ARTIKLER

onsdag den 18. april 2012

Noma-kok er blandt verdens mest indflydelsesrige personer


(politiken) To danskere er på Time Magazines liste over verdens mest indflydelsesrige personer.

Den danske kok René Redzepi er en af verdens mest indflydelsesrige personer.
Det fremgår af en liste, som det amerikanske magasin Time Magazine udgiver, og er en opgørelse over personer, der inspirerer, underholder, udfordrer eller forandrer vores verden.
På listen er der både Hollywood-skuespillere, rigmænd, præsidenter, topatleter, stjerneforskere og så er der den danske kok.
»Med hans restaurant Noma, har René, 34, allerede gjort ngoet historisk. Han har placeret København og de nordiske lande på det globale kort over gastronomi. I dag er han i toppen af den kulinariske verden«, skriver magasinet i sin begrundelse.
Flere danskere
Danskeren ligger som nummer 11 på listen, der dog ikke er nummereret.
De andre, der er på listen, er blandt andre musikstjernen Rihanna, der har toppet alverdens hitlister, præsident Barack Obama, den tyske forbundskansler Angela Merkel, Apples topchef Tim Cook og fodboldstjernen Lionel Messi.
Redzepi er dog ikke eneste dansker, der har sneget sig ind på listen.
Professor Henrik Schärfe fra Aalborg Universitet er også blevet bemærket.
Han blev for alvor kendt, da han sidste år anskaffede Geminiode-DK. Det er en robot, der fra skonummer til hårpragt er en tro kopi af ham selv. Robotten var den første af sin art uden for Japan, hvor den er skabt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar