Sms afslører: 'Jeg vil af med minkene'

Af James Kristoffer Miles / EB.DK

 Opsigtsvækkende sms fra SSI-chef afslører, at hun og departementschef ville af med minkerhverve

 

Kort tid, før samtlige mink i Danmark blev beordret aflivet, tikkede en sms-korrespondance rundt hos indflydelsesrige chefer i sundhedsmyndighederne.

Ifølge akter fremlagt i Minkkommissionen skrev departementschef i Sundhedsministeriet, Per Okkels, 2. november kl. 21.41 en sms til daværende SSI-afdelingschef Tyra Grove Krause:

'Kan jeg få et telefonmøde i morgen. Tror alle mink skal væk, hvis jeres undersøgelse holder,' skrev departementschefen i en sms:

Blot et minut senere svarede Krause:

'OK til telefonmøde - vil også gerne af med minkene.'

Af sms-korrespondancen fremgår det, at cheferne aftalte at tale videre på et telefonmøde kl. 8 næste morgen.

Kort tid efter besluttede regeringen at nedlukke minkerhvervet i Danmark.

Men hos Miljø- og Fødevareministeriet var man allerede pinligt bevidst om, at der manglede lovhjemmel til at lukke erhvervet.

Undervejs i sin afhøring har afdelingschef Tejs Binderup dog slået fast, at man hos fødevaremyndighederne ret hurtigt blev bekendt med, at der ikke var lovhjemmel til at lukke hele minkerhvervet.

Af en mail sendt 18. september internt i Miljø- og Fødevareministeriet fremgår det f.eks.:

'Der er pt. ikke juridisk hjemmel til aflivning af ikke syge (det vil sige raske) dyr, hvorfor en sådan juridisk hjemmel skal etableres.'

Og det var ifølge Tejs Binderup ikke noget, nogen reelt var i tvivl om:

- Der har ikke internt hos os været tvivl om, at lov af hold om dyr ikke kan bruges til at slå alle dyr ned.

Kun et enkelt døgn - mellem 4. og 5. november 2020 - havde Sundhedsministeriet en opfattelse af, at de havde fundet hjemmel i lovgivningen.

- Der er en helt kort periode fra 4. til d. 5. ved middagstid, hvor Sundhedsministeriet tror, at hjemlen kan bruges. Resten af tiden er der ikke tvivl om det, at sådan er det altså ikke.

Notat slår fast
Det fremgår af akter fremlagt i Minkkommissionen, at et notat dateret 22. september fastslår, at det vil kræve en lovændring at kræve alle mink aflivet.

Tejs Binderup siger, at man ikke har drøftet eksplicit internt i ministeriet, at man skulle give daværende minister Mogens Jensen besked.

- Jeg ser bare det, der står i det elektroniske system som en oplysning, så hvis man vil eksekvere på det, så kræver det en lovændring, siger afdelingschefen, som ikke mener, der var en særlig skærpende grund til at orientere Mogens Jensen om, at der ikke var lovhjemmel til mink-nedlukningen.

Chefjurist bakker op
Kontorchefen under Tejs Binderup, Paolo Drostby, bakker torsdag sin chef op i, at man hurtigt blev klar over, at lovhjemmelen manglede til en nedslagning af alle mink.

- I hvert fald i august måned, men jeg husker ikke præcist hvornår, diskuterede vi hjemmelspørgsmålet. Og det var vores klare opfattelse, at der ikke var hjemmel til at slå dyr ned uden for beskyttelseszonen, siger Paolo Drostby, der bliver afhørt torsdag eftermiddag som det andet vidne i Minkkommissionen.

- Vi kiggede på det og konstaterede, at vi har ikke hjemmel til at slå raske dyr ned i 'lov om hold af husdyr'.

Minkkommissionen skal afhøre i alt 61 vidner frem til 9. december, hvor statsminister Mette Frederiksen som den sidste skal i vidneskranken.

 

 

Ny læk: Stats- og regeringschefer skjuler formuer i skattely

/ritzau/

Nuværende og tidligere stats- og regeringschefer har skjult formuer i skattely. Det viser lækkede dokumenter, der har fået navnet Pandora Papers.

 

 Dokumenterne afslører blandt andet, at Tjekkiets premierminister, Andrej Babis, anvendte en række skuffeselskaber i skattely til at købe ejendomme i Sydfrankrig. Ejendommene havde en værdi på omkring 100 millioner kroner.

Det fremgår af afsløringer fra det internationale journalistnetværk ICIJ, skriver en række internationale medier, herunder den svenske tv-station SVT og britiske BBC.

I strid med de tjekkiske regler for folkevalgte politikere har Babis undladt at opgive både ejendomme og skuffeselskaber til tjekkiske skattemyndigheder.

Babis er en af Tjekkiets rigeste mænd, og han gik til valg på at bekæmpe skatteunddragelse og korruption. Han stiller op til genvalg i Tjekkiet i den kommende uge.

Dokumenterne viser også, at der er en forbindelse mellem Ruslands præsident, Vladimir Putin, og hemmelige aktiver i Monaco.

Jordans kong Abdullah har ifølge Pandora-papirerne i al hemmelighed erhvervet sig ejendomme i USA og Storbritannien. De skal have en værdi svarende til mere end 600 millioner kroner.

I de lækkede dokumenter finder man også Storbritanniens tidligere premierminister Tony Blair. Også præsidenterne fra Kenya, Ukraine og Ecuador optræder.

»De mennesker, der kan stoppe hemmelighederne omkring skattely og stoppe det, der foregår, nyder selv godt af det. Så der er ikke noget incitament for dem til at gøre det,« siger Gerard Ryle, der er chef for ICIJ, i en video på organisationens hjemmeside.

Ud over omkring 35 tidligere og nuværende stats- og regeringschefer er der oplysninger om flere end 300 embedsmænd. Det fremgår af de millioner af filer, der er lækket fra i alt 14 finansselskaber rundt om i verden.

Det er dog ikke kun politikere og andre magtfulde personer, som er blandt de i alt 29.000 navne, der fremgår af Pandora-lækket.

Også en række musikere, sportsstjerner og andre berømtheder er nævnt. Blandt andre supermodellen Claudia Schiffer, popstjernen Shakira og den svenske trio Swedish House Mafia.

»Lækken viser, at der findes en skyggeverden, som vi ikke kender til,« siger Gerard Ryle ifølge den svenske tv-station SVT.

»Når lande drænes for deres aktiver, fører det til større kløfter. Skatteparadis fordyber fattigdommen,« siger han.

I de fleste lande er det ikke ulovligt at have værdier placeret i udlandet eller at bruge skuffeselskaber.

Men meget ofte handler det om at føre den profit, man har tjent i lande med høj skat, til selskaber, der kun eksisterer på papiret i lande med lav skat, skriver ICIJ.

Netværket samarbejder med over 100 medier og organisationer verden over. Blandt dem er britiske BBC og The Guardian, amerikanske Washington Post. Fra dansk side deltager DR, Berlingske og Politiken.

Facebook-whistleblower står frem

 af Freja Sofie Madsen & Laura Byager Rabøl / Tv2

 En whistleblower har den seneste tid delt interne dokumenter fra Facebook for at bevise, at Facebook kender til egne fejl. Nu står hun frem.

Facebook-ledelsen er udmærket klar over, at Instagram – som ejes af Facebook – kan forstærke unge pigers selvværdsproblemer.

Og Facebook er også udmærket klar over, at flere af deres platforme bruges åbent af narkokarteller og menneskehandlere.

Og de ved også, at deres algoritme favoriserer hadefuldt indhold.

Det er historier, som de seneste uger er blevet lækket til den amerikanske avis Wall Street Journal af en anonym whistleblower.

Men nu er whistlebloweren ikke længere anonym.

Hun hedder Frances Haugen, er 37 år gammel, og da hun kvittede sit job hos Facebook i maj, tog hun titusindvis af dokumenter med sig, som hun valgte at dele med Wall Street Journal. Alt sammen for at få den sociale medie-gigant til at ændre sig.

Det fortæller hun i et interview med nyhedsprogrammet '60 Minutes'.

- Jeg har set mange sociale medier, men det var betydeligt værre hos Facebook end noget andet, jeg har set, siger Frances Haugen i '60 Minutes'.

Hun har tidligere arbejdet for både Google og Pinterest.

Facebook indgyder vrede

Frances Haugen har i al hemmelighed downloadet og kopieret tusindvis af interne dokumenter fra Facebook for én gang for alle at bevise, at Facebook ifølge hende udmærket kender til mange af sine egne brister.

En af Frances Haugens helt centrale påstande er, at Facebook godt ved, at dens algoritme har en tendens til at prioritere at vise "hadefuldt" indhold til brugerne.

- Facebook har indset, at hvis de ændrer algoritmen til det mere forsvarlige, vil folk bruge mindre tid på siden, de vil klikke på færre reklamer, og Facebook vil tjene færre penge, siger Frances Haugen i '60 Minutes'.

- Det er nemmere at indgyde vrede end andre følelser, siger hun ydermere.

Ifølge hende har Facebook altså værktøjerne til at ændre algoritmen, men gør det ikke.

Instagram påvirker unges selvværd

En anden central lækket historie er, at Instagram – platformen, der er blevet synonym med smukke billeder af perfekte liv – har en skadelig effekt på teenageres mentale velvære.

Særligt unge piger får problemer. Især med følelser af dårligt selvværd, spiseforstyrrelser, angst og depression.

- Vi giver en ud af tre teenagepiger et forvrænget kropsbillede, lyder det i en af de interne undersøgelser, som er blevet lækket. Her kan man også læse, at flere teenagepiger kan spore deres selvmordstanker til oplevelser på platformen.

Og det er undersøgelser som den, der har fået Frances Haugen til at blive whistleblower.

- Facebooks egne undersøgelser viser ikke bare, at Instagram er farlig for teenagere. De viser, at Instagram er bemærkelsesværdigt værre end andre former for sociale medier, siger Frances Haugen i '60 Minutes'.

Facebook afviser

Selv har Facebook reageret på de lækkede dokumenter ved at sige, at Wall Street Journals generelle udlægning af de lækkede dokumenter er forkert.

- Kernen i denne serie er en beskyldning, som er helt forkert: At Facebook laver research og derefter systematisk og bevidst ignorerer resultaterne, hvis de er ubelejlige for selskabet, skriver vicepræsident for Facebook Nick Clegg i en officiel udmelding

- Det mistænkeliggør vores motiver og det hårde arbejde fra tusindvis af forskere, politiske eksperter og teknikere hos Facebook, som kæmper for at forbedre vores produkter og forstå deres positive og negative konsekvenser, fortsætter han.

Ekspert: Facebook i stor krise

De mange lækkede historier har kastet Facebook ud i en "stor krise".

Det vurderer Timme Bisgaard Munk, der har en ph.d. i sociale medier fra Københavns Universitet.

- Facebook har i forvejen været i vælten i forbindelse med sagerne om Cambridge Analytica og russernes påvirkning af den amerikanske valgkamp. Nu er kritikken af Facebook igen blevet potent, siger han til TV 2.

Derfor er det også sandsynligt, at den nye sag vil resultere i statslige indgreb.

- Lige nu er der en meget stor kamp i gang om, hvorvidt Facebook skal regulere sig selv, eller om stater skal gribe ind. Den her sag betyder, at det tipper mod statslig indgriben, siger Timme Bisgaard Munk.

Allerede i dag står USA's føderale konkurrencemyndigheder og flere end 40 stater bag massive søgsmål mod Facebook for ulovlig monopolvirksomhed med krav om frasalg af Instagram og beskedtjenesten WhatsApp.

Krisen bliver kun dybere af, at det netop er 37-årige Frances Haugen, der har lækket de mange interne dokumenter, siger Timme Bisgaard Munk:

- Hendes motivation er ikke økonomisk. Hun er en indigneret borger. Og da hun i 2019 blev ansat hos Facebook, var det med et håb om at skabe et sundere socialt medie og en lidt bedre verden.

Brandet bliver nedslidt

Da Trump-tilhængere stormede Kongressen i januar 2021, følte Frances Haugen, at det blev tydeligt, at Facebook havde spillet en væsentlig rolle.

I dagene op til stormløbet havde Facebook vrimlet med grundløse beskyldninger om valgsvindel og opfordringer til at deltage i oprøret. Og stormløbet var til dels planlagt på Facebook, siger Frances Haugen i ’60 Minutes’.

Det fik hende til endelig at miste tilliden til tech-giganten.

Men trods Frances Haugens argumenter, vil Facebook formentlig alligevel forsøge at miskreditere hendes hensigter, lyder det fra Timme Bisgaard Munk.

- De vil spekulere i, hvilke motiver hun har.

Han tror dog alligevel, at sagen er så stor, at den potentielt kan vende folkestemningen mod Facebook.

- Facebook lever af, at dig og mig gratis deler indhold på deres platform. Hver gang der kommer en sag som denne her, nedslider det brandet, og vi får mindre lyst til at benytte platformen, siger Timme Bisgaard Munk.

Tirsdag skal Frances Haugen vidne i Kongressen i Washington D.C.

 

.

 

 

Jyske Bank i skattesvindel dag... IGEN

ritzau

Tidligere mangeårig Jyske Bank-kunde havde en formue, der ikke stemte overens med hans job, vurderer lektor. 

 I mindst ti år og indtil i hvert fald 2018 havde Jyske Bank en paraguayansk rigmand med en usædvanligt stor formue som kunde i bankens daværende filial i Schweiz.

Det skriver Politiken, Berlingske og DR.

Medierne har fået adgang til et læk af interne dokumenter gennem det internationale journalistnetværk ICIJ. Lækket er blevet døbt Pandora Papers.

Ifølge en lektor og en jurist, der udtaler sig til alle tre medier, er det uklart, hvor formuen, der i 2005 var på mindst 400 millioner danske kroner, kom fra.

Formuens ejermand, den nyligt afdøde Genaro Peña, levede ifølge mediernes undersøgelse af at importere Mitsubishi-biler til Paraguay.

- Relationen mellem mængden af penge, og hvad personen laver, ser ikke ud til at stemme helt overens, siger Kalle Rose, lektor ved CBS, til Politiken.

- Det lugter langt væk af, at der er et eller andet kriminelt forbundet med det her. Jeg har svært ved at forestille mig, at der ligger en fornuftig forretningsmodel bag, siger Jakob Dedenroth Bernhoft fra firmaet Revisorjura med ekspertise i hvidvask videre til avisen.

Størstedelen af formuen var placeret hos Jyske Bank, da rigmandens forskellige fonde og selskaber var kunder i banken. Fonde og selskaber, der var placeret i de kendte skattely De Britiske Jomfruøer og Panama.

Fra 2005 til 2018 havde Peña en tidligere Jyske Bank-direktør som sin private investeringsrådgiver.

Ud over formuen havde Peña i oktober 2013 også lånt 628 millioner kroner af den danske bank.

Jyske Bank siger i et skriftligt svar til Politiken, at banken ville foretage grundige undersøgelser, "hvis Jyske Bank havde haft en kunde med det beskrevne omfang og med den beskrevne baggrund".

Men banken vil ikke kommentere på konkrete kundeforhold.

Det er krævet af loven, at banker for at undgå hvidvask undersøger, hvordan nye kunder har tjent deres mange penge, skriver avisen. Det fremgår ikke af Politiken, om de regler også gjaldt, dengang Peña havde penge investeret i den danske bank.

 

Knud Foldschack-ledet fond under skarp kritik

(københavnliv)

'Fonden De Åbne Rum', hvor advokat Knud Foldschack er bestyrelsesformand, brød ifølge Københavns Kommune reglerne, da fonden indgik en aftale med byggefirma.

Der er nogle helt klare regler, man skal følge, når man får offentlige støttekroner. Men de regler har 'Fonden De Åbne Rum', der driver Folkets Hus på Nørrebro, brudt. Det mener Københavns Kommune, der har sat fonden under skærpet tilsyn - og indskærpet, at reglerne skal overholdes.

Det, kommunen påtaler overfor 'Fonden De Åbne Rum' er, at den ikke har indhentet de tre tilbud, man skal, når man køber varer eller tjenesteydelser for over 50.000 kroner. Kravet er til for at sikre, at der ikke bliver betalt overpris, og at bedste leverandør løser opgaven.

Indskærpelsen er gået til fondens bestyrelsesformand, advokat Knud Foldschack. Sagen handler om indkøb på knap en halv million. Konkret har fonden købt byggeopgaver i forbindelse med renoveringen af Folkets Hus for 474.000 kroner hos firmaet Logik & Co. - hvor Knud Foldschack også sidder i bestyrelsen.

Annonce

At andre ikke har fået mulighed for at byde ind, er et problem, mener Rasmus Kristian Feldthusen, der er professor i fondsret ved Københavns Universitet. Han peger på, at processen med at indhente flere tilbud skal sikre, at offentlige midler bliver brugt rigtigt.

- I fonde er der ingen aktionærer til at stille kritiske spørgsmål. Så derfor er ansvaret så meget desto større. Derfor skal man kunne dokumentere, at det hele er gået rigtigt til. Og hvordan gør man så det? Ved at man har indhentet flere tilbud, siger han.

Kommunen: Brud på driftsaftalen

I Københavns Kommune understreger man, at 'Fonden De Åbne Rum' ikke har levet op til sin driftsaftale.

- Nej, lyder svaret fra Solvejg Schultz-Jakobsen, leder af Rådhussekretariatet og pressechef i Kultur- og Fritidsforvaltningen, da KøbenhavnLIV spørger, om 'Fonden De Åbne Rum' har overholdt reglerne i forbindelse med indkøbene hos byggefirmaet.

Den udlægning er bestyrelsesformand Knud Foldschack dog ikke enig i. Han mener, at fonden har fulgt alle krav. Faktisk er det hans opfattelse, at kommunen mener det samme. Knud Foldschack har ikke ønsket at stille op til interview om sagen, men vil kun svare på spørgsmål på skrift.

- Det er korrekt, at Byggefirmaet Logik og Co. har udført arbejde for Fonden De Åbne Rum på samlet set 474.000 kr. Dette omfatter ikke alene ombygning af 2. sal, men også mange mindre opgaver. Og beløbet indeholder også udgifter til materialer i forbindelse med arbejdet, skriver han og fortsætter:

- Det fremgår ikke af den indskærpelse fra kommunen, at kommunen skulle mene, at vi ikke har overholdt det. Det fremgår blot at det er blevet indskærpet, at vi skal være opmærksom på overholdelse af driftsaftalen § 12 stk. 2.

Uenig med kommunen

Men Knud Foldschacks påstand om, at Københavns Kommune mener, at fonden har fulgt reglerne, passer ikke, siger Solvejg Schultz-Jakobsen.

- Paragraffen betyder, at i det tilfælde, at der skal indkøbes varer eller tjenesteydelser for over 50.000 kroner, skal der indhentes mindst tre tilbud. Dette gælder, uanset om varer og tjenesteydelserne betales på forhånd, på baggrund af et tilbud eller bagudrettet, skriver hun og undsiger samtidig en anden af Knud Foldschacks påstande.

Knud Foldschack mener nemlig, at 'Fonden De Åbne Rum' ikke behøvede at indhente tre tilbud, da aftalen med Logik & Co. blev indgået, fordi der 'ikke er udført enkeltopgaver på over 50.000 kroner,' skriver han.

KøbenhavnLIV har efterfølgende spurgt, hvordan den påstand stemmer overens med, at det af regnskabet fremgår, at flere af betalingerne til Logik & Co. er på over 50.000 kroner.

Blandt andet blev der 31. december 2019 betalt 72.216 kroner til byggefirmaet. 7. november 2019 er der betalt 108.000 kroner og 13. september 2019 er der betalt 187.500 kroner. Det har Knud Foldschack ikke svaret på.

Men Solvejg Schultz-Jakobsen understreger, at man ikke kan dele kontraktsummen på 474.000 kroner op i enkeltopgaver, sådan som Knud Foldschack ellers forsøger.

- Nej (det kan man ikke, red.). Men Kultur- og Fritidsforvaltningen kan konstatere, at Fonden De Åbne Rum har oplyst, at de forstår punktet i aftalen anderledes. Derfor har forvaltningen indskærpet over for fonden, at pligten til at indhente tilbud jf. tilskudsaftalens punkt 12.2 skal overholdes, skriver hun.

Skal forhindre vennetjenester

Ifølge Rasmus Kristian Feldthusen, professor i fondsret, er reglerne om, at man skal indhente flere tilbud helt afgørende.

- Man er i en fond forpligtet til at varetage, hvad der er i fondens økonomiske interesse. Det vil sige at sikre at de aftaler, man indgår, er på markedsmæssige vilkår i forhold til kvalitet og pris. Det er et krav, siger han.

Peter Breum, advokat med speciale i fondsret og forvaltningsret, uddyber:

- Reglerne er lavet for at sikre, at de offentlige midler bliver forvaltet bedst muligt. Det betyder, at når man skal finde et tilbud, skal det være det bedst opnåelige. Det er både i forhold til prisen, men også i forhold til kvaliteten, siger han.

Peter Breum påpeger også, at man skal indhente mindst tre tilbud for at sikre, at man ikke bare bruger offentlige midler til at købe varer og tjenesteydelser hos sine venner.

- Ved at indhente flere tilbud skal dem, der byder ind, forholde sig til, at det er en konkurrencesituation. Hvis man derimod bare går hen til sin gode ven og spørger, om de vil lave arbejdet for én, så er der en risiko for, at prisen bliver dyrere, fordi de selv kan fastsætte prisen uden konkurrence, siger han.

Intern revision: De handler med sig selv

Men Knud Foldschack og 'Fonden De Åbne Rum' har ikke alene brudt reglerne ved ikke at indhente tre tilbud, da de købte opgaver hos byggefirmaet Logik & Co. Aftalen kan også være et brud på reglerne om inhabilitet. Sådan lyder det fra flere eksperter.

Udover at være bestyrelsesformand i 'Fonden De Åbne Rum' er Knud Foldschack nemlig også bestyrelsesmedlem i Logik & Co. Og Knud Foldschack er ikke den eneste, der har haft en dobbeltrolle i sagen.

Det konkluderer Københavns Kommunes interne revision i deres gennemgang af indkøbene på baggrund af en whistleblowerhenvendelse.

Også navnet Balder Johansen går igen i begge selskaber. Han er bestyrelsesmedlem i 'Fonden De Åbne Rum'. Men derudover er Balder Johansen også bestyrelsesmedlem og daglig leder af Logik og Co.

Ekspert: Styrket mistanke

At man har personer, der både sidder hos dem, der bestiller et stykke arbejde, og at de samme personer også sidder hos det firma, der får ordren, kan være et problem, konkluderer Københavns Kommune:

- Personsammenfaldet øger risikoen for interessekonflikt, og at uvedkommende hensyn kan have påvirket økonomiske transaktioner mellem fondene og byggefirmaet Logik & Co., skriver kommunens interne revision i sin gennemgang af sagen.

Samme vurdering kommer fra advokat Peter Breum. Han tilføjer desuden:

- Når man sidder som bestyrelsesmedlem hos dem, der bestiller arbejdet - men også hos dem, der leverer det, er der en risiko for, at andre interesser kan spille ind, når man skal vælge, hvem der skal have ordren. Og hvis man så ikke har indhentet de tre tilbud, så bliver mistanken styrket yderligere, siger han.

Ifølge Rasmus Kristian Feldthusen, professor i fondsret på Københavns Universitet, er reglerne helt klare, når man handler med et selskab, hvor man også selv sidder.

- Fondsbestyrelsesmedlemmer må ikke deltage i forhandlinger eller beslutninger, hvori de er inhabile, men skal i stedet gå uden for døren. De må gerne komme med nogle faktuelle informationer, der kan belyse punktet, inden det behandles, men derefter er det ud af døren, og den skal lukkes. Og det skal også fremgå af protokollen, at det er foregået sådan, siger han.

Foldschack: Alt er fint

KøbenhavnLIV har spurgt Knud Foldschack, om han og Balder Johansen var gået uden for døren, da aftalen blev indgået.

Det har Knud Foldschack ikke svaret på. I stedet skriver han overordnet, at bestyrelsen mener, at de har levet op til reglerne.

- Bestyrelsen er på ingen måde af den opfattelse, at der har været tale om inhabilitet eller beslutningsprocesser i øvrigt truffet i strid med gældende regler eller dispositioner, som ikke er godkendt af Københavns Kommune, skriver han og peger videre på, at 'Fonden De Åbne Rum' ved at benytte Logik & Co.- der har et mål om 'at drive kollektivt ledet og bæredygtig virksomhed' - opfylder fondens formål om at 'styrke tryghed, bæredygtighed og social ansvarlighed':

- Når fondene vælger Byggefirmaet Logik og Co. til at udføre de løbende opgaver, der måtte opstå på vegne af fondene, så skyldes det, at man direkte ved at vælge Byggefirmaet Logik og Co. opfylder fondenes formål, skriver Knud Foldschack.

Ekspert: Reglerne gælder alle

Men ifølge professor Rasmus Kristian Feldthusen holder det argument ikke. Reglerne om inhabilitet gælder, hvad end fondens formål er.

- Reglerne i forhold til fremgangsmåden ved inhabilitet er så firkantede, at man kan slå sig på dem. Hvilket formål en fond måtte følge, er irrelevant i forhold til de overordnede spilleregler. Og spillereglerne er lige så stramme som for aktie- og anpartsselskaber – og i nogle tilfælde endnu mere stramme, fordi der ikke er aktionærer til at stille de kritiske spørgsmål. Så når man sidder i en fondsbestyrelse, er man forpligtet til at leve op til reglerne vedrørende blandt andet inhabilitet, siger han.

Peter Breum, advokat med speciale i fondsret og forvaltningsret, er enig.

- Det bliver også meget let en lukket klub, hvor man støtter de her socialøkonomiske projekter, som er født af den samme ånd som en selv. Det kan være fint, men så holder man også nogle ude. Det bliver lukket land og svært for en privat entreprenør at komme ind på området, fordi man giver arbejdet til sine venner. Og det er et problem, siger han.

Solvejg Schultz-Jakobsen fra Københavns Kommune oplyser, at kommunen ikke tager let på, at 'Fonden De Åbne Rum' har brudt reglerne.

- Afvigelsen fra kravet betragtes som misligholdelse af aftalen og kan evt. i gentagelsestilfælde medføre ophævelse af aftale, skriver hun.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Christian Bitz lider nyt nederlag i retten

ritzau

Christian Bitz lider nyt nederlag i retten

 

Ernæringsekspert Christian Bitz og virksomheden F&H får afslag på adgang til Højesteret i sag om kopiering af fire af keramiker Kasper Heie Würtz’ produkter, oplyser F&H.

Forude venter nu et nyt opgør i Sø- og Handelsretten, som skal tage stilling til, hvor stor en erstatning Kasper Heie Würtz skal tilkendes i sagen. Bitz og F&H har både i Sø- og Handelsretten og Østre Landsret lidt nederlag i sagen, som er anlagt af Würtz. De mente, at sagen var principiel og bad derfor om tilladelse til at anke landsretsdommen til Højesteret. Sådanne tilladelser fås hos Procesbevillingsnævnet, men her har man vendt tommelfingeren nedad. Landsretsdommen fra maj står dermed ved magt.

»F&H respekterer Procesbevillingsnævnets afgørelse, men er selvfølgelig ærgerlige over, at Højesteret ikke får mulighed for at tage stilling til de mange principielle spørgsmål, som vi mener landsretsdommen rejser«, lyder det i en kommentar fra F&H i en mail til Ritzau.

Hos Procesbevillingsnævnet siger sekretariatschef Hanne Kjærulff, at afgørelsen er truffet efter en grundig sagsbehandling.

»Efter retsplejeloven kan Procesbevillingsnævnet give tilladelse til prøvelse i tredje instans, hvis sagen er af principiel karakter. Og det har vi vurderet, ikke er tilfældet«, siger Hanne Kjærullf

Annoncørbetalt indhold fra Tourismus-Agentur Schleswig-Holstein

Grønne getaways omkring Berlin: »En dag her føles som en hel uges ferie«

Læs mere

Sagen angår fire forskellige produkter, som hver især er produceret i tre farver, altså 12 produkter i alt. I sin afgørelse fra maj slog Østre Landsret fast, at der var tale om kopivarer. Landsretten skriver blandt andet i sin dom, at Christian Bitz og F&H »bevidst har tilstræbt at efterligne Würtz’ værker«.

Afslørende mailkorrespondance

Under sagen kom det frem, at F&H har mailet frem og tilbage med keramikproducenter i Kina, som er i stand til at fremstille billig keramik. I korrespondancen linkes der til hjemmesider med Würtz-keramik, og kineserne bliver bedt om at lade sig inspirere af den danske keramiker. I en mail bliver det sagt, at man vil »komme så tæt på som muligt«.

F&H oplyser efter afgørelsen i Procesbevillingsnævnet i en mail til Ritzau, at de ulovligt kopierede produkter er fjernet fra butikkerne. Landsrettens dom kræver endvidere, at F&H og Christian Bitz skal destruere det lager af de ulovligt kopierede varer, som de måtte besidde.

Derudover skal F&H og Christian Bitz for egen regning få optrykt begrundelsen for landsrettens afgørelse i et landsdækkende livsstilsmagasin. Og de må ikke tilføje kommentarer, lyder det i dommen.

Hverken Sø- og Handelsretten eller Østre Landsretten har taget stilling til spørgsmålet om den erstatning, som Kasper Heie Würtz måtte have krav på. Den del af sagen er nemlig blevet udskilt, indtil det overordnede spørgsmål om krænkelse af ophavsret var afgjort. Det er det nu, og erstatningsspørgsmålet skal derfor afgøres i Sø- og Handelsretten. Retten skal desuden afgøre, hvad parterne skal betale i sagsomkostninger.