Kendt journalist lægger sag an mod Politiken

(Politiken) I sidste uge rettede Pressenævnet kritik af, at »Politiken har tilsidesat god presseskik ved at publicere beskyldninger om spionage uden nærmere dokumentation«.

Kritikken går på, at unavngivne kilder i Politiken 26. maj 2012 udpegede journalisten Per Michaelsen som tidligere Stasi-agent.

Overskriften i aftiklen lød: »Kendt journalist og Stasi-jæger mistænkes for at være storspionen, alle leder efter«. I artiklen stod der, at »Ifølge Politikens oplysninger er journalisten identisk med den offentligt kendte dansker, som koldkrigsforskeren Thomas Wegener Friis har fundet oplysninger om i det tyske Stasi-arkiv«.

Per Michaelsen afviste dog i artiklen selv rygterne, ligesom hans tidligere redaktør Sven Ove Gade og kollegaen Mette Herborg med flere udtrykte forundring over beskyldningerne.

Nu fortsætter sagen.

Direktør for handicaphjælpere scorer årsløn på 22 mio. skattekroner

(Information) Mens der ikke er råd til overenskomst for de ansatte handicaphjælpere, har direktøren for det private firma Bruger-Hjælper Formidlingen hævet over 22 millioner i vederlag i 2010, viser aktindsigt. ’En strategisk placering af overskuddet,’ lyder forklaringen

»Vi forbedrer serviceniveauet hos dele af befolkningen, som i større eller mindre omfang er afhængige af andre.«

Sådan hedder det i årsrapporten for 2010 for firmaet Bruger-Hjælper Formidlingen, som med kontor i København og Aarhus i løbet af få år er vokset til at være markedets største private udbyder af hjælp til handicappede.

Firmaet har ifølge årsrapporten knap 900 helårsmedarbejdere ansat i 2010 og har »indgået mange aftaler med stat, regioner og kommuner« om alle former for hjælp til handicappede medborgere, bl.a. ledsageordninger, vikardækning eller støtte til handicappede studerende. Med andre ord kommer firmaets indtægter fra de offentlige kasser.

»Samfundsansvar er en meget vigtig del af vores forretningskoncept«, fortsætter firmaet i årsrapporten for 2010, der også betoner nødvendigheden af at »bevare vores høje serviceniveau« samtidig med, at firmaet må »tilpasse vores priser til samfundet omkring os«.

Som sædvanligt har firmaets revisor givet årsregnskabet en påtegning, men den er ikke uden forbehold: »Vederlag til direktion og bestyrelse samt nettoomsætningen fremgår ikke af årsrapporten, hvilket er i strid med årsregnskabsloven«, påpeger revisionsfirmaet Deloitte.

Revisionsfirmaet har taget lignende forbehold i 2008 og 2009, og heller ikke i årsrapporten for 2011 har firmaet oplyst direktionens vederlag af hensyn til konkurrenceforhold.

Det er ellers et betydeligt beløb, der er tale om, viser en aktindsigt fra Erhvervsstyrelsen. Det er Radio24syv, der gennem længere tid har afdækket markedet for handicaphjælpere, der via aktindsigt har fået oplyst, at vederlaget til selskabets direktion – som udelukkende består af direktør Torben Stig Hansen – i 2010 var på i alt 22.691.000 kroner.

En strategisk placering

Kun de færreste danske direktører kan hæve et årligt vederlag på over 20 millioner kroner. Ifølge en oversigt fra BT fra 2011 er det kun direktører i vægtklasse med Mærsks Nils Smedegaard Andersen eller Carlsbergs Jørgen Buhl Rasmussen, der får så mange penge.

Kommunikationschef Ole Boesen, medlem af ledelsen i Bruger-Hjælper Formidlingen, bekræfter vederlaget på 22,6 millioner kroner til Torben Stig Hansen, men afviser at oplyse størrelsen på direktørens vederlag i 2008, 2009 og 2011. Om vederlaget i 2010 mener han umiddelbart, at det er »problematisk« at kalde det for aflønning:

»Det kan du sådan set godt, hvis du vil udlægge det som en aflønning, men det er egentlig en placering af et overskud, som virksomheden har genereret, som så er trukket ud til ejerne, men som kan geninvesteres når som helst i virksomheden, hvis vi finder det passende. Så det er mere en strategisk placering end en aflønning. Sådan skal det forstås,« forklarer han.

Ole Boesen vil heller ikke oplyse, hvor stor en del af de 22,6 millioner direktøren så har fået i løn, men han bekræfter, at virksomheden kun tjener penge på handicaphjælp betalt af offentlige kasser, og at overskuddet er genereret gennem årene af en omsætning »på et milliardbeløb«.

– De penge, der er udbetalt som vederlag i 2010, har for at bruge billedsprog altså på et tidspunkt ligget i en kommunekasse?

»Ja, hvis du vil vinkle det sådan. Men det skal ses i sammenhæng med en meget betydelig omsætning,« siger Ole Boesen og oplyser, at siden 2009 har firmaet vundet alle udbud, de har deltaget i.

På spørgsmålet, hvorfor overskuddet så ikke bare fremgår af driftsresultatet, afviser Ole Boesen, at det er af skattemæssige hensyn.

»En af grundene er, at du sidder her og bliver med at sige: Er det rimeligt at tjene penge på et sådant område. Det synes vi så, det er, hvis pengene bliver brugt fornuftigt,« forklarer Ole Boesen og tilføjer, at nogen af pengene er blevet i virksomheden, mens andre er overført til ejerne.

»Vi er på et område her, som er måske følsomt: Vi er en privat virksomhed, og vi skal overleve. Så vi skal skabe os noget overskud, så vi kan forbedre os og effektivisere os.«

– Kan du forstå, at der kan være en undren i offentligheden over, at der skal være hemmelighed omkring en sådan kapitalophobning?

»Det er et voldsomt udtryk kapitalophobning. Vi har genereret et overskud, og det bruger vi nu offensivt til at sætte priserne meget massivt ned,« siger Ole Boesen, der afviser, at firmaets priser tidligere har været for høje:

»Vi har ikke tjent for mange penge, men vi kan åbenbart generere kvalitet med et lavere overskud, end vi har kunnet før, fordi vi vokser så meget.«

Får 121 kroner i timen

For handicaphjælper Sidsel Riemenschneider fra Randers forekommer en årsudbetaling på mere end 22 millioner nærmest ufattelig:

»Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde,« siger Sidsel Riemenschneider, der har arbejdet som handicaphjælper for Bruger-Hjælper Formidlingen i fire år. Oprindelig udlært som mejerist og efter arbejde i industrien er hun blevet handicapmedhjælper. Hun passer en 65-årig mand, der lider af den sjældne sygdom ALS og er fuldstændig lammet. Hendes almindelige timeløn er omkring 121 kroner, og hun får ikke ekstra betaling for overarbejde.

»Jeg har slet ikke problemer med, at en privat virksomhed kan tjene penge og give overskud, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at denne kæmpeløn betales af offentlige midler, der egentlig skulle gå til de handicappede.«

Hun mener, at hendes og hendes kollegers arbejdskraft er den råvare, som Bruger-Hjælper Formidlingen sælger til de offentlige myndigheder:

»Og hvis direktøren kan hæve en så høj løn, så er der noget, der siger mig, at prisen på råvaren ikke er i orden.«

I de senere år er markedet for handicaphjælp vokset kraftigt, sidst med de såkaldte BPA-ordninger, der står for Brugerstyret Personlig Assistance. Med enBPA-ordning bestemmer den handicappede selv, hvem der skal ansættes som offentligt betalte hjælpere, men den handicappede kan også overlade opgaven til et af de private firmaer på markedet. Ifølge en frisk evalueringsrapport fra Deloitte fra 2012 er antallet af BPA-ordninger steget til 2.027 i 2010. Rapporten opgør udgifterne bare til BPA-ordningerne til over halvanden milliard i 2010. Dertil kommer ledsageordninger, hjælp til handicappede studerende mm.

Sidsel Riemenschneider har tidligere, bl.a. med et afvist læserbrev til Information i maj, forsøgt at slå til lyd for, at dele af markedet for handicaphjælp nærmest er at sammenligne med det vilde vesten: Ingen ordentlig overenskomst, stor udskiftning i personalet, og frem for alt ingen effektiv styring eller krav til arbejdspladsernes indretning.

»Vi står der, hvor andre faggrupper stod for 100 år siden. Det går over min fatteevne, at det store område er så overset. Det er ofte lear-ning by doing, hvor den handicappede bliver prøveklud undervejs,« siger hun og tilføjer, at »hvem som helst« i princippet kan starte et handicaphjælperfirma.

Vi har forvaltet korrekt

En af de myndigheder, som Bruger-Hjælper Formidlingen har indgået kontrakt med, er Region Hovedsta-den. Fra 2009 til 2013 er der indgået aftale med en årlig værdi af ca. 180 millioner, men indkøbschef Kirsten Jensen ønsker ikke at kommentere niveauet for direktørens vederlag i 2010:

»Vi blander os ikke i det. Firmaet har vundet et offentligt udbud, hvor de var de mest konkurrencedygtige,« siger hun til Information.

– Synes du, at skatteborgerne skal betale 22 millioner til en direktør for at administrere handicaphjælpeordninger?

»Skatteborgerne er tilgodeset ved, at der er afholdt offentligt udbud. Firmaet har vundet i åben konkurrence.«

– Er der så et hul i systemet, hvis en direktør kan hæve så stort vederlag?

»Jeg kan kun forholde mig til, at vi har forvaltet korrekt ved at holde et offentligt udbud og tildele til det firma, der var mest konkurrencedygtigt. Vi kan ikke stille krav angående honorar til direktører og bestyrelser« siger Kirsten Jensen.

Det er fagforbundet FOA, der overenskomstdækker handicaphjælperne. Viceforhandlingschef Jakob Bang understreger, at FOA ikke har en overenskomst med Bruger-Hjælper Formidlingen.

»Firmaet drives entydigt for offentlige midler, og det er tydeligt, at der ikke er kontrol med og krav om ordnede forhold for de ansatte, når der indgås aftale med f.eks. en kommune,« siger han.

»Det fremstår helt urimeligt, at nogen kan drive en så god forretning, når vi samtidig har problemer med at få skabt ordnede forhold for de ansatte,« mener han.

Som tidligere kommunalbestyrelsesmedlemunderstreger SF’s handicapordfører Annette Wilhelmsen, at det er myndighedernes ansvar at udarbejde ordentlige udbudskriterier:

»Man kan vælge noget andet end bare den billigste pris. Vi mener, at der bør stilles krav om ordentlige overenskomstforhold, og som noget vigtigt skal der også være gennemskuelighed i regnskaberne,« siger hun og understreger, at »man skal tænke på, at hver krone, der går til direktørlønninger, i princippet går fra de handicappede.«

Handicapordfører Stine Brix (EL) fatter ikke, hvordan det kan lade sig gøre at akkumulere så stort et overskud ved at løse opgaver for det offentlige:

»Det ligner, at et privat firma malker de offentlige kasser. Regioner og kommuner bør stille større krav, når de udbyder handicaphjælp, så det ikke kan lade sig gøre at tjene så mange penge,« mener Stine Brix.Dansk Folkepartis handicapordfører Karina Adsbøl oplyser, at hun vil spørge til sagen, når Folketingets So-cialudvalg i morgen har kaldt socialministeren i åbent samråd netop for at evaluere BPA-ordningerne.

En relativ god forretning

Hjælper-Bruger Formidlingen A/S er oprettet i 1996 af Marianne Hansen og hendes ægtefælle Torben Stig Hansen med én million kroner i aktiekapital fordelt på tusind aktier. Eneste registrerede aktionær er HoldingsselskabetMA-TO ApS., der har samme adresse som Bruger-Hjælper Formidlingen.

For Radio24syv har revisor Bjarne Aalbæk tidligere ud fra firmaets regnskaber 2000-10 påvist, at Forbruger-Hjælper Formidlingen i denne periode har overført 63 millioner kroner til holdingselskabet MA-TO ApS.

»I samme tidsrum udloddede holdingselskabet 34 millioner kroner videre til sine ejere,« oplyser Barne Aalbæk og fortsætter:

»Man kan ikke sige med sikkerhed, hvem der ejer holdingselskabet, idet ejerbogen ikke er offentlig tilgængelig. Men vi kan se af de offentliggjorte regnskaber, at Marianne Hansen og Torben Stig Hansen i 2009 havde bestemmende indflydelse på MA-TO som ledelse og anpartshavere. Man kan derfor formode, at det er disse ejere af holdingselskabet, som har modtaget udbytte gennem årene.«

Bjarne Aalbæk understreger, at Bruger-Hjælper Formidlingen opererer på et usikkert marked:

»Handel med det offentlige er ikke et almindeligt marked med kontinuerlige ydelser, og fremtiden for sådan et selskab er derfor mere usikker, end hvis man f.eks. sælger fødevarer til forbrugere. Indtjeningen og dermed muligheden for udbytte skal afspejle denne risiko, og derfor er udgangspunktet, at det er rimeligt med en højere indtjening i sådan et selskab, end et selskab på normale markedsvilkår. Men når det er sagt, vil de fleste vel konstatere, at det har været en relativ god forretning at eje og drive denne virksomhed i perioden 2000-2010.«

Ifølge årsrapporten fra 2011 er selskabets egenkapital på fem år øget med næsten 50 procent til 16 millioner. For første gang oplyses nettoomsætningen, nemlig 460 millioner.

I 2008 købte direktør Torben Stig Hansen en pragtvilla i Holte et stenkast fra Furesøen. Kontantprisen for huset på Dronninggårds Alle var på 20 millioner kroner, fremgår det af tingbogsoplysningerne.

Vi var spioner for Danmark

De kunne have været din nabo. Tidligere danske koldkrigsspioner fortæller deres historier til BT

Mens den kolde krig truede med at kaste verden ud i en altødelæggende konflikt, drev det danske forsvar i dybeste hemmelighed et spionageprogram, der var langt mere omfattende og aggressivt end hidtil antaget.

Uden løn og med livet som indsats opererede et stort antal helt almindelige danskere som led i dette program langt bag fjendes linjer for at forberede et angreb, der til tider syntes uhyggeligt nært. Deres antal og effektivitet gjorde Danmark til en spionsupermagt i vestens forsvarsalliance Nato.

Det fortæller flere tidligere spioner og militære topfolk til BT. 23 år efter den kolde krigs afslutning vælger de nu at bryde efterretningsverdenens mest hellige regel og løfte sløret for en del af historien, som kun få hidtil har kendt til og som tegner et helt nyt billede af Danmarks rolle i den årelange kamp mellem øst og vest.

Mona Engberg, der som mor til to små børn brugte familieferien i bilen som dække for at spionere i Polen, fortæller her, om hvordan hun og en anden dansk spion var tæt på at blive opdaget på en café:

Se interview fra BT

Bankernes skraldemand takker af: Det har været belastende

Henning Kruse Petersen er snart fortid som formand for skraldespandsselskabet for krakkede banker, Finansiel Stabilitet.

Efter fire år i formandsstolen og en række bankkrak i rygsækken har formanden nemlig besluttet at trække sig.

- Nu har jeg haft den opgave, hvis vi tæller Roskilde Bank med, i godt fire år. og jeg tror, at de fleste har forståelse for, at det har været en belastende opgave, siger han til ekstrabladet.dk.

Du siger, at det er belastende?

- Jeg tror, at de fleste har en forståelse for, at det er noget, der kræver en betydelig arbejdsindsats at sidde som formand for sådan en organisation. Og det er det, jeg mener med det.

I spidsen siden 2008Henning Kruse Petersen har stået i spidsen for Finansiel Stabilitet, der før hed Afviklingsselskabet siden 2008, da det daværende Roskilde Bank krakkede. Siden er den statslige afviklingsbank vokset stødt, og i dag er banken landets 7. største bank, og Henning Kruse Petersen har således været formand, mens 11 banker er krakket. Herunder blandt andet Fjordbank Mors og EBH Bank.

Det er jo en af de banker, der er vokset mest markant gennem de seneste år. - Mod min vilje.

Hvordan har det været og sidde spidsen for et sådant selskab?
- Det har været utrolig spændende, inspirerende og givende en masse indsigt men også belastende, siger Henning Kruse Petersen.

Og givende er der ingen tvivl om, at det har været. I hvert fald i kroner og ører. Formanden for Finansiel Stabilitet har således delt 1,2 mio. kr. med sin næstformand, fremgår det af selskabets hjemmeside.

Ifølge den afgående formand kan lyset dog også ses for enden af tunnelen.

- Jeg føler nu, at jeg godt kan være bekendt at trække mig tilbage. Vi har et selskab, der er i god gænge. Vi har lige lavet en stor organisationsændring. Vi har fået en stort set revisionspåtegning fra rigsrevisionen. Og så nærmer vi os afslutningen af det, man kunne kalde den finansielle krise, så jeg synes, at det er tiden for mit vedkommende at takke af. Selskabet lever et stykke tid endnu, men nu har jeg vidst gjort mit borgerlige ombud.

Kruse var selv blandt de første bankdirektører i Danmark, der modtog et gyldent håndtryk. I 1991 forlod han under mystiske omstændigheder Unibank - nu Nordea - med et håndtryk på 20 mio. kr. Desuden har han været koncerndirektør i Nykredit, ligesom han har været ansat i Øresundskonsortiet.

PET-chef: Vi smed CIA ud af Danmark

I dybeste hemmelighed udviste Danmark sidst i 1970’erne amerikanske CIA-ansatte for ulovlig aflytning af den nordkoreanske ambassade i København.

Bag om ryggen på de danske myndigheder samarbejdede amerikanerne med private danskere om lyssky aktiviteter, og da det blev opdaget, drog den daværende Anker Jørgensen-regering den yderste konsekvens:

Den smed stormagtens agenter ud efter indstilling fra Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Det afslører tidligere PET-chef Ole Stig Andersen i sine erindringer, der nu udkommer på Forlaget Sohn.

»Man behandlede CIA-agenterne på samme måde, som man behandlede agenterne fra KGB (den russiske efterretningstjeneste, red.), når de blev taget i ulovlig efterretningsvirksomhed i Danmark. Tre CIA-agenter blev erklæret persona non grata og måtte forlade landet«, skriver han i bogen.

Historien dysset nedHistorien blev holdt hemmelig af »hensyn til USA«, og ved at give en af CIA’s danske medhjælpere et »tiltalefrafald« kunne sagen holdes uden for det almindelige retssystem.

Ifølge professor i international politik ved Københavns Universitet, Ole Wæver, er det ikke så overraskende, at USA foretog aflytninger uden dansk tilladelse.

»Det bemærkelsesværdige er, at Danmark valgte at træffe beslutning om at udvise agenterne«, siger Ole Wæver, der forklarer det med den socialdemokratiske regerings USA-kritiske linje og stormagtens ry efter bl.a. Vietnamkrigen.

USA gør stadig ting, de ikke må
I de senere år har der været stor diskussion om hemmelige CIA-flyvninger af terrormistænkte gennem dansk luftrum, og Ole Wæver »nægter at tro, at amerikanerne ikke jævnligt foretager sig ting i allierede lande, som de ikke må«:

»Formentlig bliver det også opdaget jævnligt, men så finder man gelinde måder at ordne sagen på«, siger han.

PET’s tidligere operative chef, Hans Jørgen Bonnichsen, kalder CIA-udvisningerne for en »exceptionel sag«:

»Det er imponerende, at Danmark havde mod og mandshjerte til at trække en streg i sandet. Samtidig er det tankevækkende, at en allieret tjeneste er parat til at operere ulovligt på dansk grund uden tilladelse. Men som man siger i efterretningsverdenen: Der findes ingen venner, kun samarbejdspartnere. Jeg vil ikke afvise, at det også foregår i dag«.

Stationschef blev fyretI bogen omtaler Ole Stig Andersen, hvordan »bestyrtelsen var voldsom i CIA«, og hvordan han rejste over til efterretningstjenestens hovedkvarter i Langley for at viske tavlen ren.

Efterretningsfolk fra USA blev udvist for ulovlige aflytninger, afslører fhv. PET-chef.

Han opfordrede amerikanerne til at skåne CIA’s stationschef i København, da PET var »udmærket klar over«, at denne »ikke havde handlet på egen hånd«.

Få måneder senere erfarede PET-chefen, at stationschefen »ikke længere var ansat i CIA«.

En PET-chef er bundet af livslang tavshedspligt og ikke mindst, når det gælder forholdet til fremmede magter.

Professor: På kant med lovenOle Stig Andersen siger, at han nøje har overvejet, hvor langt han går i beskrivelsen af tiden som efterretningschef fra 1975 til 1984.

Han mener ikke selv, at han bryder tavshedspligten, da koldkrigsperioden er skildret indgående af blandt andre den såkaldte PET-kommission.

Men juridiske eksperter tvivler på, at han har ret.

»Enhver regering vil forvente, at en tidligere efterretningschef holder mund for ikke at belaste forholdet til en vigtig allieret. Men selv om man kan mene, der er tale om en overtrædelse af tavshedspligten, vil ingen formentlig komme efter en pensioneret PET-chef. Selv om oplysningerne er lidt pinlige for USA, har de mere historisk interesse«, siger professor i strafferet på Københavns Universitet, Jørn Vestergaard.

Ingen kommentarer fra PET eller USAPET vil først læse erindringerne, før tjenesten udtaler sig.

Den amerikanske ambassadør i Danmark ønsker ikke at kommentere udvisningssagen.

Fritz Hansen nedlægger produktion i Danmark

(politiken) Der kommer nu til at kunne stå Made in Poland på de gamle, danske møbelklassikere fra Fritz Hansen A/S.

Virksomheden vil flytte fremstillingen af danske møbelikoner som Arne Jakobsens 7'er- og Myren-stole til Polen.

I forvejen har firmaet produceret de kendte Ægget-stole og Svanen-stole i Polen, skriver Børsen.

Det betyder ifølge avisen, at op mod 60 stillinger forsvinder. Tilbage bliver op mod en snes medarbejdere i en samlefabrik og nogle medarbejdere i et modelværksted.

Skatter og afgifter gjorde udslaget
Direktør Jacob Holm forklarer, at produktionen i Danmark ikke blot er presset af højere lønninger, men også skatterne og afgifter på vand, el og lignende.

»Rammevilkår som priser og afgifter har været slående store. Og det er faktisk dem, der har gjort udslaget«, siger han til Børsen.

Det vil vare halvandet års tid, førend flytningen er gennemført, og de danske møbelklassikere bliver polske møbelklassikere.

Tillidsmand bryder tavsheden: Carlsberg solgte os til rockerfirma

40 medarbejdere blev deporteret til skandaleramt selskab med tætte bånd til Bandidos

Bryggerigiganten Carlsberg har i årevis tvunget en lang række ansatte i armene på det omstridte transportfirma Logida, der har tætte bånd til rockerklubben Bandidos.

Siden foråret 2010 er op imod 40 Carlsberg-ansatte, hvoraf mange havde været i bryggeriet i årevis, blevet deporteret til rocker-firmaet i Vallensbæk.

Det er sket i forlængelse af, at Carlsberg løbende har overdraget og solgt opgaver til Logida, der indtil for nylig var styret af Bo ’Bibo’ Hansen, som gennem mange år har haft et meget tæt samspil med Bandidos. Det skriver Ekstra Bladet søndag.

Overdragelsen af de mange medarbejdere skete til trods for, at flere ledende medarbejdere i Carlsberg var fuldt ud klar over Bo Hansens tætte forbindelse til rockerklubben.

Nu har to tidligere Carlsberg-tillidsmænd valgt at bryde tavsheden. Overfor Ekstra Bladet fastslår de, at danske bryggerigigant simpelt hen har handlet fuldstændig i strid med den høje moral og etik, som virksomheden ellers normalt udadtil giver udtryk for at være i besiddelse af.

- Pludselig blev vi alle bedt om at møde op på en rasteplads uden for Aarhus og fik besked på, at vi om få dage skulle starte i Logida.

- Det var simpelt hen under al kritik, at det foregik på den måde, især fordi at alle i Carlsberg var klar over, at det firma var tæt knyttet til Bandidos, siger tidligere fællestillidsmand i Carlsberg Michael Buchwald.

Han mener, Carlsberg skylder de ansatte en undskyldning, da mange af dem oplevede et helt uholdbart arbejdsklima og så ting i firmaet, som ikke tåler dagens lys.

Så sent som i foråret blev tidligere Carlsberg-chef Erik E. Larsen bortvist øjeblikkeligt, efter at en intern revisionsrapport havde kortlagt en række uregelmæssigheder i samarbejdet med Logida.

Samtidig blev alt samarbejde med Logida droppet, hvilket tvang det omstridte firma til at dreje nøglen om. Men ifølge en anden tidligere tillidsmand, Kim Dumak, burde samarbejdet været stoppet langt tidligere.

Hverken Carlsberg eller Bo ’Bibo’ Hansen har ønsket at kommentere de omstridte forhold.

Superrig elite skjuler 128.000.000. 000.000 kr.

(eb.dk) Ny engelsk rapport viser at en gruppe af verdens allerrigeste gemmer billioner af kr. for skattevæsenet

En global elite af superige har gemt mindst 21 billioner dollars væk i forskellige skattely viser et nyt studie, skriver BBC.

21 billioner (billion = trillion på engelsk) dollars svarer til 128.000.000.000.000 danske kroner og den kombinerede størrelse af USA og Japans økonomier.

Nærmere 32 bio. kr.
Det astronomiske tal er fra en rapport, 'The Price of Offshore Revisited',skrevet en tidligere cheføkonom fra konsulentfirmaet McKinsey, James Henry. Henry skriver desuden at de omtalte 21 billioner dollars er et konservativt estimat, og det virkelige tal nok nærmere er 32 billioner dollars, som de superrige har gemt af vejen!

Flytter formuer rundt
Henry baserer sine tal på data fra forskellige internationale banker, IMF, Verdensbanken og forskellige regeringer. Tallet rummer udelukkende finasielle rigdom, dvs. ejendomme, både, biler og lign. er ikke medregnet i de 21 billioner dollars.
- De superrige flytter deres formuer verden rundt, via et sindrigt sindrigt system i bl.a. private banking, advokaterfirmaer, og investeringsfirmaer. Den unddragne skattebetaling er kollosal, og er stor nok til at gøre en betydelige forskel for adskillige lande', udtaler James Henry

9.300.000.000.000 kr. fra ulandene
Rapporten fortæller desuden også at sidenm 1970erne mellem 7.3 - 9.3 billion dollars forsvundet fra 3. verdenslande til såkaldte 'offshore accounts' (skattely), uden for myndighedernes rækkevidde.
- Privat formuer placeret på offshore kontoer (skattely) udgør et gigantisk sort hul i den globale økonomi, udtaler James Henry

Ok at fyre en gravid

(eb.dk) Der er situationer, hvor virksomheden ikke kommer uden om at skulle afskedige en gravid medarbejder

Det er ok at fyre en gravid, men graviditet eller barsel må ikke være årsag til en opsigelse. Det kan dog være meget svært at bevise, at man som virksomhed har været i god tro, da man opsagde en gravid medarbejder.

Afgørelser i både nord og syd er med til at mudre billedet, påpeger Dansk Erhverv.

- Det afgørende i disse sager er ofte, om arbejdsgiveren har løftet bevisbyrden for, at medarbejderen ikke er blevet valgt på grund af graviditet eller barsel. Det volder dog tit problemer, når virksomheden skal vurdere om begrundelsen er tilstrækkelig.

Men der er situationer, hvor virksomheden ikke kommer uden om at skulle afskedige en gravid, fortæller Camilla Bang, avokatfuldmægtig i Dansk Erhverv.

Tilbage fra barsel og gravid igen
Dette var tilfældet i en afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet, hvor en kundeservicemedarbejder blev afskediget efter endt barselorlov. Den gravide var ansat i en kundeserviceafdeling, hvor medarbejderne i god tid fik besked om, at der skulle nedlægges fire stillinger.

- Kvinden bliver opsagt cirka 2 1/5 måned, efter at hun er tilbage fra barsel. Da er hun gravid igen,

men virksomheden får først besked om det dagen efter opsigelsen. Alligevel skal virksomheden bevise, at opsigelsen ikke var begrundet i hendes barsel eller graviditet, forklarer Camilla Bang.

Det er afgørende for sagen, at virksomheden opsiger mere end blot den gravide i afdelingen, og at det sker på baggrund af økonomiske vanskeligheder. Det er også afgørende, at virksomheden ikke kendte til kvindens nye graviditet, da hun blev opsagt. Desuden lagde nævnet vægt på, at de tilbageværende medarbejdere havde længere anciennitet og mere erfaring.

- Ligebehandlingsnævnet mente, at hverken det forhold, at kvinden lige havde været på barsel, eller at hun var gravid igen, havde været afgørende for beslutningen om, at det netop var hende, der skulle afskediges i forbindelse med nedskæringen, fortæller Camilla Bang.

Arbejdspladsen skulle være ubemandet
I en anden afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet, klagede en gravid souschef til nævnet over, at hun blev afskediget, da den servicestation, som hun arbejdede på, blev ændret til at være en ubemandet station.

- Den gravide blev ikke som nogle af de øvrige medarbejdere på samme servicestation omplaceret til andre stillinger i andre afdelinger. De medarbejdere, som blev opsagt, fik alle nye job i virksomheden inden udløbet af opsigelsesperioden, udtagen den gravide, fortæller Camilla Bang.

Ligebehandlingsnævnet lagde vægt på, at den gravide i modsætning til forretningschefen og to af de andre medarbejdere ikke blev tilbudt ansættelse på en anden servicestation, og som den eneste heller ikke blev tilbudt beskæftigelse i opsigelsesperioden. For det andet blev der lagt vægt på, at virksomheden havde revurderet klagerens fremtidige jobmuligheder efter hun havde fortalt, at hun var gravid.

- Den gravide fik medhold og tilkendt en godtgørelse på 215.000 kroner. Arbejdsgiveren kunne ikke løfte bevisbyrden for, at det forhold, at kvinden var gravid, ikke helt eller delvist havde været årsag til, at hun blev opsagt fra sin stilling som souschef, forklarer Camilla Bang.

Dokumentation er afgørende
Begge afgørelser viser, at det er afgørende, om arbejdsgiveren kan dokumentere, hvorfor det ikke er graviditet eller barsel, der har været afgørende for beslutningen om at afskedige netop denne medarbejder.

- Ligebehandlingsnævnet har i disse afgørelser lagt vægt på, om de gravide fik tilbudt job i andre afdelinger i virksomheden, samt om der er andre medarbejdere med samme kvalifikationer, der også bliver opsagt, vurderer Camilla Bang, der dog samtidig understreger, at der i praksis bliver lagt vægt på vidt forskellige elementer.

- Ofte ser man, at byretten vurderer argumenterne på en måde, mens landsretten ser helt anderledes på de samme argumenter. For en arbejdsgiver er det derfor en tung opgave at vurdere, om de i en det konkrete tilfælde befinder sig på den rigtige eller forkerte side af loven," slutter hun.

Kilde: Mester Tidende