"The Godfather" fylder 40 år

Francis Ford Coppolas mafiaklassiker "The Godfather" fylder 40 år, og det vil History Channel fejre.

Kanalen sender en to timer lang dokumentar med titlen "The Godfather Legacy".

Programmet skildrer, hvordan den Oscar-belønnede filmatisering af Mario Puzos roman og de to efterfølgere blev til, ligesom det beskæftiger sig med den indflydelse, Coppolas film fik, blandt andet på den organiserede kriminalitet.

History Channel oplyser, at både historikere, samfundsforskere, politifolk og virkelige mafiagangstere giver deres forklaringer på, hvordan filmens magtfulde skikkelser kunne vinde genklang hos folk »trods deres moralske tvetydighed og mange fejl«.

Michael Imperioli har indtalt dokumentaren, der også rummer interviews med Coppola og en lang række af de medvirkende, heriblandt Al Pacino, James Caan, Joe Mantegna og Talia Shire.

"The Godfather Legacy" sendes første gang på den amerikanske udgave af History Channel den 24. juli.

Både "The Godfather" og "The Godfather II" blev belønnet med Oscars som bedste film. Coppola blev nomineret som bedste instruktør for alle tre film og vandt for toeren. Rollen som Don Vito Corleone indbragte nu afdøde Marlon Brando en Oscar.

Tonekunstudvalgets formand kommenterer habilitetsdebat

Formand Bent Sørensen kommenterer diskussionen om Jens Unmacks påståede habilitetsproblemer i et nyt debatindlæg

For 3 uger siden skrev vi, at Jens Unmack blev beskyldt for habilitetsproblemer, fordi han som medlem af Statens Kunstfonds rytmiske tonekunstudvalg har medvirket til at give penge til sangeren Carl Emil Petersen fra gruppen Ulige Numre, der udgiver plader på selskabet Auditorium og produceres af samme selskabs ejer Nikolaj Nørlund (th. på foto), som Unmack i en årrække har haft et nært samarbejde med. Unmack har udgivet tre soloplader på Auditorium, alle produceret af Nørlund, og en opsamling. Desuden har Unmack og Nørlund været på fælles turné i 2008 og udgivet et fælles soundtrack til Jannik Johansens film "Hvid Nat" fra 2007.

Kritikken blev siden forstærket fra mere officielt hold, idet Unmack som medlem af Statens Kunstfonds rytmiske tonekunstudvalg også har været med til at uddele penge direkte til Nørlund, der tidligere i maj blev tildelt et arbejdslegat på 80.000 kroner. Det fik kritiske røster frem fra såvel Michael Gøtze, professor i forvaltningsret som en af Unmacks og Nørlunds musikerkolleger, Torsten Larsen fra gruppen Larsen & Furious Jane. De mener begge, at Jens Unmack har været inhabil ved uddelingen.

Flere debattører på GAFFA.dk har også kritiseret, at tonekunstudvalget giver det treårige arbejdsstipendium på 285.000 kroner om året i tre år til en så ung musiker som 21-årige Carl Emil Petersen fra Ulige Numre, der indtil nu kun har udgivet seks sange.

Dengang afviste både Jens Unmack og Bent Sørensen, formand for Statens Kunstfonds Tonekunstudvalg for Rytmisk Musik, at Unmack skulle have habilitetsproblemer, idet han ikke for tiden har noget samarbejde med Nikolaj Nørlund.

Nu har Bent Sørensen uddybet sine argumenter i et debatindlæg i Politiken tirsdag. Her skriver han blandt andet:

 "Det hele startede på Facebook. Det hele startede med en række useriøse og perfide beskyldninger fra en af de ansøgere, vi havde valgt ikke at bevilge et legat ved dette års forårsuddeling. Senere er det blevet en mere seriøs debat om reglerne for inhabilitet i Statens Kunstfond.

I både den seriøse og den useriøse debat har der primært været fokuseret på to forhold: Udvalgets valg af Carl Emil Petersen som modtager af et af de to 3-årige arbejdslegater, og det faktum at Jens Unmack var med i bedømmelsen af Nikolaj Nørlunds ansøgning om arbejdslegat.

Hvad det første angår, så var det et helt enigt 3-mandsudvalg, der valgte at give det store legat til Carl Emil Petersen. Vi gjorde det, fordi vi syntes, han fortjente det. Vi gjorde det, fordi vi tror på, at han med sit unikke talent vil kunne skabe noget stort i det rum af økonomisk sikkerhed, som stipendiet vil kunne give ham.

Det 3-årige arbejdsstipendie er ikke et hæderslegat. Det er, som navnet antyder, et arbejdsstipendie, og indenfor alle kunstarter under kunstfonden er der tradition for også at give de 3-årige legater til unge, fremadstormende kunstnere. Vi kunne have valgt andre end de to, vi valgte; men vi valgte dem, og det er vores ansvar og satsning, og en vurdering af, om vores beslutning og satsning var rigtig, vil tidligst kunne foretages om tre år.

Hvad angår den anden sag - sagen om, hvorvidt Jens Unmack var inhabil i behandlingen af Nikolaj Nørlunds ansøgning om arbejdslegat, er jeg nødt til at pointere, at Jens Unmack og resten af vores udvalg, handlede efter de forskrifter om inhabilitet, vi har aftalt med Kulturstyrelsen. Jens Unmack var ikke inhabil i den sag ud fra den vejledning, vi har fået. Derfor skulle Jens Unmack ikke gå udenfor døren, da Nørlunds ansøgning blev behandlet. Faktisk havde han en moralsk pligt over for resten af udvalget til at blive i lokalet."

Bent Sørensen skriver senere:

"I udvalget har vi en pligt til at påtage os ansvaret for de uddelinger, vi foretager. Vi kan ikke bare løbe fra ansvaret, hvis ansvaret ikke er bortdømt af retningslinjer. Vi kan ikke bare påberåbe os inhabilitet, hver gang en ansøgning kan have nogle personlige ubehagelige konsekvenser for os, hverken når det gælder tilsagn eller afslag om støtte."

Bent Sørensen afslutter sit indlæg således:

"Der må gerne skydes på os i udvalget, og der må gerne skydes på Kunstfondens retningslinjer. Skydningen skal helst være seriøs; men skyd bare løs. Det værste er, når debatten får den drejning, at man skyder direkte mod Kunstfonden og dermed kunsten. At man sætter spørgsmålstegn ved om kunststøtten og dermed kunsten i det hele taget har en berettigelse på grund af en enkelt sag - at den lille snebold, der startede som en useriøs kommentar på Facebook, skal blive til en kæmpe lavine, der vælter hele det fantastiske kunststøttesystem, vi har i Danmark."

Ny reform: Rige kunstnere får 0 kroner i livsvarig ydelse

Folketinget har indgået nye aftaler om det statslige kunststøttesystem.

En livsvarig ydelse på nul kroner om året.

Sådan kan virkeligheden se ud i fremtiden for de rigeste kunstnere på den såkaldte livsvarige ydelse.

Det er overskriften på den reform af kunststøtten, som alle Folketingets partier er blevet enige om.

Tidligere var minimumsydelsen på 16.700 kroner om året.

Hvis kunstnernes indtægt atter falder, vil deres ydelse dog kunne stige igen. Kunstnere på livsvarig indkomst vil opleve en gradvis reduktion af ydelsen, så snart deres årlige skattepligtige indkomst overstiger ca. 198.100 kr.

Aftalen betyder også, at der ikke fremover bliver tildelt ydelser til kunstneres efterladte.

Samlet i etEn anden vigtig del af reformen indebærer, at støtten til kunst, musik, litteratur, scenekunst og design samles under en hat i Statens Kunstfond i stedet for at være delt i to mellem kunstfonden og Statens Kunstråd.

»Reformen betyder et enklere og mere gennemskueligt kunststøttesystem i form af en ny enhedsorganisation, som får navnet Statens Kunstfond«, lyder det fra kulturminister Uffe Elbæk (R) i en pressemeddelse.

Tidligere var kunststøtten delt i to, nemlig Statens Kunstfond og Statens Kunstråd, der adskilte projektstøtte og legatstøtte. Den adskillelse vil den nye model imidlertid holde i hævd, pointerer Uffe Elbæk.

»Samtidig styrker vi armslængdeprincippet, fagudvalgene oprustes økonomisk, og organisationen bliver mindre topstyret og mere åben. Jeg ser meget frem til at virkeliggøre reformen, som forhåbentlig bliver en gevinst for dansk kunst«, lyder det.

Kunstnerne er kritiske
Dansk Kunstnerråd har tidligere til Politiken erklæret, at man frygter, at sammensmeltningen vil komme til at opstille kriterier for at modtage arbejdslegater og livsvarige ydelser, der minder om de kriterier, der i dag gælder, når man får støtte til eksempelvis en helt konkret digtsamling, og at kunstnerne på forhånd skal beskrive arbejdet i detaljer.

Det er svært, fordi den kunstneriske proces kan være famlende, uden at kunstneren ved, hvad han eller hun præcist arbejder mod, lød det tidligere fra Dansk Kunstnerråd.

Den nye Statens Kunstfond etableres pr. 1. januar 2014.

Skæbnetime for Aamund

(BT) Erhvervsmanden Asger Aamund går nu en usikker fremtid i møde. Enten vil de kommende år gøre ham styrtende rig - eller også truer en ubarmhjertig konkurs.

Det hele afhænger af, om lægemidlet Prostvac kan markedsføres som middel mod prostatacancer. Virker det, har Aamund en ren pengemaskine. Gør det ikke, så er milliarder tabt på gulvet.

Asger Aamund har længe været kendt som en af landets rigeste mænd med en formue på mere end en mia. kr. Han og hans kone gennem mere end 23 år, Suzanne Bjerrehuus, bor i den eksklusive del af Hellerup i en stor villa på Jacobsens Allé. Ganske tæt ved Strandvejen og få hundrede meter fra vandet. Parret har også en lækker ejendom i Cannes.

Men den søde rigmandstilværelse kan snart være forbi. Pengene er nemlig væk.

Netop nu lever Asger Aamund på Nordeas nåde, efter at erhvervsmanden har offentliggjort regnskabet for sit private investeringsselskab A.J. Aamund A/S.

Regnskabet viser et gigantisk minus på 296 mio. kr. for regnskabsåret 2011. Underskuddet bringer selskabet ned på en negativ egenkapital på 67,6 mio. kr. Dermed kunne Nordea, som er Aamunds bankforbindelse, umiddelbart gå ind og erklære selskabet konkurs, hvis banken skulle ønske det.

Jordnære forhold truer

Skulle Asger Aamund gå konkurs, kan Nordea og eventuelle andre kreditorer dog ikke umiddelbart sætte ham fra hus og hjem, da firmaet er et aktieselskab. Men formuen vil være tabt, og livet i Hellerup vil foregå på ganske andre og mere jordnære betingelser.

Det fremgår dog af Aamunds regnskab, at banken, trods underskuddet og den negative egenkapital, stadig giver ham kredit til udgangen af regnskabsåret 2012.

Regnskabet beskriver klart Asger Aamunds vanskelige situation.

- Finansieringen af selskabet er herved afhængig af bankforbindelsens fortsatte tilsagn. Selskabet har opnået finansieringstilsagn fra selskabets bankforbindelse til udløbet af regnskabsåret 2012, står der i regnskabets noter.

Bankens velvilje skyldes de høje forventninger til lægemidlet Prostvac.

Selskabet A.J. Aamunds værdier er nemlig bundet i medicinalselskabet Bavarian Nordic, som Asger Aamund, ifølge Medwatch, ejer syv pct. af aktierne i.

Forsøg ser lovende ud

Bavarian Nordic er netop gået i gang med såkaldte fase 3-forsøg med Prostvac. Ifølge de indledende forsøg er lægemidlet ganske effektivt mod prostatakræft og har vist sig at kunne forlænge livet og forbedre livskvaliteten for patienterne. Resultaterne ser ud til at overgå eksisterende produkter, der har begrænset effekt.

Dermed kan Bavarian Nordic være på vej mod en kæmpe succes. Men intet er altså sikkert endnu. Hvis Prostvac viser sig ikke at kunne stå distancen i de afgørende forsøg, ser det sort ud for Asger Aamund og Bavarian Nordic.

Asger Aamund bekræfter, at hans egen økonomi afhænger af Bavarian Nordic.

- Det er korrekt. Men jeg ønsker ikke at kommentere mit regnskab yderligere - ud over det, der står i regnskabet, siger Asger Aamund.

- Men det er rart, at resultaterne for Prostvac er lovende. Det har vist sig at kunne forlænge livet, så det er særdeles positivt, understreger han.

- Ikke desto mindre går du en usikker fremtid i møde. Du har sat alt på et bræt. Er du ikke nervøs?

- Jeg vil som sagt ikke kommentere mit selskabs regnskab, men når det er sagt, er jeg fortrøstningsfuld.

Bavarian Nordic har også positive forventninger til at forny en række aftaler med den amerikanske regering vedrørende vores koppevirus samt gode forventninger til et præparat mod brystcancer, forklarer Asger Aamund.

Codan bortviser ansat

Codan har bortvist en medarbejder, der mistænkes for at have misbrugt selskabets kundedatabase.

Tre mænd sidder varetægtsfængslet for at have misbrugt personoplysninger, der er hentet fra en kundedatabase i forsikringsselskabet Codan. Blandt de fængslede er en nu tidligere ansat i selskabet.

- Jeg kan bekræfte, at en af vores ansatte er blevet fængslet i sagen. Han blev bortvist i mandags, da vi af politiet blev gjort opmærksomme på sagen, siger pressechef i Codan Mads Houe.

Han fortæller, at Codan forsøger at forhindre misbrug af kundedatabasen. Alle ansatte skriver under på en fortrolighedserklæring, og for nogle jobfunktioner kræver forsikringsselskabet en ren straffeattest.

- Men man kan ikke gardere sig mod, at nogen lader sig friste over evne, hvilket tilsyneladende er sket her, siger Mads Houe.

Codan bistår politiet i efterforskningen, men pressechefen kan ikke komme med detaljer om sagen, der indtil videre har kørt for lukkede døre.