og en smøg efter prisoverrækkelsen.

Der blev skrevet filmhistorie søndag aften i Cannes festivalens Sale de Lumiere, da Mads Mikkelsen som den første danske skuespiller nogensinde fik overrakt prisen for bedste skuespiller.

Prisen fik han for sin præstation i Thomas Vinterbergs ”Jagten”, der deltog i kampen om Guldpalmen.

De seneste døgn har været et hæsblæsende ræs for skuespilleren, der ankom fra filmoptagelser i Rumænien med to mellemlandinger for at møde op i Palæet. Men selvom mange filmkritikere tidligt havde udpeget Mads Mikkelsen som en kandidat til netop denne pris, vidste hverken Zentropa eller skuespilleren om prisen var hjemme, da han sent søndag eftermiddag skred op ad den røde løber foran palæet sammen med sin familie.

- Vi havde en fornemmelse, men da vi ikke kunne få noget sikkert at vide før sent søndag, og Thomas Vinterberg jo er i Danmark for at være med til sin kones fødsel, blev vi enige om at jeg skulle dukke op. Så kunne jeg modtage det, der måtte være til filmen. Og det var der så, siger Mads Mikkelsen.

På skuespillerens initiativ trak han hele den danske presse ud på en af festivalernes terrasser, så alle rygerne kunne smøge den sammen med ham. En tililende tjener med en kold øl fik det brede smil hos Mads Mikkelsen til at blive endnu bredere. Men selv om han er taknemmelig for prisen, var han omhyggelig med at dele den med den fraværende Thomas Vinterberg. Under sin officielle takketale tildelte han humoristisk 82 procent af æren for sin pris til Vinterberg i Danmark.

- Uden at blive alt for politisk om det, så virkede det som om, at alle de vindende film fik en enkelt pris hver. Og så blev det tilfældigvis mig, der skulle have den, sagde Mads Mikkelsen, der også overfor Berlingske afslørede sit hemmelige Cannes-ritual.

- De her sko havde jeg på, da jeg gik opad løberen sidst i Cannes, da vi var her med ”Coco & Igor”. Jeg overvejede næsten, ligesom håndboldspillere gør det, at tage mine uvaskede sokker fra den premiere, men så nøjedes jeg med skoene, sagde Mads Mikkelsen.

Skuespilleren har efter eget udsagn tidligere haft det lidt svært med pressen, og hvordan han skal forholde sig til den, men nu tager han det som en vigtig del af arbejdet.

- Hvis jeg er glad for de film, jeg har været med i, synes jeg det er helt rart at snakke om dem. Skuespillere som mig laver ikke det, vi laver for at vinde priser, men når vi så vinder en pris som denne, så bliver vi glade. Det betyder nemlig, at der er nogen. der har set os, og det behov har vi alle, også journalister der stiller lange spørgsmål, der skal vise, hvor kloge vi er. Vi har alle brug for respekt, sagde Mads Mikkelsen.

Finansiel nervøsitet stiger til nye højder

Som forventet har aktiemarkederne holdt nogenlunde stand den seneste uge. Men den positive korrektion har ikke kunnet finde styrke til en større stigning.

Af Morten W. Langer, AktieUgebrevet

Og vi hælder nu mere og mere til, at 1325-1330 for S&P 500-future udgør en stærk modstand for yderligere stigninger. Dette niveau svarer til 20 dages glidende gennemsnit.

Vi har set 1360, svarende til 50 dages glidende gennemsnit, som best case i den øjeblikkelige situation, og det var planen, at vi i Spekulationsporteføljen omkring dette niveau ville hjemtage gevinster på de fleste positioner og skifte tilbage i den svenske bear fond, Xact Bear. Dette er fortsat en mulighed, men vi ser altså vigende sandsynlighed for en test af dette niveau.

Udover at den positive korrektion nu taber kraft, understøtter de fleste andre finansielle og markedsmæssige signaler også scenariet om en ny nedtur.

For det første falder statsobligationsrenterne fortsat, hvilke afspejler en øget tro på recession, både i Europa og USA.

For det andet var der i denne uge negativ score på vækstniveau og vækstændring i den vigtige amerikanske ledende indikator ECRI.

For det tredje falder de vigtigste råvarepriser fortsat, og CRB Raw Industrial har nu ramt bunden fra sidste sommer. Det afspejler ikke mindst fortsat afmatning i Kina.

For det fjerde er det vigtige halvlederindex (sox.x) nu faldet under 200 dages glidende gennemsnit. Der skal ske et brud op gennem det lange glidende gennemsnit for at aflyse nedturen.

For det femte kom i denne uge både tyske IFO data og PMI data fra Markit, som nu viser en meget negativ udvikling i tysk økonomi. Da Tyskland indtil videre har holdt sammen på europæisk økonomi, er dette ikke godt – heller for dansk økonomi.

Endelig er det græske aktiemarked fortsat ude i et voldsomt kursdyk, og det kan afspejle stigende tro på et græsk euroexit. Vi vil derfor følge udviklingen i de græske aktier meget tæt, og de seneste politiske meningsmålinger peger i retning af flertal til protestpartierne, der ikke vil overholde aftalen med EU/IMF.

Med et snarligt græsk valg bliver udfaldet meget afgørende for euro’ens fremtid. Men uanset det politiske valg ser det nu ud til, at det bliver vanskeligt for både Grækenland og Spanien at opfylde målsætningerne for offentlige budgetunderskud, da besparelserne udhules af vigende indtægter fra den accelererende recession i de sydeuropæiske lande.

Ny likviditet udskyder blot problemet Muligheden er fortsat ny likviditet fra den EU-baserede hjælpefond, EFSF, samt en ny LTRO med billig pengeudpumpning til de europæiske banker fra den europæiske centralbank. Det vil dog blot være igen–igen at udskyde problemerne, indtil finansmarkederne igen råber på løsninger.

Også den amerikanske centralbank er måske tættere på en ny QE med pengepolitiske løsninger via opkøb af amerikanske statsobligationer. USA’s økonomi er dog i en langt bedre form end den europæiske økonomi, men de ledende indikatorer begynder altså at pege nedad, hvilket også kan smitte negativt af på Europa i løbet af nogle måneder.

Vores strategi i Spekulationsporteføljen er nu, at – med mindre der kommer et snarligt brud op gennem 1325-1330 for S&P 500-future - så vil vi begynde at reducere investeringsgraden i porteføljen – og samtidig begynde igen at øge positionen i Xact Bear. I den forløbne uge med flade aktiemarkeder er den finansielle usikkerhed øget yderligere, og det kan meget vel slå igennem i aktierne de næste uger med kraftige kursfald.

De svage er de nye sorte

Som læge er jeg tvunget til at være med i en klapjagt på svage og syge medborgere, fordi de er blevet udråbt som en trussel mod dansk økonomi.

I mine mange år som praktiserende læge på Nørrebro har det været en stadig udfordring for både mine patienter og mig selv, at negative sociale faktorer som manglende uddannelse, social nød, arbejdsløshed, snævre boligforhold og svære livsstilsforhold er afgørende faktorer ved ethvert sygdomsforløb. Ofte i et sådant omfang, at den snævre lægelige indsats mod sygdom nødvendigvis må gå hånd i hånd med en bredere forståelse og indsats mod de negative sociale forhold.

Denne helhedsopfattelse kan kun realiseres, hvis man er principielt solidarisk med sin patient, sit medmenneske.

Jeg har i de sidste ca. 10 år oplevet, at denne indstilling til lægearbejdet provokeres af en stigende tendens til at inddrage lægen som social kontrollant. En kontrol, som omfatter et utal af attester på det samme menneske.

På trods af helt stationære sygdomstilstande uden nye lægelige oplysninger afkræves attester med få måneders interval. De havner oftest hos tre-fire forskellige sociale instanser, som ikke har indbyrdes kontakt, ikke har et fælles integreret sagsforløb, og hvis egentlige formål snarere er ren social kontrol end individuel forebyggende indsats.

Derfor bliver patienterne med langvarige og kroniske sygdomsproblemer kastebold i et lægeligt-socialt system med krav om nye undersøgelser, nye arbejdsprøvninger og nye fremmøder i et ydmygende og helbredsskadeligt sagsforløb, som ofte varer ved i årevis.

Uhyrlige sagsforløb

Hvem er det så, jeg typisk har udfærdiget disse uendelige attester til?

Det er f.eks. den 58-årige makedonske kvinde, Sana, som kom til Danmark i 1976, og var beskæftiget med hård rengøring i 22 år. Hun måtte stoppe sit arbejde i 1999 pga. svære rygsmerter og blev opereret for en diskusprolaps i 2004 uden overbevisende effekt. Hendes skoleuddannelse er på linje med en dansk 5. klasse, og hendes sprogkundskaber dårlige.

Det var man ligeglad med i de mange år, hun gjorde rent! I 2008 overlevede hun et hjertestop og er nu uden reel erhvervsevne. Hun vil godt, men kan ikke. Hendes sagsforløb er stadig uafsluttet

Og så har jeg talt meget med Steffen på 37 år. Han gik ud af skolen som 15-årig. Han har intet personligt netværk, er indesluttet, til tider nedtrykt med angst og fobier. Steffen har ikke haft erhvervstilknytning i 16 år. Han har været henvist til psykiatrisk speciallæge i korte forløb, som er blevet afbrudt af forskellige former for moderat misbrug, især alkohol. Han har været svær at hjælpe, fordi han kun kommer til læge sporadisk.

Steffen går mest rundt på gader og stræder, for lud og koldt vand, isoleret af social fobi.

Der har aldrig været fremlagt en samlet behandlingsstrategi for Steffen, som er fysisk rask.

Disse uhyrlige sagforløb skyldes alene den omstændighed, at betingelserne for at opnå en helbredsbetinget førtidig pension er blevet uanstændigt strammet. Det er værd at have in mente, når politikerne nu lover at lette adgangen til pension, når efterlønnen sløjfes! Husk det.

Den enkeltes ansvar

Har jeg været udsat for sociale bedragere og samfundsmæssige plattenslagere? Ja, selvfølgelig har jeg det! Men i mit arbejde har det absolut været undtagelsen og ikke reglen i disse sager.

Den stærkeste af alle sygdomsfremkaldende faktorer har altid været og er stadig social ulighed.

Mine patienter, mine medmennesker, har ønsket at være raske, at arbejde, at deltage i samfundet, at yde. Når de alligevel kommer i klemme i vort samfund, er det dels fordi det moderne samfund næsten er hermetisk lukket for mennesker, der ikke er moderne højproduktive, og dels fordi balancen mellem det sociale og demokratiske samfunds opgaver med at hjælpe de svage er tippet fra kollektiv medfølelse og ansvar til mistænkeliggørelse og kontrol af den enkelte.

Ansvaret for det enkelte menneskes liv placeres i tiltagende grad hos det enkelte menneske. Hos den syge. Hos den svage. Hos den nedslidte. Næsten alle — lige fra dronningen over sundhedsapostle til de unge socialordførere — har travlt med at indskærpe de nederste, at ’der skal ydes, før der kan nydes’, ’at vi skal spænde livremmen ind’ osv.

Og det sker ved indgangen til år 2012, hvor hele Europas økonomi nærmest ligger i ruiner, fordi de øverste har skaltet og valtet med vore fælles værdier.

Vi kommer lige fra et meget sort decennium, hvor det har været alle de fremmede, der har været lagt for had og udråbt som synder og årsag til alverdens urimeligheder. Et lille formørket parti fik en enorm og uhyggelig indflydelse, fordi magthaverne kunne bruge en syndebuk.

Det vil være en katastrofe, hvis den ny regering på tilsvarende vis fokuserer på socialt bedrageri blandt de nederste. Det skal naturligvis genoprettes, hvor det forefindes.

Men kammerater : Der må være vigtigere ting at tage sig til for en ’rød’ regering, der har overtaget et fallitbo — både økonomisk som værdipolitisk — fra sine forgængere.

Kendt dansk journalist mistænkt for at være stor spion

En af Ekstra Bladets tidligere journalister er af en koldkrigsforsker blevet sat i forbindelse med Stasi. Han afviser beskyldningerne.

Han har fået Venstres frihedspris og en række journalistiske hædersbevisninger for at afsløre danskere, der samarbejdede med den østtyske statssikkerhedstjeneste Stasi.

Men nu bliver den tidligere journalist ved Ekstra Bladet, Per Michaelsen, selv sat i forbindelse med koldkrigstidens mest berygtede efterretningsvæsen, skriver Politiken.

Ifølge avisens oplysninger er journalisten identisk med den offentligt kendte dansker, som koldkrigsforskeren Thomas Wegener Friis har fundet oplysninger om i det tyske Stasi-arkiv.

I sidste måned vakte Thomas Wegener Friis stor opsigt, da han fortalte om en hidtil ukendt agent, der skal være af »en helt anden liga«.

- Det, han har gjort, er grimt og har påvirket det danske samfund i negativ retning. Det gør dybt indtryk på mig, sagde lektoren ved Syddansk Universitet til dagbladet BT, men ville ikke røbe den pågældendes identitet.

Thomas Wegener Friis har »ingen kommentarer« til navnet Per Michaelsen, men ifølge Politikens oplysninger har forskeren selv fortalt flere personer, at det er ham, sagen drejer sig om.

Det hører med i billedet, at Thomas Wegener Friis og en tysk seniorforsker fra Stasi-arkivet tidligere har taget Per Michaelsens arbejde under kritisk behandling i artikler.

I 2009 undrede de sig således over, hvordan journalisten kunne offentliggøre navne og dæknavne på danske DDR-agenter – to år før Stasi-arkivet fik »styr på dæknavnene« på agenter i udlandet.

- Det er næsten (...) umuligt, at Stasi-arkiverne før 1996 har udleveret informationer om »Nelly« og »Gast«, skrev Thomas Wegener Friis og hans tyske kollega i tidsskriftet Arbejderhistorie, hvori de også slår fast, at »Per Michaelsen havde forbindelse til folk fra HV A (Stasis udenrigstjeneste, red.)«.

Anklagerne om at være forsøgt hvervet af Stasi afviser den snart 70-årige journalist dog entydigt. »Nej!«.

- Jeg var bestemt heller ikke den rigtige at gå til, al den stund jeg var på den sorte liste for »undergravende virksomhed« og »anti-sovjetisme«. Jeg blev smidt ud af DDR på Ulbrichts personlige ordre. Politbureauets sikkerhedschef dengang var Erich Honecker. Ni år senere endte jeg i Ruzyne-fængslet i Prag, da jeg kontaktede talsmanden for Charta 77, Jiri Hajek, udenrigsminister under Dubcek, skriver Per Michaelsen, der ikke har reageret på Politikens opfølgende henvendelse.

Hemmelig spionsag for Højesteret

(eb.dk) Højesteret skal nu afgøre om dørene skal åbnes i den hemmelige spionagesag mod professor Timo Kivimäki fra Københavns Universitet

Spionsagen mod professor Timo Kivimäki kører i øjeblikket i hemmelighed ved retten i Glostrup, hvor den 49-årige finne i næste uge risikerer en hård fængselsstraf, når retten afsiger dom. Men Højesteret skal nu afgøre om det massive hemmelighedskræmmeri skal ophæves.

Professorens forsvarer advokat Anders Nemeth bekræfter overfor ekstrabladet.dk, at procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at dørlukningen under spionsagen kæres til Højesteret.

Anders Nemeth ønskede, at retssagen skulle køre for åbne døre, men både byretten i Glostrup og Østre Landsret besluttede, at professoren skal dømmes for 'dobbeltlukkede døre', så end ikke tiltalen mod ham bliver kendt.

Skåner Rusland for omtalen
Den hemmelige retssag sker af hensyn til Danmarks forhold til Rusland.

Flere russiske diplomater er 'udrejst' af Danmark efter spionsagen, hvor professoren er tiltalt for at have hjulpet en fremmed efterretningstjeneste til at operere i Danmark.

Både udenrigsministeriet og justitsministeriet gav anklagemyndigheden ordre på, at kræve dørlukning i retten for ikke at skade Danmarks forhold til Rusland.

Sagen er principiel. Derfor skal dørlukningen nu for Højesteret.

- Højesteret kan ikke nå at tage stilling inden dommen afsiges den 31. maj. Men dels kan Højesterets kendelse få betydning for kommende sager, dels for en eventuel ankesag. Hvis Højesteret beslutter at åbne dørene, vil det formentlig også betyde, at pressen så kan få adgang til retsbøgerne fra sagen, siger advokat Anders Nemth.

Også dagbladet Politiken har søgt og fået tilladelse til at kære dørlukningen til Højesteret.

Hemmelig dom
Retssagen mod Timo Kivimäki startede den 8. maj ved retten i Glostrup. Når dommen afsiges næste torsdag vil retten givetvis også hemmeligholde præmisserne for dommen, så kun selve domskonklusionen bliver offentlig, altså om professoren er skyldig eller ej - og hvilken straf han eventuelt får.

Professoren nægter sig skyldig, og har sagt, at hans kontakter med russiske diplomater var et naturligt led i hans arbejde på Københavns Universitet.

- Dem jeg mødte var almindelige diplomater fra ambassaden. Jeg har kun givet dem vurderinger, analyser og argumenter, som kunne stå i enhver artikel inden for mit område, som er freds- og konfliktforskning, sagde professoren, der har været på KU siden 1999.

Han er tiltalt efter straffelovens 'milde' spionparagraf, der kan give op til seks års fængsel.

Professoren blev hemmeligt anholdt af PET den 8. september 2010, og tiltalen mod ham blev først kendt, da han selv fortalte om den i Weekendavisen.