Barselsforslag fik over 20.000 underskrifter på et døgn

Nordjyske Mie Storm er medstiller af et borgerforslag om at forlænge barslen med far eller medmors øremærkede andel. Forslaget nærmer sig med hastige skridt nok underskrifter til at blive behandlet i Folketinget.

Det er et ønske om at tale ud fra børnenes perspektiv og ikke arbejdsmarkedets, der har fået ti kvinder og én mand til at stille et borgerforslag om, at hele barslen fremover skal forlænges med 11 uger. Det er det antal uger, der står til at blive øremærket til faren eller medmoren. 

- Vi er bekymrede for, at barnets perspektiv bliver overhørt. Historisk bruger fædre ikke den orlov, de har til rådighed, og hvis den ikke bliver brugt, så vil det betyde, at mange børn fremover vil komme tidligere i institution, siger Mie Storm, der er selvstændig.

Frustration i småbørnsfamilier

For to uger siden blev fagbevægelsen og arbejdsgiverne i Danmark enige om en ny model for barsel, hvor begge forældre får øremærket 11 ugers barsel. Det har siden skabt masser af debat, og nu har det også ledt frem til borgerforslaget, der blev stillet mandag.

I skrivende stund har forslaget fået 29.283 underskrifter. Det glæder Mie Storm, som forventer, at forslaget når over 50.000 underskrifter, inden ugen er omme:

- Jeg tænker, at forslaget tapper ind i en frustration i mange småbørnsfamilier, der er trætte af at blive negligeret. Det er arbejdsmarkedets parter, der er blevet hørt i denne sag og ikke forældrene selv.

Du kan læse borgerforslaget her.

Undersøgelser viser, at kvindens karriere og økonomi sakker bagud, når hun får et barn, hvorimod det ikke er tilfældet for mænd, der bliver fædre. Er forslaget om øremærket barsel til mænd ikke et skridt på vejen til mere ligestilling? 

- Vi skal reframe, hvad barslen handler om. Det handler ikke om ligestilling, men om omsorg for det lille barn. Det er arbejdsmarkedets problem, at barslen går ud over morens karriere og økonomi – det er ikke familiens problem, siger Mie Storm.

 

Anders Matthesen tilbagebetaling af filmstøtte

Af Rene Fredensborg / Ekstra Bladet

Lige så uforudsigelig og anarkistisk Anders Matthesen er i sin komik, lige så stabil og regelret er han, når det kommer til at genopfylde statskassen.

Den folkekære kunstner har således sendt næsten ti millioner retur til filminstituttet, hvilket gør ham til filmbranchens ubetinget bedste tilbagebetaler.

Kun 11 ud af 800 film har siden 1972 betalt sin støtte fuldt tilbage, selv om den er tilbagebetalingspligtig i tilfælde af overskud, hvilket gør Anden til noget af en enlig svale.

Selv er Matthesen overrasket over den titel, da Ekstra Bladet gør ham opmærksom på, at han er blandt de få, der ikke finder på alverdens krumspring for at undgå restancen. 

- Støtte er jo noget man får, fordi der ikke helt er penge nok. Hvis så pengene kommer, er det vel også rimeligt at betale støtten tilbage, skriver han, og fortsætter:

- Der er jo nogle helt faste regler for støtten og hvornår den skal betales tilbage. Jeg følger disse faste skabeloner, naturligvis, og med glæde, understreger han. 

En oneliner til låns?
Efter sit første animationshit, 'Terkel i knibe', godtgjorde Anden næsten tre millioner kroner på et fem millioner kroner stort støttebeløb. I 2018 var der med 'Ternet Ninja' fuld returnering på et støttebeløb på præcis 6.779.984 kroner. 

Hvis man nu skulle roaste filmbranchen lidt for at finde på alle mulige krumspring og og skuffeselskaber, har du så en oneliner, jeg må låne?

- Jeg kan da ikke forestille mig, at folk kunne finde på sådan at snyde?, lyder svaret.

Nej vel. Så du har godt hørt, at man i branchen finder på alle mulige krumspring?  - Nej, det må jeg indrømme. Det er nyt for mig.

Bruger du ironi?
 
- Jeg troede, at alle dem, der skulle betale, også gjorde det. Men jeg er jo ikke forretningsmand...ingen ironi, skriver entertaineren helt uden smileys.

Med den aktuelle 'Ternet Ninja 2' ser Anders Matthesen også ud til at være garant for, at Det Danske Filminstitut får endnu otte millioner tilbage. 

Med præcis 246.684 solgte billetter i premiere-weekenden er 'Ternet Ninja 2' nu den bedst sælgende danske premierefilm nogensinde

Ny rapport om musikbranchen: ”Det er et utroligt højt antal folk, der bliver diskrimineret”

Af / Emilie Schjeldahl  / Gaffa

Another Life er en forening, der arbejder for ligestilling og repræsentation i musikbranchen. Ifølge stifterne af foreningen er der ingen tidligere danske undersøgelser, der har givet et alsidigt blik på musikbranchens aktører. Nu har de udarbejdet en ny undersøgelse og rapport vedrørende repræsentation, der skal tilgodese alle, og resultaterne er slående.

Rosa Lois Balle Yahiya og Sofie Westh læser begge music management på Rytmisk Musikkonservatorium i København, arbejder i musikbranchen både som udøvende musikere og arrangører, og så er de begge medstiftere af Another Life, en forening, der arbejder for at øge og forbedre repræsentation i den danske musikbranche.

Another Life står bag en ny rapport om repræsentation i den danske musikbranche, som påviser iøjnefaldende resultater. Undersøgelsen blev besvaret af 1.115 respondenter. Rapportens metodeafsnit er citeret nederst i artiklen. I undersøgelsen er respondenter blevet stillet spørgsmål som "Hvor mange år har du været tilknyttet musikbranchen?", "Identificerer du dig som værende en del af en etnisk minoritet?" og "Har du overværet diskrimination imod andre i forbindelse med dit arbejde i musikbranchen inden for de sidste 12 måneder?"

Den primære konklusion er, at kvinder, ikke-ciskønnede og etniske- og seksuelle minoriteter oplever markant mere diskrimination og psykisk belastning i musikbranchen end hvide, ciskønnede mænd gør. Rapporten viser for eksempel, at 43 procent af de adspurgte kvinder og 47 procent af de adspurgte ikke-ciskønnede har oplevet diskrimination, mens blot ni procent af de adspurgte mænd har oplevet diskrimination i den danske musikbranche. Rapporten viser også, at 50 procent af de etnisk minoriserede aktører i branchen har oplevet diskrimination indenfor det seneste år. 

GAFFA har talt med stifterne af Another Life, der forklarer, hvorfor en rapport om repræsentation er vigtig, og hvilke forventninger de har til fremtidige undersøgelser og rapporter.

- Vi har jo begge to været i musikbranchen i nogle år, så vi har også oplevet, at diskrimination og misrepræsentation fylder der. Og så var det faktisk i forbindelse med nogle opgaver, hvor vi skulle skrive noget om musikbranchen, at vi fandt ud af, at der faktisk ikke eksisterer noget data, der har kigget lige så bredt på repræsentation, ligesom vi har endt med at gøre i rapporten, fortæller medstifter Rosa Yahiya.

Og rapporten kommer da også vidt omkring. Ved at bruge spørgeskemaundersøgelser som grundlag for rapporten har Another Life-stifterne fundet overraskende mønstre, der viser sammenhænge mellem blandt andet kønsidentitet, alder, etnicitet, seksualitet, psykisk velbefindende og funktionsnedsættelse. 

- Vi er som sådan ikke overrasket over resultaterne, men det er overraskende at se dataet stå sort på hvidt. Det er et utroligt højt antal folk, der bliver diskrimineret i musikbranchen. Det er et utroligt højt antal folk, der bliver stresset i musikbranchen. Både for mennesker bagom og på scenen, fortæller Sofie Westh.

- Rapportens fokus er at lave en kortlægning af hele branchen, hvor spørgsmål om eksempelvis psykisk belastning og diskrimination giver et bredere indblik. Man kan sige, at psykisk velbefindende generelt er ret skævt i musikbranchen i forhold til stress for eksempel. Men rapporten har også vist, at psykisk belastning kan være en følge af diskrimination. Og man kan også se, at i de minoriserede grupper er den psykiske belastning højere end hos majoriteterne, forklarer Yahiya.

- Budskabet vi prøver at komme ud med er, at man skal tilgodese alle, uddyber Westh.

Fremtidige rapporter skal indeholde konkrete guidelines

Stifterne er begge entusiastiske omkring den rækkevidde, rapporten har haft og understreger vigtigheden i at inddrage fagpersoner i arbejdet med rapporten. Dog ligger de ikke skjul på, at det er deres første forsøg på at udarbejde et så stort projekt. 

- Vores vision er at viderebygge på arbejdet. Selvfølgelig er der nogle justeringer, vi gerne vil lave, men sådan er det jo tit med helt nystartede projekter. Vi ønsker både at udvide surveyet og at skabe nogle fokusområder, som vi kan gå mere i dybden med de næste kommende år, siger Westh.

- Ja, og udover det så vil vi også gerne arbejde på at lave nogle værktøjer eller guidelines til, hvordan man helt konkret kan forebygge mis- og underrepræsentation i sin organisation og i musikbranchen generelt, tilføjer Yahiya.

Det er jo jeres første undersøgelse og rapport om emnet. Der kan nemt opstå nogle faldgruber. Tror i, at der er nogle faldgruber, der har påvirket resultaterne, eller er resultaterne repræsentative nok?

- Vi mener, at man skal forholde sig til den her dataindsamling som den første af en længere række af slagsen. Derfor kan man ikke rigtig vurdere repræsentativiteten i den endnu, da ingen lignende undersøgelseer har spurgt ind til netop disse identitetsmarkører og forhold. De undersøgelser, der tidligere er blevet udarbejdet i den danske musikbranche, har hovedsageligt haft fokus på køn og den binære kønsforståelse, det vil sige mand/kvinde. Når man laver mand/kvinde-opdelingen, så risikerer man jo, at man ikke tilgodeser dem der er mindst privilegeret, forklarer Westh.

I vil udgive rapporter årligt. Er der nogle faste steder, I vil sende spørgeskemaerne ud i forhold til at få stabilitet i svarene, således rapporterne kan sammenlignes?

- Vi har sendt rapporten ud til forskellige store interesseorganisationer, genreorganisationer og store virksomheder i den danske musikbranche. Vi har også sendt den ud til samtlige musikskoler. Vi kunne se i besvarelserne, at der er kommet svar ind fra ret mange forskellige dele af musikbranchen, hvilket jo er rigtig positivt, fordi selvfølgelig kunne det jo være en risiko, at vi ikke nåede særligt langt ud. Men det gjorde vi i hvert fald i forhold til vores egne succeskriterier, forklarer Westh.

- Vi ønsker, at de minoriteter, der har skullet svare, er i trygge hænder. Jeg tror, det er vigtigt, at når man spørger ind til noget så følsomt som etnicitet, seksualitet og funktionsnedsættelse, at det bliver formuleret på en hensigtsmæssigt måde. Og så kan man sige, at folk jo også lige skal kende os og vide, hvad vi laver. Vi ser jo gerne, at det bliver en del af musikbranchens årshjul, at man skal svare på det her spørgeskema. Så kan vi få kortlagt, hvordan det ser ud løbende, fortsætter Yahiya.

Repræsentationsarbejde kræver eksperter

Rapporten viser grafer og tal på, hvordan det generelt står til i den danske musikbranche, men den giver også en række interviews og indlæg fra fagpersoner og aktører i musikbranchen. Rosa Yahiya og Sofie Westh fortæller, at det er vigtigt at inddrage aktører fra industrien i undersøgelserne, samt at indlæggene vil forblive en fast del af rapporterne fremover.

- Ud over at vi gerne vil skabe noget data, så vil vi også gerne fremme fokus på forskellige aktører i den danske musikindustri. Det gælder både udøvende artister og folk, der arbejder med musik. Det er ret vigtigt for os at give andre taletid. Vi er jo ikke nødvendigvis eksperter på det hele. Men så er der andre, der har ekstrem meget viden omkring rigtigt vigtige ting, som selvfølgelig skal til orde, understreger Westh.

- Vi er meget glade og stolte over, at rapporten er kommet ud, og at den starter de her samtaler, og får nogle mennesker til at tage det lidt mere alvorligt, afrunder Rosa Yahiya.

Rapporten har titlen Repræsentation i den danske musikbranche – på og bag scenen 2021 og er skabt med støtte fra Koda Kultur, Tuborgfondet og Rytmisk Musikkonservatorium. Rapporten kan findes på anotherlifecommunity.com, hvor du også kan læse mere om foreningens arbejde.

Det nedenstående tekststykke er et citat fra rapportens metodeafsnit:

“Kortlægningen er udarbejdet gennem data indsamlet ved udsendelse af et spørgeskema bestående af 25 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler deltagernes tilhørsforhold til musikbranchen samt kønsidentitet, etnicitet, seksualitet, funktionsnedsættelser, psykisk belastning og oplevet diskrimination. Ved spørgeskemaets offentliggørelse blev det delt via sociale medieplatforme, samt sendt ud til en række organisationer inden for den danske musikbranche herunder booking- bureauer, musikskoler og foreninger. Datasættets repræsentativitet i forhold til musikbranchen som helhed kan ikke vurderes, da der ikke foreligger andet data, som behandler musikbranchen af samme omfang. Vi mener, at man bør forholde sig til denne dataindsamling som den første kortlægning af den danske musikbranche. Foreningen Another Life vil fremover udsende et årligt spørgeskema, hvilket vil gøre det muligt at følge udviklingen i den danske musikbranche."

"Spørgeskemaet var åbent for besvarelser den 1.-28. juni 2021. I denne periode blev i alt 1115 besvarelser udfyldt af personer med tilknytning til den danske musikbranche. Hvor mange der har besvaret hvert enkelt spørgsmål varierer. For at belyse datagrundlaget er der lavet frekvenstabeller over alle, som har afgivet svar. Desuden er der udarbejdet krydstabeller for at vise fordelinger i den indsamlede data. Disse er lavet ud fra de respondenter, som har besvaret alle spørgsmål. Frekvenstabellerne er lavet ud fra alle besvarelser af de enkelte spørgsmål.”

Diskussioner om repræsentation, diskrimination og mental sundhed i musikbranchen er noget, GAFFA har haft øget fokus på i de senere år. Tilbage i august måned 2021 udgav GAFFA et Queer issue, hvor forsidehistorien var en samtale om, hvordan man er repræsentant for en hel befolkningsgruppe.

Christianitter og politikere vil legalisere cannabis.

(Berlingske)

Det har i årevis været et centralt argument for at gøre det lovligt at ryge cannabis, at det vil frarøve banderne en betydelig del af deres indkomst og magt. Men en delvis legalisering vil – ifølge Rigspolitiet og Justitsministeriet – ikke have »den ønskede effekt«. Går man skridtet videre og legaliserer narkotika bredt set, vil det ifølge Rigspolitiet ligefrem kunne føre til øget følgekriminalitet, herunder »vold og drab«.

Christiania fejrer denne weekend 50-års jubilæum, og beboerne kan enes om i hvert fald én ting med Københavns tidligere overborgmester, med byens måske næste overborgmester, med en række partier på Christiansborg og i øvrigt med et flertal af danskerne:

Det er en god idé delvist at legalisere cannabis.

Senest meldte Socialdemokratiets spidskandidat til overborgmesterposten i København, Sophie Hæstorp Andersen, sig i rækken af fortalere for en forsøgsordning med legalisering af rusmidlet. Hendes kerneargument er velkendt: at det vil stække bandernes magt og frarøve dem en betydelig del af deres økonomi ved at gøre lovlig cannabis tilgængelig for forbrugerne.

Men det argument undsiger Rigspolitiet nu i et opsigtsvækkende svar fra Justitsministeriet til Retsudvalget:

Det er »Rigspolitiets vurdering, at et legalt offentligt udbud af hash ikke vil have den ønskede effekt på den illegale hashhandel og den organiserede kriminalitet i tilknytning hertil.«

Rigspolitiet vurderer ifølge Justitsministeriet »at indsmugling og distribution af narkotika skønnes at være den største indtægtskilde for de organiserede kriminelle i København såvel som i den øvrige del af landet, og at handel med hash udgør langt størsteparten«.

Men det vil altså ifølge Rigspolitiet ikke have »den ønskede effekt« med et lovligt alternativ til Hells Angels', Bandidos' og LTFs boder i Pusher Street på Christiania.

»Samtidig kan politiet ikke udelukke, at en af konsekvenserne ved en legalisering ville kunne blive et øget forbrug af hash og i sammenhæng hermed formentlig også andre former for euforiserende stoffer, hvor der fortsat vil være et indtægtsgrundlag for organiseret kriminalitet,« lyder det i svaret, hvor justitsminister Nick Hækkerup (S) slår fast, at han og regeringen »af de grunde« ikke ønsker et forsøg med legalisering af cannabis.

Forsker: Flere vil næppe begynde at ryge

Docent og ph.d. Kim Møller fra Malmøs Universitet, afdelingen for Kriminologi, har gennem flere år forsket i de kriminelle narkomarkeder og især cannabishandlen.

Han peger på to pointer fra aktuel forskning i nogle af de dele af verden, som har legaliseret cannabis:

• Fordelene ved stordrift er slået igennem flere steder, og det har betydet, at statslige producenter uden problemer kan konkurrere med de kriminelle organisationer på pris og kvalitet.
• Legalisering af cannabis fører tilsyneladende ikke til flere forbrugere, viser undersøgelser fra USA, men kan – som følge af et forventeligt prisfald – føre til et større forbrug blandt en mindre gruppe storforbrugere.

Men hvad vil en dansk, delvis legalisering af cannabis betyde for bandekriminaliteten?

»Forestil dig, at man i morgen lovligt kunne købe cannabis til markedspris- og kvalitet på apoteket. Hvad gør LTF, Hells Angels og alle de andre så? Der røg 80 procent af deres indtægter på hashhandlen. Måske ville der følge en periode med flere trusler, vold og den slags,« siger Kim Møller og tilføjer, at den banderelaterede vold især blusser op, når der er uro i miljøet og på narkotikamarkedet:

»De skyder i gaderne, når der skal findes en ny balance i det kriminelle miljø. Så en omstrukturering af cannabismarkedet vil selvfølgelig kunne give en vis ustabilitet. Men på længere sigt ville man formentligt se mindre vold og færre drab, fordi der alt andet lige bliver færre penge at være bandekriminel for, vurderer jeg.«

22-årig dræbt i hashbod

​På Christiania, der som nævnt i denne weekend fejrer 50 års jubilæum, måtte beboerne midt i august tage en af de helt dybe indåndinger.

Der var kaldt til ekstraordinært fællesmøde i Den Grå Hal med ét hovedpunkt på dagsordenen, halvanden måned efter en 22-årig christianit blev skuddræbt i en hashbod: Var det på tide at sige kollektivt fra over for den organiserede hashhandel i Pusher Street?

Syv timer senere kunne christianitterne puste ud, og fællesmødets talsmand den dag, Risenga Manghezi, fremlægge, hvad de på Christinia kan – og altid har kunnet – blive enige om mellem Christianhavns volde.

»Det eneste, vi (som samfund, red.) ikke har gjort, det er at prøve at lave et forsøg med legalisering. Lad os i hvert fald prøve at se, om der er et eller andet her, som kunne udspille sig på en anden måde,« sagde han.

Det blev dog – endnu engang – et nej fra regeringen og et i øvrigt bredt flertal i Folketinget.

Bred legalisering en dårlig idé

Under sidste års forhandlinger om et nyt politiforlig var spørgsmålet om legalisering også en del af debatten, viser dokumenter omdelt parterne under forhandlingerne til politiforliget, som blev indgået på Christiansborg december 2020.

Men her gik Justitsministeriet og Rigspolitiet skridtet videre fra cannabis. I en analyse af konsekvenserne af en legalisering af narkotika, bredt set, lød vurderingen:

»Det er Rigspolitiets vurdering, at fuld legalisering og eventuelt statskontrolleret salg af narkotika ikke vil stoppe den organiserede kriminalitet i Danmark. Avancen på narkotiske stoffer er så høj, at organiserede kriminelle med relativ lethed vil kunne underbyde en statskontrolleret udbyder, der vil skulle følge de almindelige arbejdsmarkedslove og lønniveauer.«

Ifølge Rigspolitiet ville en »legalisering af narkotika« ligefrem kunne føre til øget såkaldt følgekriminalitet, herunder »vold og drab«:

»Legalisering vurderes derfor at kunne medføre en stigning i følgekriminalitet såsom berigelseskriminalitet, hvidvask, afpresning, vold og drab, som følge af at flere prøver narkotika, og flere dermed vil kunne blive afhængige.«

Det bemærkes i forhandlingsdokumenterne, at besiddelse af hash ifølge Rigspolitiet »udgør langt størstedelen af sager om narkotikakriminalitet«.

Det vurderedes også, at en dansk legalisering af narkotika vil kunne virke som en magnet på en særlig type af turister:

»Dette vil ligeledes kunne medføre følgekriminalitet.«

Analysen fra Justitsministeriet nåede »samlet set« frem til, »at legalisering reelt kun vil begrænse politiets muligheder for at retsforfølge personer bag organiseret kriminalitet (…) og samtidig give merarbejde til opklaring af følgekriminalitet«.

Ifølge statistik fra Rigspolitiet blev 23.400 sigtet for besiddelse af narkotika til eget forbrug i 2019. Samme år blev 1.715 sigtet for salg af narkotika og 149 for indsmugling af narkotika.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) har ikke ønsket at stille op til et interview i forbindelse med denne artikel.

Det har heller ikke været muligt at få en kommentar til denne artikel fra spidskandidat til overborgmesterposten i København, Sophie Hæstorp Andersen.

Rigspolitiet har ikke ønsket at uddybe vurderingen i svaret til Retsudvalget eller analysen.

 

Bortvist fra DR efter krænkelser.

Fra Ekstra Bladet. se video

Den prisvindende kreative producer, kendt som rapperen MC Zipp fra Cut'n'Move, er pludselig losset ud fra sit job i Danmarks Radio gennem ti år, fordi hans chefer mener, at han i en satirisk bog krænker nogle mellemledere groft. Selv afviser han

 I de seneste ti år har Jens Kjær Larsen, bedre kendt som rapperen MC Zipp fra 90'er-hitbandet Cut'n'Move, arbejdet hos Danmarks Radio i en rolle som fast såkaldt kreativ producer.

Det gør han ikke længere.

57-årige Jens Kjær Larsen, der har en kræftsyg kone derhjemme og dermed er eneforsørger til parrets datter på otte år, er nemlig på dramatisk vis blevet bortvist og har pludselig fået taget sit og familiens levebrød fra sig.

Et levebrød, der indtil 9. september bestod i at være såkaldt 'fastlancer' - en freelancer med eget skrivebord og daglig gang i DR Byen på fuldtid.

Her blev en chokeret og vred Jens Kjær Larsen smidt på porten under en alvorlig snak med sin afdelingschef og bedt om ikke at vende tilbage. Det havde man forinden besluttet på et ledermøde. 

Årsagen til bortvisningen? Påståede krænkelser af en række unavngivne, anonyme mellemledere i Danmarks Radio.

Satirisk blik på typer
Ifølge Jens Kjær Larsen, som er prisvindende kreativ producer og i sin tid var med til at søsætte DR Ramasjang, skyldes de krænkelser, han beskyldes for at stå bag, nogle beskrivelser af opdigtede mellemleder-figurer, han kommer med i et kapitel i sin bog 'Mediefilejs' fra april i år.

Bogen er et satirisk blik på mediebranchens mere eller mindre ubehagelige typer - herunder altså også mellemledere - og bærer undertitlen 'En overlevelsesguide til mediebranchen'. Men at overleve i samme branche formåede forfatteren ironisk nok ikke selv.

Hans 'de facto fyring', som han selv kalder den, er han totalt uforstående over for. Figurerne i bogen er nemlig kun inspireret af mange af de tidligere kollegaer med mellemlederkasket, han har mødt på sin vej. 

Det er, ifølge Jens Kjær Larsen, en række sammensatte arketyper baseret på et langt arbejdsliv hos blandt andet Mastiff, TV 2, Fynske Medier og altså senest Danmarks Radio, han beskriver i bogen.

De krænkede mellemledere i DR føler sig derimod ifølge Kjær Larsen sikre på, at det er lige præcis dem, han omtaler i sit satiriske værk via en række tegnede karikaturer på billede og skrift. 

- Det er rollerne og ikke menneskerne bag, jeg beskæftiger mig drilagtigt med. Jeg laver satire, men på en bund af alvor, for ellers er det jo ikke sjovt, siger Jens Kjær Larsen og fortsætter:

- Alle de mellemleder-karikaturer, jeg tegner sprogligt og billedligt, rummer elementer fra mere end én person. Hvis en type er nævnt, er det, fordi jeg er stødt på den type mere end én gang i branchen. Det står også tydeligt i bogen, siger en tynget Jens Kjær Larsen.

Men mellemlederne har klaget – og er blevet hørt. Jens Kjær Larsen var efter mødet med afdelingschefen fortid på DR med øjeblikkelig virkning.

- Vi har ytringsfrihed, og sådan noget her skal et fyrtårn som Danmarks Radio altså kunne tåle. Jeg er fyret for at sparke opad Jeg har gennem årene haft det anstrengt med mellemledervæsenet, som jeg synes præger og fylder i urimelig grad. At jeg som menig medarbejder prikker til dets selvforståelse, bør ikke rokke skibet grundlæggende, siger Jens Kjær Larsen og fortsætter:

- Jeg tror, at DR-cheferne alene er sure, fordi jeg antyder, at kejseren i mange tilfælde ikke har noget tøj på, og i stedet for at tage en debat om kulturen skiller de sig så af med mig, lyder det.

Ingen nåde
Jens Kjær Larsens skæbne blev dagen efter mødet med afdelingschefen meldt ud til de øvrige medarbejdere på et såkaldt stormøde i DR Markedsføring. Selv om Jens Kjær Larsen beskriver sig selv som fyret og nu uvelkommen i DR, blev opsigelsen pludselig fremlagt som ’en pause’ af ledelsen.

Det skyldes dog ifølge Jens Kjær Larsen udelukkende, at fyringen - med hans ord - blev 'sugarcoatet' (afdramatiseret, red.) for at undgå for mange kritiske røster på en arbejdsplads, der i det seneste år i forvejen har været heftigt kritiseret både internt og eksternt i forbindelse med ledelsens håndtering af medarbejdersager i kølvandet på MeToo-bølgen.

Tilbage sidder sidder Jens Kjær Larsen både ked af det, forundret og uforstående.

- Jeg rapporterer bramfrit fra dialogen ved bordfodboldspillet på studiegangen og fra afsondrede frokostborde, hvor frustrationer gennem årene har fået frit løb. At bringe 'taxasnak' fra krogene frem i lyset og åbent fortælle, hvordan det kan opleves at gebærde sig på gulvniveau i denne branche, er ikke risikofrit, og jeg opfatter det som derfor, at jeg smides under bussen, og at min bog hurtigst muligt fejes ind under gulvtæppet.

- Som fastlancer kan jeg desværre bare knipses væk uden varsel. Men jeg er dybt rystet over, at de bare fjerner mig uden nogen forudgående dialog og dybereliggende begrundelse.

- Kan du forstå, hvis nogen føler, at du burde have forudset den situation, du er havnet i?

- Jeg kan da godt forstå, hvis nogen føler, at jeg har ramt et ømt punkt, og at måske især unge mellemledere kan føle sig lidt stødt af sådan en gammel ræv som mig, der råber lidt op. Men at de skulle føle sig krænket og at det leder til en bortvisning? Nej.

- Jeg har slet ikke tænkt strategisk. Jeg har bare i litteraturens navn givet mig selv lov til at hygge med det her hjemme i privaten, lave nogle skarpe generelle karikaturer og fortælle lidt om, hvad jeg har set og oplevet gennem årene. Det føler jeg, at der burde være plads til, uden at man bliver losset ud for krænkelser af enkeltpersoner. Meningen har været, at folk skulle grine lidt af det. Det var det så ikke alle, der gjorde ...

 

 

 

Peter Norvig tiltalt for coronasvindel: Politiet går efter fængselsstraf

Han var engang indbegrebet af en succesfuld ejendomsmægler og levede et liv i luksus. Nu er Peter Norvig og hustruen Hanne Nørrisgaard tiltalt for svindel og kan se frem til en straffesag, der kan sende dem begge i fængsel.

 

»Der er ikke noget som helst coronasvindel i det her.«

Den kontroversielle ejendomshandler Peter Norvig tog det tilsyneladende helt roligt, da han og hustruen Hanne Nørrisgaard i starten af året blev anholdt og sigtet forat have svindlet med lønkompensation fra Coronapakkerne

Læs: Berlingske.dk

 

Skipper sin egen barsel

(Ekstra Bladet)

Pernille Skipper prædiker, at halvdelen af landets forældre skal tage mere barsel, men selv har hun droppet barselsorlov med sit andet barn.

 Pernille Skipper, Enhedslistens ligestillingsordfører, vil have halvdelen af alle danske forældre - mændene - til at tage meget mere barsel.

Men Ekstra Bladet kan i dag fortælle, at hun selv tager nul dages orlov fra arbejdet som politiker, efter hun i august blev forælder for anden gang.

I samme periode har hun prædiket, at danske fædre skal hjem til puslepuderne og sutteflaskerne mere og tidligere end i dag.

Den seneste uge har Skipper således optrådt i en lang række debatprogrammer og interviews, hvor hun har forsvaret, hvorfor fordelingen af barselsorlov ikke skal være frivillig for danske forældre.

Mere og tidligere
- Ja, det er meningen. Meningen er, at vi skal have fædre til at tage mere barselsorlov. Også tidligere, lød det fra en passioneret Pernille Skipper i DR's 'Debatten', da hun udlagde Enhedslistens beslutning om at støtte øremærkning af 11 ugers barsel til faderen; altså mindre frivillighed i danskernes barselsfordeling.

Men ligestillingsordføreren praktiserer selv 100 procents frivillighed på hjemmefronten.

Andre folks hjem

Folketingets administration bekræfter over for Ekstra Bladet, at Pernille Skipper i 2021 ikke har valgt at søge barselsorlov fra Folketinget.

Dermed er hun formelt på arbejde med fuld folketingsløn og har været det siden fødslen i august måned.

Oplægget til en ny barselsaftale fra arbejdsmarkedets parter - som støttes af et flertal i Folketinget, herunder Enhedslisten - går ellers møjsommeligt i detaljer med, hvordan danske mødre og fædre kan fordele deres barsel.

Eksempelvis er de første to uger øremærket til både mor og far. Herefter er der 44 uger til deling, hvoraf 18 - ni til hver - ikke kan overføres.

Far tager senere
Pernille Skipper fortæller til Ekstra Bladet, at det senere er planen, at hendes mand, der lige nu heller ikke er på barsel, skal på orlov i et halvt år.

Trods sine egne muligheder har Pernille Skipper været meget klar i mælet i forhold til, hvordan hun ser statens rolle i barsels-spørgsmålet:

- Hvordan man fordeler barselsorloven - hvilke muligheder og tilbud, man giver - det er ud fra nogle samfundshensyn. Altså oprindeligt har man jo gjort det, fordi vi mener som samfund, at det er godt, at også kvinder bliver hjemme, passer deres børn, og at deres børn får en ordentlig start på livet. Men det her handler også om mændenes rettigheder; at sikre, at de har de samme rettigheder til deres børn, som kvinder har, lød det således torsdag i sidste uge fra Pernille Skipper i 'Debatten' på DR2.

Ekstra Bladet har interviewet Enhedslistens ligestillingsordfører om, hvorfor hun vil blande sig i danskernes fordeling af barselsorlov, mens hun selv har valgt helt at droppe sin:

- Men du er jo ikke på barsel. Du er vel på arbejde som politiker?

- Enhedslisten har ikke nogen holdning om, at kvinder skal gå på barsel. Jeg har det lidt, som om jeg er blevet ringet op af 1950’erne, og Ekstra Bladet vil have kvinderne tilbage til kødgryderne. Vi har en politisk holdning, der handler om et generelt samfundsproblem; nemlig at mænd tager en for lille del af barselsorloven (...) Altså, vi gør netop hjemme ved mig det, som vi ville ønske, at flere gjorde.

- Men, Pernille Skipper, kan du ikke lige forklare mig: Hvor mange andre familier findes der, hvor man kan vælge ikke at på barsel som den ene part og stadig gå på arbejde med sin baby? Altså, det er der vel trods alt ikke mange på arbejdsmarkedet, der kan?

- Har du mødt mange selvstændige kvinder?

- Ja, dem har jeg mødt masser af.

- Så vil du også vide, at der er masser af selvstændige kvinder, der måske ikke af lyst, men af nød har haft deres babyer med på arbejde, fordi der er øremærket barsel til kvinder, og fordi de skal have det til at køre rundt med deres lille forretning. Jeg er udmærket klar over, at hvis du er sosu eller sygeplejerske, så kan du ikke have din baby med på arbejde. Derfor er det så vigtigt, at vi har ret til barselsorlov. Men det at kvinder har deres baby med på arbejde, hvis de har mulighed for det – eller mænd for den sags skyld – det er da ikke et problem. Og det har jeg aldrig nogensinde sagt, at det er.

- Men vil du igen ikke lige prøve at forklare: Du har den holdning, at du synes, mænd skal gå mere på barsel og tidligere på barsel. Og så har du så valgt ikke selv at gøre det i der her konkrete tilfælde ...

- Manden i mit parforhold går faktisk på barselsorlov i et halvt år.

- Men i forhold til den her ligelige fordeling står du og vil have, at halvdelen af befolkningen skal gå meget mere på barsel, men du vil ikke selv?

- Nej. Nej ...

- Jeg forstår det bare ikke, for formelt er du jo ikke på barsel.

- Jamen, jeg har svaret dig et par gange nu. Vores holdning er ikke, at folk skal gå mere på barselsorlov; heller ikke mænd. Vi har en holdning om, at mænd skal tage en større andel. Det betyder ikke, at det er tvang. Det betyder heller ikke, at det er et problem, hvis folk tager deres babyer med på arbejde eller crossfit eller svømning. Det må man gøre, som man vil. Det er et spørgsmål om, at vi sikrer, at vi skaber nogle samfundsstrukturelle incitamenter, for at mænd får en større del af ansvaret i børnenes første leveår.  

-  Du siger, du bliver ringet op af 1950’erne. Jeg er født samme år som dig. Jeg prøver også bare at sige – ud fra et helt fuldstændig nøgternt ligestillingsperspektiv - så vil du gerne have, at mænd skal tage mere barsel. Det ene køn skal tage mere barsel. Og fra din position som politiker kan du sige det. Men du tager ikke selv noget barsel.

- Men jeg er jo ikke en mand.

- Det ved jeg godt, du ikke er.

- Tak.

- Men du vil gerne have, at det bliver fordelt mere lige. Men du er i en position, hvor du ikke behøver tage noget barsel …

- Jeg er i en position, som jeg udmærket er klar over, at ikke særlig mange andre er i. Nemlig at vi rent faktisk kan dele barslen ligeligt i min familie. Det gør vi.

- Jamen, gør I det?

- Ja, jeg tager det første halve år. Min mand tager det andet halve år. Jeg er så ikke formelt på barsel, fordi jeg har mulighed for at tage mit barn med på arbejde. Men det kan da ikke være et problem i sig selv.

- Men hvorfor er det så, at folk ikke bare skal have en større grad af frivillighed, i forhold til hvordan de indretter deres barsel, ligesom du selv gør?

- Jeg har ikke en større grad af frivillighed, hvad det her angår, end hvad andre har. I min familie er det også sådan, at de 14 ugers øremærkede barselsorlov, som jeg ikke holder som kvinden i forholdet – og som jeg heller ikke gjorde med vores første barn – de går tabt, fordi de er øremærket til kvinderne. Det har jeg ikke råbt statsfascisme ad. Det eneste, jeg mener, vi skal gøre, er, at vi skal ligestille mænd og kvinder. Intet andet.

- Jeg er bare interesseret i, at du som Enhedslistens ligestillingsordfører gerne vil bestemme over, hvordan danskerne indretter deres barsel. Men du vil ikke selv tage noget?

- Se, det er dårlig journalistik at lægge folk ord i munden. Og i øvrigt har jeg jo svaret dig på det fire gange allerede. Vi vil ikke bestemme, hvad for en barselsorlov folk tager. Der er et tilbud om barselsdagpenge, hvor noget er øremærket til kvinder – i dag 14 uger – kun to til mænd. Og vi foreslår at ligestille det. Det betyder ikke, at man tvinger nogen til noget. Jeg vil også gerne have, at flere søger ind på sygeplejerskeunddannelsen. Men jeg vil da ikke tvinge nogen til det.

Pernille Skipper understreger flere gange i interviewet med Ekstra Bladet, at hun ikke mener det nye barselsforslag er udtryk for at tvinge fædre på barsel:

- Jeg kunne aldrig finde på at sige til nogen, at deres specifikke måde at gøre tingene på er forkert. Der er ikke nogen forkert måde at gå på barselsorlov på. Det siger jeg, fordi jeg ofte også mærker, at hvis man ikke lige falder inden for normerne, skal man stå til ansvar. Det er ikke tvang at øremærke en del af barselsorloven til mænd. Der er øremærket i dag 14 uger til kvinder. Når jeg har valgt ikke at tage barselsorlov, så går de netop tabt. Hvis jeg et bevis på noget, så er jeg et bevis på, at det ikke er tvang, når det er øremærket barsel.

 

Hvad jeg som mand, midaldrende, heteroseksuel og privilegeret lærte af Sofie Linde

Alle med magt bør vågne hver morgen med den viden, at man øverst i hierarkier næsten uundgåeligt bliver lidt magtblind. Kresten Schultz Jørgensen gør i denne kulturkommentar boet op efter Sofie Lindes tale for et år siden. 

4 min

Kulturkommentar: Hvad jeg som mand, midaldrende, heteroseksuel og privilegeret lærte af Sofie Linde

Som midaldrende, heteroseksuel, privilegeret, hvid mand har jeg lært en del, siden Sofie Linde i 2020 var med til at starte anden bølge af #metoo i Danmark.

Ah, come on, var min reaktion i ugevis. Hvordan kan en enkelt melding fra scenen vende bunden i vejret på både medieverdenen, kulturlivet og dansk politik? Men det kunne den af den enkle årsag, at der naturligvis var og er noget om snakken.

Jeg skal ikke blande mig i, hvad andre har lært; det forekommer mig at være ret individuelt betinget. Men jeg kan selv mærke, i min adfærd og i mine tanker, at jeg på et år har fået mindst en håndfuld nye erkendelser.

For det første, at problemet med seksuelle overgreb, chikane og magtmisbrug er stort. Det har været en ret voldsom oplevelse pludselig at komme i tanker om ting fra medieverdenen, jeg muligvis havde glemt eller slet ikke tillagt afgørende betydning, da de skete.

Ældre redaktørkolleger, der mente, at det var helt naturligt at gå i seng med kvindelige journalistpraktikanter, én ny hvert halve år. Velkommen til danske dagblade i 1990erne. Jeg følte selv afsky fra starten, men havde glemt, at sådan var det.

For det andet har jeg lært, at det handler om magt. Nogle mænd bruger sex som magtinstrument. Jeg tror, at der er tale om et meget lille mindretal. Men alle med magt bør vågne hver morgen med den viden, at man øverst i hierarkier næsten uundgåeligt bliver lidt magtblind. Man glemmer, at alle ens handlinger, ytringer, kække bemærkninger kan have konsekvenser – for andre.

Det har været en øjenåbner at gøre sig de konsekvenser helt klart. Selv prøver jeg derfor nu at lede mere opmærksomt, at undervise mere lydhørt. Jeg taler mindre, lytter mere. Jeg er sikkert ikke god nok. Men jeg håber, at jeg er bedre end før.

For det tredje, at mænd og kvinder med magt kan være lige ubehagelige. Det er klart, at de mandlige eksempler er i overtal af den indlysende grund, at kønnenes magtbalance er ulige. Men kvindelige chefer kan også være dumme svin.

»Jeg har knaldet alle sammen,« råbte den kvindelige redaktør i nyhedsredaktionen efter seks-otte øl op til deadline. »På nær ham der, den lille bøsse.«

Kan ikke påstå, at jeg følte mig krænket. Men dårlig ledelse var det jo. Ligesom alle de andre grænseoverskridende fornærmelser, man støder på i et langt arbejdsliv. Mange gode chefer. Og et par dumme svin af begge køn.

Måske også nogle kvindelige chefer kunne lære noget i dag? Har I også et spejl i jeres lederskab, tænker jeg, når kvindelige direktører indigneret svinger sværdet i debatten.

For det fjerde er det vist tydeligt, at alkohol ofte spiller en rolle, når krænkelserne bliver seksuelle. Den daglige intimidering kan de dumme svin nok bedst klare ædru. Men der ligger et alkoholmønster i næsten alle de sager, der har været fremme fra både medieverdenen og det politiske liv.

Skal vi rydde grundlæggende op i de usunde arbejdsmiljøer, skal den danske alkoholkultur adresseres.

Sagt enkelt: Der drikkes alt, alt for meget. Særligt på Christiansborg.

Jeg har for det femte lært, at samtale fremmer forståelsen. Kultur skaber vi sammen, og hvis danske arbejdspladser og virksomheder skal blive bedre for alle, uanset køn og seksualitet, etnicitet og magt, må den tredje bølge af #metoo gerne invitere flere med i samtalen. Jeg vil gerne være med, selv om jeg er både mand, midaldrende, heteroseksuel og privilegeret.

 

 

Vi gør det aldrig

 

Eagles, Aerosmith, Kiss, Cher, Ozzy Osbourne, og man kunne blive ved.

Ti år efter R.E.M. gik i opløsning, udtaler frontmand Michael Stipe, at bandet aldrig bliver gendannet

Topnavne i musikverdenen er stoppet og startet igen. Og igen. Og igen.

Men sådan bliver det ikke med R.E.M. siger Michael Stipe.

Ti år efter gruppen fra Georgia gik i opløsning, hævder frontmanden, at det stadig er helt slut. Og det forbliver slut:

- Vi bliver aldrig gendannet. Da vi gik hver til sit, besluttede vi, at det bare ville være dårlig stil og pengegrisk, hvilket nok er årsagen til, at mange bands finder sammen igen. Det har vi ikke brug for, og jeg er virkelig glad for, at vi har det eftermæle med 32 års samarbejde.

Særlig tilknytning
Michael Stipe kommer ifølge det britiske musiksite NME med udtalelsen i et interview med den amerikanske radiostation WNYC.

R.E.M. solgte mere end 85 millioner album på verdensplan.

Bandet optrådte talrige gange i Danmark, som det havde en særlig tilknytning til på grund af Michael Stipes venskab med den danske model Helena Christensen.

R.E.M. genudgiver 'New Adventures in Hi-Fi' sidst i oktober i anledning af, at det er 25 år siden, albummet udkom.

Musikselskabet Universal Music på børsen

 Kort tid efter at den hollandske børs åbnede tirsdag morgen, stod det klart, at Universal Music havde fået en hæsblæsende start.

Universal Music er verdens største musikselskab, og selskabets børsnotering er den største i Europa i år med en indledende værdi på 39 milliarder dollar - næsten 250 milliarder kroner.

Det skriver Ritzau og AFP.

Det er den franske mediegigant Vivendi, der står bag den opsigtsvækkende børsnotering. Vivendi ejer 60 procent af pladeselskabet.

Universal har udgivet musik fra nogle af branchens allerstørste stjerner, deriblandt The Beatles, Taylor Swift, Kanye West, Metallica, The Weeknd og The Rolling Stones.

Legos ukendte våbeneventyr

 

I en ny bog får den danske legetøjsgigant kulegravet sin historie. Her kommer det blandt andet frem, at det kulørte plastikeventyr begyndte med en drøm om at masseproducere en såkaldt ‘Fredspistol’

Lego har i mange år haft et hæderkronet princip om ikke at producere krigslegetøj og andre produkter, der kan inspirere til aggressiv og voldelig leg – I firmaets tidlige år, var sagen dog en ganske anden.

Legos såkaldte ‘Fredspistol’ blev et stort hit, men måtte lade livet, da de firkantede plastik-mursten stjal billedet.

Syg Annika Aakjær udskyder alt: Ramt af forhøjet blodtryk

  Af / Ritzaus 

Den 39-årige sanger oplyser ifølge koncertarrangøren Live Nation, at hun er sygemeldt med forhøjet blodtryk, som har medført hovedpine, svimmelhed og træthed.

Den 39-årige sanger, satiriker og skuespiller Annika Aakjær må se sig nødsaget til at udskyde sin forestående danmarksturné, "Det meste tour", grundet sygdom.

Det oplyser koncertarrangøren Live Nation på Facebook.

- Annika Aakjær er ramt af forhøjet blodtryk, hvilket giver massiv hovedpine, svimmelhed og træthed. Dette har stået på i noget tid, formentlig som følge af stress, skriver Live Nation på Facebook.

- Konsekvensen er desværre, at Annika er sygemeldt, hvilket betyder, at hun ikke kan gennemføre efterårets planlagte turné.

Annika Aakjær oplyser selv til Live Nation, at hun håber, at folk har tålmodighed til at vente lidt endnu og vil holde fast i billetten.

- I to-tre år har jeg tonset afsted og prøvet at følge med. Jeg har haft mange gode oplevelser og tilbud på arbejde, jeg har været glad for at takke ja til. Men jeg har faktisk været rigtig god til at sige nej til rigtig meget også. Derfor føles det også ekstra smerteligt alligevel at være endt i denne her situation, siger Annika Aakjær til Live Nation og fortsætter:

- Det er hårdt ikke at kunne klare at gøre det, jeg allerhelst vil. Men lige nu er jeg nødt til at fokusere på at få det bedre. Jeg håber på alles forståelse, og så vil jeg glæde mig til at se jer alle sammen i forsommeren '22, oplyser hun til Live Nation.

Annika Aakjær har de forgangne år lavet et onewomanshow, medvirket i "Toppen af poppen" og "Stormester", spillet hovedrollen i en film og lavet soundtracket dertil. Og så har hun spillet koncerter, været vært på Danish Music Awards og lavet podcasts for bare at nævne et udpluk.

Derfor trækker hun nu stikket for en periode for at komme til hægterne igen.

600.000 vacciner samler støv på SSI's lager: - Virkelig uforståeligt, siger ekspert

 af Astrid Helmer Mørck / Tv2

Johnson & Johnsons vaccine har aldrig været en del af vaccinationsprogrammet, og derfor undrer det eksperter, at vi beholder dem.

Lige nu står 662.350 doser af vaccinen mod coronavirus fra Johnson & Johnson på køl på Amager.

Men selvom lageret hos Statens Serum Institut bugner, er vaccinens fremtid i Danmark så godt som ikkeeksisterende, lyder det fra eksperter, som TV 2 har talt med.

- Det er virkelig uforståeligt, siger Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed på Københavns Universitet.

Vaccinationerne er stilnet af

Vaccinen fra Johnson & Johnson er ikke en del af det danske vaccinationsprogram, men 46.000 danskere har fået enkeltdosis-vaccinen gennem den frivillige tilvalgsordning. Det er omkring 1 procent af alle vaccinerede danskere.

Nu er tilvalgsordningen helt lukket, og næsten 76 procent af befolkningen har fået mindst ét vaccinestik. Derfor er tempoet for den danske vaccinationsudrulning stilnet af, og behovet for nye doser til første og andet stik skrumpet.

- Over de sidste par uger er vi begyndt at akkumulere doserne på lager, for de kommer hele tiden, og vi bruger færre, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Derfor bliver størstedelen af de opmagasinerede vacciner og de doser, vi kommer til at modtage de kommende uger, nogle, der skal bruges på et tredje booster-stik.

- Det eneste nationale argument for at have de her vacciner er, at de kan være en buffer til boosterstik, siger Flemming Konradsen.

Men der vil vaccinen fra Johnson og Johnson få svære kår i Danmark, lyder det fra de to eksperter.

Tyder på boosterstik med mRNA

Boosterstikkene er allerede ved at blive givet til de danske plejehjemsbeboere og folk med nedsat immunforsvar, fordi personer i begge grupper kan få gavn af endnu en vaccinedose. Og her er det Modernas og Pfizer/BioNTechs vaccine, der er i kanylen.

Hvis alle danskere får tilbudt et tredje stik, er planen, at det skal være med samme type, som de tidligere har fået. Practio, der stod for den frivillige tilvalgsordning, oplyser til TV 2, at de knap 50.000 personer, som har fået Johnson-stikket, kan vælge en revaccination med en mRNA-vaccine.

Derfor tegner det til at blive et fåtal danskere, som skal boostes med Johnson & Johnsons vaccine, vurderer Flemming Konradsen. Dog kan det vise sig, at krydsvaccinering, hvor man får forskellige vaccinetyper, kan give en bedre beskyttelse.

- Men lige nu venter vi på resultater for det, siger Flemming Konradsen.

En anden forhindring for, at Johnson-vaccinerne kan ramme danske overarme, er, at Danmark gennem EU-aftaler har lagt billet ind på store sendinger fra Pfizer/BioNTech – EU har sikret sig mulighed for at få op til 1,8 milliarder Pfizer-doser inden 2023.

100.000 doser er reserveret

Sundhedsministeriet oplyser til TV 2, at 100.000 af Johnson & Johnson-doserne er reserveret til dansk brug i en egenbetalingsordning, hvor blandt andet virksomheder kan købe vaccinerne til deres ansatte. Ministeriet regner med, at det primært vil være søfarende, udlandsdanskere og turister, der kommer til at benytte sig af ordningen.

Hvad der skal ske med resten af lageret af Johnson & Johnson-doser, er uvist.

- Den resterende halve million doser er der ikke taget stilling til endnu, lyder det i et skriftligt svar fra Sundhedsministeriet.

Men man bør hurtigt finde ud af, hvad fremtiden skal være for den halve million doser på Amager, mener Flemming Konradsen.

- Det er helt unødvendigt, at de ligger der og får skåret måneder af deres holdbarhed, når der er brug for vacciner andre steder i verden. Og ud over det, så virker det meget mærkværdigt, at vi bliver ved med at modtage nye sendinger, siger han.

Dansk jord udelukker Covax

Hvis først vaccinerne har været på dansk jord, er vejen til andre lande en del længere, forklarer Flemming Konradsen.

- Det er ikke bare at køre dem i lufthavnen, og så er de videre. Det kræver enormt meget embeds- og papirarbejde, hvis de skal videre, siger han.

Et andet problem ved, at vaccinerne lægger vejen forbi Amager, er, at den internationale alliance Covax, der fordeler vacciner til tredjeverdenslande, ikke vil videredistribuere dem. For Covax vil kun levere direkte fra den enkelte producent til modtagerlandet for at sikre logistik og sikkerhed.

Selvom vi i Danmark har flere doser, end vi bruger, og er i gang med at diskutere tredje stik, kæmper mange lavindkomstlande stadig med at få distribueret første dosis til deres sårbare.

I Europa har man for eksempel givet over 100 doser per 100 indbyggere, mens det tal er knap 9 doser på det afrikanske kontinent.

Bemærk, at kortet viser landets samlede antal doser per 100 indbyggere og ikke andelen af vaccinerede i befolkningen, da der kræves to doser for fuld vaccinering.

Skævvridningen har sat ekstra fokus på de rigeste landes bugnende vaccinelagre, og søndag vurderede analysevirksomheden Airfinity i en ny rapport, at 100 millioner vaccinedoser risikerer at udløbe, inden de er blevet distribueret.

Jan Pravsgaard Christensen mener, at det er fint at have doser liggende, så man kan rulle et tredje stik bredere ud, hvis det bliver nødvendigt. Men når mange lande der stadig har udfordringer med at vaccinere første og anden gang, bør køleskabene på Amager aldrig blive for fyldte.

- Set i det lys, så vil der være noget umoralsk i at have halve og hele millioner af doser liggende i Danmark, siger han.

Vestas stopper produktionen på tre fabrikker

af Ritzau

  Vestas forventer at lukke produktionen i Esbjerg i første halvdel af 2022.

 Vestas stopper produktionen på sin fabrik i Esbjerg, hvor der er 75 ansatte. Det oplyser den danske vindmøllekoncern i en pressemeddelelse.

Derudover lukkes produktionen i tyske Lauchhammer og spanske Viveiro. De to fabrikker har henholdsvis 460 og 115 ansatte.

Vestas stopper produktionen i Esbjerg, fordi de vindmølledele, som fabrikken har produceret, i dag primært bliver solgt i lande uden for Europa. Derfor vil Vestas fremover producere de dele på fabrikker lokalt.

Vestas forventer at lukke produktionen i Esbjerg i første halvdel af 2022. Produktionen på de to øvrige fabrikker lukker efter planen i slutningen af i år.

Udgør to procent af den samlede stab

Vestas har på verdensplan 29.000 ansatte. De berørte stillinger på de tre fabrikker udgør dermed omtrent to procent af den samlede stab af medarbejdere. Der er 5900 ansatte i Danmark.

Den danske vindmøllekoncern håber, at man kan hjælpe nogle af de ansatte, der bliver ramt af de lukkede fabrikker, videre til andre job i Vestas.

Hos Vestas forklarer driftsdirektør Tommy Rahbek Nielsen, at vindmølleproducenten ser sig nødsaget til at ændre sit setup.

- Den hurtige omstilling inden for energi, hastige introduktion af nye produkter og nylige integration af vores land- og havvindforretning kræver af os, at vi yderligere modner og udvikler vores forsyningsnetværk og produktionsaftryk, siger han i pressemeddelelsen.

 

Leonard Cohen-korsangers hyldestkoncert til Danmark

 (Gaffa)

Af / Emilie Schjeldahl
Foto / Arkiv / Pressefoto

Cohens mangeårige korsanger og ven, Perla Bata
lla, drager på Europa-turné med sit hyldestshow Perla Batalla in the House of Cohen – The Songs of Leonard Cohen

Den Grammy-nominerede sanger Perla Batalla fortolker et særligt udvalg af Cohens sange samt deler ud af sine mange personlige anekdoter med verdensstjernen, når hun turnerermed hyldestshowet Perla Batalla in the House of Cohen – The Songs of Leonard Cohen. Batalla besøger tre danske byer – Esbjerg, København og Randers.

Koncertdatoer:

03.06.22 – Musikhuset, Esbjerg

04.06.22 – DR Koncerthuset, København

05.06.22 – Musik- og teaterhuset Værket, Randers

Billetsalget starter den 24. september klokken 10.00.

Samarbejdet mellem Perla Batalla og Leonard Cohen startede i 80’erne, hvor Batalla tog med på Cohens turnéer som korsanger. De to forblev venner efterfølgende.

I en pressemeddelelse lyder det, at Batalla begyndte at synge Cohens sange efter en samtale, de havde haft i Leonard Cohens køkken. De talte om, hvordan musikbranchen havde udviklet sig, og Cohen udtrykte sin bekymring for, hvorvidt han var relevant længere. Efter den samtale besluttede Batalla sig for at indspille et tribute-album for at vise sin kærlighed samt respekt for Cohens sangskat.

Leonard Cohen støttede op om Batallas beslutning og var endda med på sidelinjen under indspilningen af tribute-albummet, Bird on the Wire: The Songs of Leonard Cohen, fra 2007.

Batalla er født og opvokset i Los Angeles med sin musikalske familie, der blandt andet ejede en pladebutik og var udøvende musikere. Udover at synge backup på Cohens sange har hun udgivet syv soloalbums samt optrådt og indspillet med kunstnere som Lou Reed, John Cale, Sonny Rollins, Jackson Browne, Luz Casal, Laurie Anderson, David Sandborn og George Duke.

GAFFA havde muligheden for at møde og interviewe Leonard Cohen tilbage i oktober 2014. Dengang var han aktuel med albummet Popular Problems. Det skulle blive GAFFAs sidste møde med legenden, der døde i november 2016 som 82-årig

 

Styrelse advarer: Alvorlig fare for skader

Af /ritzau/

Miljøstyrelsen fandt, at fem ud af 25 undersøgte tandblegemidler har alvorlig risiko for at medføre skader

Der er mange følelser og holdninger forbundet med vores forhold til at gå på arbejde. Det var tydeligt at se i reaktionerne på Mette Frederiksens nylige udtalelse om, at arbejdet ikke behøver at være lystbetonet. Historisk set har arbejdets rolle i vores liv forandret sig i takt med samfundets udvikling. I en ny serie dykker Information ned i arbejdets betydning, både dengang og i dag

Ønsker man hvidere tænder, skal man tænke sig om en ekstra gang, inden man erhverver sig et tandblegningsprodukt.

I en ny undersøgelse af 25 forskellige produkter til formålet konkluderer Miljøstyrelsen nemlig, at halvdelen af produkterne kan medføre skader på tænder eller tandkød i større eller mindre grad.

Det har siden ført til, at man har stoppet salget af de mest skadelige produkter, siger Elisabeth Paludan, der er funktionsleder hos Miljøstyrelsen.

- Det er vores kemikalieinspektion, som har taget fat i flere virksomheder og bedt dem stoppe salget i Danmark.

Det er sket med henblik på fem produkter, som styrelsen anser for at udgøre en alvorlig fare for skader i munden. Hvilke produkter der er tale om, kan findes på styrelsens hjemmeside.

- Derudover giver vi besked til andre EU-lande om vores fund igennem et konkret indberetningssystem. Så kan andre lande vælge at følge vores varsling, siger hun.

Alvorlige skader
Styrelsen har ud over at stoppe salget i Danmark også været ude med advarsler til forbrugerne.

Alvorligheden af skader, som de forskellige produkter kan medføre, afviger fra produkt til produkt. Men i de mest alvorlige tilfælde kan det føre til ætsning af tænder og tandkød og svække forplantningsevnen.

Miljøstyrelsen har haft en konsulent til at kigge på markedet for tandblegningsmidler, inden de 25 blev udvalgt til undersøgelsen.

Og Elisabeth Paludan er slet ikke i tvivl om, at der findes mange andre blegemidler på markedet, der ligeså er skadelige for forbrugeren, siger hun.

- I vores tilfælde kan vi jo kun lave stikprøver. Vi vil aldrig kunne undersøge hele markedet, da det jo også gælder internationalt. Det ville være for omfangsrigt, lyder det.

12 af produkterne er også blevet undersøgt for deres blegeeffekt, og her fandt styrelsen, at to tredjedele ikke havde en blegeeffekt overhovedet. Det er et brud på lovgivningen.

- Det er i strid med lovgivningen, hvis en producent oplyser, at produktet har en effekt, som ikke kan dokumenteres, siger funktionslederen.

- Det samme gælder med en række af disse produkter, der har alt for højt syreindhold. Dette er også i strid med loven.

Ud over at sprede budskabet vil Miljøstyrelsen nu tage fat i EU-Kommissionen for at få den til at regulere de ulovlige mængder af indholdsstoffer i tandblegeprodukter fremover.