ARTIKLER

mandag den 30. april 2012

Derfor slipper Roskilde-bankchefer for straf

Bagmandspolitiets chef forklarer, hvorfor ledelsen i den krakkede Roskilde Bank slipper for straf.



I besluttet ikke at rejse straffesag i forhold til ledelsen af Roskilde Bank. Hvorfor?
- Den korte version er, at vi ikke mener, at man har handlet strafbart. Så er anklagemyndighedens vigtigste funktion, at sagen bliver droppet. Det er muligt, at der er handlet kritisabelt i banken, hvilket mange formentlig synes. Men der er bare en anden standard for ansvar i forhold til, hvad der er kritisabelt, og hvad der måske kan føre til erstatning, og hvad der gælder for strafferetten. Her er der meget større krav om præcision, og om at der skal være tale om konkrete handlinger, foretaget af personer i banken. Der har vi ikke kunnet finde det tilstrækkelige bevis.
Hvad er det I har undersøgt?
- Vi har været inde og kigge på en række forhold, både lov om finansiel virksomhed og herunder forskellige delundersøgelser, men også helt konkret om kursmanipulation i forbindelse med en mulig tegning af egne aktier ved en emission i 2007. Men konklusionen har altså været den samme - at vi ikke finder, at man har handlet strafbart. Vi har også hele tiden haft for øje, om der skulle dukke ting op, der pegede mod en overtrædelse af straffeloven.
Vil det sige, at bankens meget store udlån til ejendomsspekulanter må betegnes som fuldt lovlige?
- Igen er der en standard for strafferet og en, når det gælder erstatning. Hvis en domstol når frem til, at det har været ansvarspådragende for banken, så kan man ikke sige, at det har været fuldt lovligt. Men det har bare ikke været strafbart efter vores opfattelse.
Har I også set på salget af aktier til private kort før bankens kollaps?
- Nej. Det er helt åbenbart et forhold for en civilretlig vurdering. Det svarer til, at man går i Kvickly og føler, at man får en rigtig dårlig vare med hjem. Så har man en forventning om at få pengene igen - men måske ikke om, at købmanden bliver straffet.
Hvilken betydning får afgørelsen for sager vedrørende ledelsen i andre krakkede banker?
- Det er rigtigt, at vi har nogle andre efterforskninger i gang. Men det her får ikke nødvendigvis den store betydning. Vi er inde konkret i hver sag og vurdere de forhold, der ligger i sagen.
Kan man sige, at det er et nederlag for jer i Bagmandspolitiet, at I ikke kan rejse en sag?
- Vi er en del af anklagemyndigheden og skal lave en vurdering af, om der er beviser for strafferetlige overtrædelser, hvor man har handlet forsætligt. Når vi frem til, at det ikke er tilfældet, er det vores pligt at droppe sagen.

Fyrede chefer scorer kassen

Nu ruller millionerne igen - denne gang i Rebild: Der bliver smidt masser af skattekroner efter fyrede chefer - forargeligt, mener professor



Der følger en kæmpe check med fyreseddelen, hvis du vel at mærke er direktør i en kommune eller i en statsejet virksomhed. Seneste eksempel er fra Rebild Kommune, hvor tre chefer blev fyret efter den såkaldte ' Rebild-sag', hvor en 56-årig far er blevet idømt forvaring efter årelangt misbrug af ni børn.
Undersøgelser har vist, at der har været adskillige fejl i sagsbehandlingen, hvilket fik kommunens politikere til at fyre blandt andet kommunaldirektør Erik Odder. Alligevel kommer han fra kommunen med godt 2,5 millioner kr.
- For en gangs skyld er jeg med på forargelsen. Det er mange penge for ikke at passe sit arbejde ordentligt. Der er sket noget ganske forfærdeligt, og det var på deres vagt. Så har jeg svært ved at se, hvorfor de skal have en erstatning, siger Anders Drejer, professor på Institut for økonomi og ledelse på Aalborg Universitet.
Dårlige kontrakter
De seneste år er der set flere eksempler, hvor højtstående offentligt ansatte er blevet fyret eller selv er gået efter skandaler og derefter får flere hundrede tusinde - i flere tilfælde millioner - lige ned i lommen.
- Dem, jeg bliver forarget på, er de, der har ansat de fyrede. Selvfølgelig skal man have en kæmpe godtgørelse, hvis man bliver fyret af politiske årsager, men hvis man ikke har passet sit arbejde, taget af kassen eller har været ansvarlig for noget så forfærdeligt som det i Rebild, så synes jeg ikke, at man skal have en erstatning.
I forbindelse med fyringen af Erik Odder har Rebild Kommune ikke gjort andet end det, der står i hans kontrakt: At Odders kontakt først kan udløbe ved årsskiftet, og at han derefter har ret til et såkaldt konsulenthonorar, før man tager hul på den reelle opsigelsesperiode. I andre tilfælde har man set, at kommunerne oveni har givet ekstra års tjenestemandspension og lignende ordninger. Anders Drejer mener, at kontrakterne er for dårligt lavet:
- Arbejdsgiverne må stramme op, for der foregår åbenlyst nogle ting, der ikke er rimelige. Kontrakterne må tage højde for, at der er en grænse for, hvad man kan slippe af sted med - og blive fyret for.
Ekstra Bladet gennemgår her flere af de seneste to års højtbetalte offentlige fyringer, hvor beløbene er kendt.
SØREN ERIKSEN, administrerende direktør i DSB. Fyret i marts 2011. Pris: 9.700.000 kr.
Blev fyret på grund af manglende tillid fra bestyrelsen efter problemer i forbindelse med DSB's årsrapport for 2010. En undersøgelse har netop slået fast, at Eriksen ikke kan holdes juridisk ansvarlig for problemerne. Derfor får han næsten ti millioner: Et års løn gav fire millioner kroner, en fratrædelsesgodtgørelse også på fire millioner. Ydermere fik han en bonus på en million og 700.000 kr. i resultatløn. Søren Eriksen forlod dermed DSB med 9,7 millioner kroner.
KENNETH PLUMMER, generaldirektør i DR. Trak sig fra jobbet i oktober 2010. Pris: 6.400.000 kr.
Sagde selv op efter brud på sin tavshedspligt i forbindelse med en bogudgivelse. Alligevel gav man ham et gyldent håndtryk fordelt på to års løn på 5,2 mio. kr., pension på 900.000 kr. og en bonus på 300.000.
ANDERS ELDRUP, administrerende direktør i Dong Energy. Blev fyret i marts 2012. Pris: 6.000.000 kr. Beløbet kan blive 11 millioner kroner højere.
Blev ifølge bestyrelsesformand Fritz Schur fyret, da han havde handlet uden om sine beføjelser og bestyrelsen i forbindelse med nogle gyldne løn-og ansættelseskontrakter. Sidenhen har det vist sig, at han nåede at sige op, inden han fik fyresedlen. Fyringen har været til megen debat, og Rigsrevisionen er nu gået i gang med at finde den rigtige årsag. Samtidig har Anders Eldrup en voldgiftsag på vej, da han ikke har fået de penge, som han mener, han har ret til i forbindelse med fyringen. Derfor kan det reelt komme til at koste langt flere millioner.
ERIK ODDER, kommunaldirektør i Rebild Kommune. Fyret i april 2012. Pris: 2.500.000 kr. Blev fyret i forbindelse med misbrugssagen fra Rebild Kommune.
Flere undersøgelser viste adskillige kritisable forhold i sagsbehandlingen. Odder var ansat på en tidsbegrænset kontrakt, der udløber i foråret 2013 - og derefter har han en måneds opsigelse for hvert år, han har været ansat. Da han har været ansat i ti år, betyder det, at den samlede sum ender på 2,5 millioner kr.
HENRIK GRÆSDAL, kommunaldirektør i Haderslev. Fratrådte sit job i februar 2012. Pris: 1.800.000 kr.
Efter blot tre måneder som kommunaldirektør fratrådte Græsdal sin stilling i enighed med byrådet. Det hed sig, at de var uenige om, hvordan direktionsarbejdet skulle foregå. Samtidig havde han problemer med at få sin familie til at flytte fra Sjælland til Haderslev. Det korte bekendtskab kostede næsten kommunen to millioner kroner.

søndag den 29. april 2012

Hjalp kommunen - nu er hans firma konkurs



Det har kostet fynsk IT-firma livet, at de sagde ja til appel fra Svendborg kommune om at vise 'socialt ansvar' - tyvagtig bistandsklient løb nemlig med varelagret

Danske virksomheder har i årevis fået tudet ørerne fulde om, at de skal tage et socialt ansvar og ansætte mennesker, der har svært ved at få et job. Men at det sociale ansvar rækker så langt, at man skal være villig til at gå konkurs for det, fatter fynske Flemming Glensholm bestemt ikke.

7. januar i år gik han konkurs med sit firma ’Fyn PC’ i Svendborg, efter kommunen havde sendt en tyvagtig bistandsklient på prøve. Manden stjal så mange værdier fra firmaet, at det endte i økonomisk nød.

Selv om det er bistandsklientens skyld, at firmaets ansatte ifølge Flemming Glensholm i dag står uden et job, afviser Svendborg kommune at have det mindste ansvar i sagen.

– Jeg føler virkelig, at jeg er blevet røvet af kommunen. Det er bondefangeri. Det er, hvad det er, siger Flemming Glensholm til Ekstra Bladet. Han er i dag endt på kontanthjælp og sidder tilbage med en gæld på 378.000 kroner.

– Det er jo absurd, at jeg går her på kontanthjælp, når jeg kunne have tjent pengene selv, siger Flemming Glensholm, der har været vant til at udbetale løn til sine ansatte gennem ti år.
Lovede forsikring
Økonomiske betænkeligheder gjorde, at Flemming Glensholm tilbage i foråret 2005 i første omgang afviste at lade den unge mand komme i virksomhedspraktik.

Men Svendborg kommune pressede på, da sagsbehandleren kom forbi med den unge mand under armen.

Ifølge Flemming Glensholm lovede kommunens mand dengang, at de nok skulle stå inde for bistandsklienten:

– Stoler du ikke på mig, Flemming, stoler du ikke på den unge mand? Skulle der endelig ske noget, så er kommunen selvforsikret. Du kan være helt rolig, husker Flemming, at han blev lovet.

Derfor endte han også med at sige ok for en prøveordning, hvor manden kunne komme forbi et par timer om ugen.
Stjal varelager
I dag fortryder Flemming bitterligt, at han stolede på sagsbehandleren. Syv måneder senere blev den unge mand nemlig anholdt på vej ud af butikken. Fra sin første dag havde han løbende smuglet halvdelen af varelaget ud og solgt det meste på auktionssiden QXL.com.

Men fordi tyveriet skete i ’små doser’, opdagede Flemming Glensholm det først, da det var for sent.

Den unge mand bliver året efter dømt for at have stjålet for 140.000 kroner. Reelt blev tabet meget større for det lille IT-firma.

Selv om manden, der fik 60 timers samfundstjeneste, kun har betalt godt 12.000 kroner tilbage, så regnede Flemming Glensholm bestemt med, at Svendborg kommune ville erstatte resten:

I sin første snak efter anholdelsen garanterer en sagsbehandler da også, at kommunen har en forsikring. Men ved efterfølgende opkald lægger kommunen nu afstand til alle løfterne, som ifølge Flemming Glensholm er givet:

– Min målløshed blev afløst af frustration og venten. Det var ligesom at løbe ind i en mur, siger Flemming Glensholm i dag.
Sagsbehandler: Der var ingen aftale
Juridisk dækker kommunen sig ind med, at der var tale om en rigtig virksomhedspraktik. Og det er ifølge loven afgørende for, hvem der hænger på regningen. Hvis der er tale om en ’ægte’ praktik, så skal virksomheden selv sørge for forsikring.

Men Ekstra Bladet har en kopi af et brev, som kommunens sagsbehandler i december sidste år sendte til Flemming Glensholm. Her bekræftes det, at der aldrig blev lavet en praktikaftale for den periode, hvor bistandsklienten tømte hans firma:

’Jeg blev i efteråret 2005 opmærksom på, at der ikke forelå nogen aftale om praktik i Fyn PC, for (navn udeladt/red.),’ skriver sagsbehandleren, der ikke vil tale med Ekstra Bladet om sagen, men bekræfter dokumentets ægthed.

Også Arbejdsmarkedsstyrelsen har vurderet, om der var en aftale om praktik. I en mail fra 30. januar i år skriver en fuldmægtig, at der ingen dokumentation findes:

’Der findes efter de nævnte oplysninger ingen dokumentation for, at (navn udeladt/red.) har været i virksomhedspraktik iht. til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i foråret 2005’.

Alligevel fastholder kommunen, at man ikke vil erstatte så meget som en krone af Flemmings tab.

Fyret DONG-direktør tilbage i rampelyset


Der har været stille omkring Anders Eldrups person, siden kaosset omkring hans fyring som administrerende direktør i energiselskabet DONG. Fyringen kom, fordi han tilsyneladende var noget rundhåndet med lønninger til udvalgte medarbejdere. Men mandag var han igen bag talerstolen.
Præcis klokken 19 gik den meget omtalte Anders Eldrup hurtigt hen til talerstolen i Frederikssund Hallen i Nordsjælland for at præsentere sine visioner om fremtiden for grøn energi i Danmark. Kort efter gik han ned fra scenen igen og satte sig på en bænk langs væggen.
- Det er jo udskiftningsbænken, grinede vejr-vært Jesper Theilgaard, der skulle på scenen før Eldrup med et oplæg om klimaforandringer.
Og udskiftet var lige præcis det, Anders Eldrup blev den 12. marts, hvor han blev bortvist som direktør i DONG Energy. Ifølge bestyrelsesformanden Fritz Schur var Anders Eldrup gået ud over sine beføjelser og uden om bestyrelsen ved at give meget høje lønninger til i alt fire personer, der var ansat under ham.
Han blev derefter erstattet af TDCs koncernchef Henrik Poulsen.
- Jeg har haft en periode, hvor jeg har set frem mod lyspunkter, og det her er et af dem, indledte Anders Eldrup - der blev introduceret som forhenværende direktør - med at sige fra talerstolen.
- Jeg er jo forhenværende dittan og datten, og der kommer flere forhenværende jo længere tid, der går. Men jeg er ikke forhenværende, når det kommer til klimaet, fortalte Anders Eldrup, der er formand i Copenhagen Cleantech Cluster, der arbejder med miljøteknologi-sektoren.

Ser ikke rødt

Derfor fortalte han også de omkring 150 mennesker, der hver især havde betalt 70 kroner i entre for at være med, at han var meget glad for at være inviteret til at komme og fortælle om sine versioner.
Scene-vant gik han frem og tilbage foran storskærmen i håndboldhallen, der viste et slideshow over de punkter, han gerne ville tale om. Især havvindmøller. Derfor stak energiselskabet DONG hovedet frem et par gange under folkemødet.
Blandt andet i en tabel over de største danske børsnoterede virksomheder. Forskellen var bare, at DONG stod med rødt, mens de andre var neutrale.
- Det er ikke fordi, jeg ser rødt, når jeg ser DONG. Det er bare fordi, DONG ikke er børsnoteret, forklarede Anders Eldrup de grinende tilhører, der havde mulighed for at stille den tidligere direktør spørgsmål om hans visioner efter præsentationen.

Spotify-bagmand er nu lige så rig som Jagger



Den 29-årige Spotify-grundlægger har på rekordtid opbygget en lige så stor formue som Mick Jagger



På en liste over Storbritanniens rigeste musikere, der blev udgivet i denne uge, er Rolling Stones-gavflaben Mick Jagger havnet på plads nummer 10.
Endnu mere opsigtsvækkende er det dog, at den blot 29-årige grundlægger af den lovlige musiktjeneste Spotify, Daniel Ek, er god for præsic samme formue på 190 millioner pund, hvilket svarer til cirka 1,7 milliarder kroner.
Det tog Mick Jagger cirka 50 år at opbygge sin formue, mens Daniel Ek grundlagde Spotify for blot seks år siden.
Nummer et på listen er fortsat pladeselskabsbossen Clive Calder, der blandt andet har været medskyldig i verdensomspændende landeplager som Britney Spears og Backstreet Boys.
Ydermere er det værd at bemærke, at Paul McCartney har taget et pænt spring frem på listen, hvor han nu er havnet på en fornem tredjeplads foran Andrew Lloyd-Webber.
Det store spring skyldes McCartneys ægteskab med stenrige Nancy Shevell, der var god for 1,3 milliarder kroner, allerede før hun scorede eks-Beatlen.
Se hele listen over Storbritanniens rigeste musikpersonligheder her:
1. Clive Calder £1350 million
2. Sir Cameron Mackintosh £725 million
3. Sir Paul McCartney £665 million
4. Lord Lloyd-Webber £590 million
5. U2 £514 million
6. Simon Fuller £375 million
7. Simon Cowell £225 million
8. Sir Elton John £220 million
9. Michael Flatley £192 million
10. David and Victoria Beckham, Daniel Ek, Sir Mick Jagger £190 million

lørdag den 21. april 2012

De fem pladebutikker med vinyl


Dancehall i tre farver

Stemningsfoto, arkiv. Foto: Preben Madsen
...
På Glentevej i det københavnske Nordvest ligger en af de butikker, der for alvor markerer Record Store Day. Run For Cover er ikke bare en pladebutik. Det er også et pladeselskab.
I år udgiver det sin egen Record Store Day-plade. Det bliver en opsamling med dansk dancehall, og tro mod Record Store Day-traditionen bliver det på alle måder en ekstraordinær udgivelse. LPen har fået navnet »Røgalarm«. Den udkommer i 300 eksemplarer fordelt på tre forskellige farver. 100 kommer på grøn vinyl, 100 på gul og 100 på rød.
Coverkunsten er trykt i hånden, og i rillerne finder pickuppen musik med kunstnere som Raske Penge, TopGunn og Ham Der Hasse. »Røgalarm« kommer også til salg i andre af byens uafhængige butikker. Men er man til hiphop og dancehall er det alligevel en god idé at lægge vejen forbi hovedkilden på Glentevej. Udover de mange CDer og LPer har butikken alt, hvad man skal bruge for at imponere de andre i gadekulturen. Her er skateboards, bøger om graffiti og masser af tøj, man kan vokse i.
HvadRun For Cover 
Hvor: Glentevej 47, 1. th. 
Hvornår: Man-fre 10-17, lør 12-16

Alt på lager

Foto: Malte Kristiansen
...
Det kan være uoverskueligt at gå i gang. Man kan begynde i den store jazz-afdeling, men de nye plader på rock-hylderne trækker. Der kunne også være noget i reolerne med disco eller afdelingen for nyankomne pop-plader. Men hvis man shopper i den rækkefølge, er der lang vej til de afrikanske funkplader.
Sound Station har det meste. Findes det ikke i selve butikken, står det sikkert i den sagnomspundne kælder. Hvis det heller ikke står der, findes det sikker slet ikke. Den bugnende pladebutik på Gammel Kongevej kræver tålmodighed af kunderne. De skal holde tungen lige i munden. Lykkes det, er Sound Station til gengæld enhver samlers drøm – og enhver bankrådgivers mareridt.
Ikke alene spænder udvalget over alle tænkelige genrer. Det er også et sandt paradis for dem, der ved, om de vil have det europæiske genoptryk eller gå efter det hundedyre førstetryk fra USA. Butikken sælger også CDer, bøger og magasiner. Og som om udvalget ikke var stort nok, har butikken bestilt omkring 100 af de særlige Record Store Day-udgivelser til lageret.
HvadSound Station 
Hvor: Gammel Kongevej 94 
Hvornår: Man-tor 10-18, fre 10-19, lør 10-16

Kaffe til pladekøbet

Foto: Sigrid Nygaard
...
I den hyggelige Skydebanegade på Vesterbro ligger Sound Stations modsætning. Den lille kombinerede kaffebar og pladebutik har ikke ret mange plader. Men på sin egen måde er udvalget alligevel imponerende. Hvad biksen mangler i kvantitet har den i kvalitet.
Ejeren er feinschmecker. Han sælger kun det bedste. Til gengæld er det lige meget, om det er jazz fra 50’erne, iransk folkemusik, punk eller moderne indierock. Samme perfektionisme hersker i resten af det lille foretagende. Så godt som hver dag tjekker ejeren personligt kaffen. Den skal være perfekt. Hvis den ikke er det, må han tage affære. Han må finde ud af, om det er bønnerne, kværnen eller maskinen, han skal skrue på.
På den måde er Sort Kaffe og Vinyl ligeså stille blevet et samlingspunkt i kvarteret. Nørden tager sin kaffeelskende kærresten med. Barselsramte Vesterbro-forældre bliver hængende ved bordene på gaden med deres børn. Og personalet er altid klar til en sludder om den nyeste afro beat-plade på det fede franske pladeselskab med de flotte omslag og den gode lyd.
HvadSort Kaffe og Vinyl 
Hvor: Skydebanegade 4 
Hvornår: Man 9-17, tirs 12-20, ons-fre 8-21, lør-søn 10-2

Billig outsidermusik

Stemningsfoto Foto: Johannes Eisele, Scanpix
...
Hvis du vil have »den de spiller i radioen« eller noget med »ham fra X Factor«, er det ikke Insula Music, du skal i. Hvis du til gengæld er ude efter glemte milepæle eller den nye plade, med det nye band, der spiller den nye genre på en ny måde, er den lille butik i Blågårdsgade det rigtige valg.
Den entusiastiske ejer kender sin outsidermusik. Han ved, hvor det rører sig. Derfor får han ofte de små nicheudgivelser længe før de fleste andre.
I Insula Music finder kenderne den nyeste lydkunst og de glemte jazzpionerer fra sluttressernes Paris. De finder de mest rustikke optagelser af pygmæsang og de mest brutale udgivelser fra den københavnske scene for støjmusik. Mange af pladerne kommer i håndlavede omslag og små oplæg.
De færreste nørder genkender mere end en brøkdel. Men området bag disken er fyldt med ekspertise, så de finder alligevel sagtens de plader, de ikke vidste, de elskede. Udover nye og gamle vinyler fører butikken et mindre udvalgt af kassettebånd, magasinet og CDer. Samtidig ligger priserne en anelse under det normale.
HvadInsula Music 
Hvor: Blågårdsgade 31 
Hvornår: Man-fre 11-17.30, lør 10-16

De gode køb

Stemningsfoto. Foto: Malte Christians
...
Det uheldige ved LP-formatet er prisen. Det er dyrt at produceret LPer. Og når selskaberne endelig har produceret dem, er det er dyrt at sende dem videre ud i verden. Derfor er nye LPer tit en anelse dyrere end nye CDer. Heldigvis er der masser af muligheder for at gøre gode brugte køb.
Vinylpladerne er moderne disse år. Det var de også i 60’erne, 70’erne og 80’erne. Men i 90’erne var fremtiden CDer og minidiscs. Mange solgte alle de plader, de havde købt i årtierne før, og lagrene bugner stadig af brugt vinyl til ofte meget billige penge.
Mint Records på Gammel Kongevej har et af de lagre. Udvalget er broget, men hvis man leder grundigt nok, er der masser af skjulte perler til priser helt nede omkring 10-20 kroner. Måske er hjørnerne på omslaget lidt bøjede. Måske knaser det også lidt i højtalerne, når nålen bevæger sig i de tyste riller mellem numrene. Men måske er begge dele en del af charmen.
Er du til gamle kendinge som Cohen, Dylan, Presley, Springsteen eller Bamse Jørgensen, er det her, du gør kuppet.
HvadMint Records 
Hvor: Gammel Kongevej 140A 
Hvornår: Man-fre 10-20, lør 10-17, søn 12-18