Vi var spioner for Danmark

De kunne have været din nabo. Tidligere danske koldkrigsspioner fortæller deres historier til BT

Mens den kolde krig truede med at kaste verden ud i en altødelæggende konflikt, drev det danske forsvar i dybeste hemmelighed et spionageprogram, der var langt mere omfattende og aggressivt end hidtil antaget.

Uden løn og med livet som indsats opererede et stort antal helt almindelige danskere som led i dette program langt bag fjendes linjer for at forberede et angreb, der til tider syntes uhyggeligt nært. Deres antal og effektivitet gjorde Danmark til en spionsupermagt i vestens forsvarsalliance Nato.

Det fortæller flere tidligere spioner og militære topfolk til BT. 23 år efter den kolde krigs afslutning vælger de nu at bryde efterretningsverdenens mest hellige regel og løfte sløret for en del af historien, som kun få hidtil har kendt til og som tegner et helt nyt billede af Danmarks rolle i den årelange kamp mellem øst og vest.

Mona Engberg, der som mor til to små børn brugte familieferien i bilen som dække for at spionere i Polen, fortæller her, om hvordan hun og en anden dansk spion var tæt på at blive opdaget på en café:

Se interview fra BT

Bankernes skraldemand takker af: Det har været belastende

Henning Kruse Petersen er snart fortid som formand for skraldespandsselskabet for krakkede banker, Finansiel Stabilitet.

Efter fire år i formandsstolen og en række bankkrak i rygsækken har formanden nemlig besluttet at trække sig.

- Nu har jeg haft den opgave, hvis vi tæller Roskilde Bank med, i godt fire år. og jeg tror, at de fleste har forståelse for, at det har været en belastende opgave, siger han til ekstrabladet.dk.

Du siger, at det er belastende?

- Jeg tror, at de fleste har en forståelse for, at det er noget, der kræver en betydelig arbejdsindsats at sidde som formand for sådan en organisation. Og det er det, jeg mener med det.

I spidsen siden 2008Henning Kruse Petersen har stået i spidsen for Finansiel Stabilitet, der før hed Afviklingsselskabet siden 2008, da det daværende Roskilde Bank krakkede. Siden er den statslige afviklingsbank vokset stødt, og i dag er banken landets 7. største bank, og Henning Kruse Petersen har således været formand, mens 11 banker er krakket. Herunder blandt andet Fjordbank Mors og EBH Bank.

Det er jo en af de banker, der er vokset mest markant gennem de seneste år. - Mod min vilje.

Hvordan har det været og sidde spidsen for et sådant selskab?
- Det har været utrolig spændende, inspirerende og givende en masse indsigt men også belastende, siger Henning Kruse Petersen.

Og givende er der ingen tvivl om, at det har været. I hvert fald i kroner og ører. Formanden for Finansiel Stabilitet har således delt 1,2 mio. kr. med sin næstformand, fremgår det af selskabets hjemmeside.

Ifølge den afgående formand kan lyset dog også ses for enden af tunnelen.

- Jeg føler nu, at jeg godt kan være bekendt at trække mig tilbage. Vi har et selskab, der er i god gænge. Vi har lige lavet en stor organisationsændring. Vi har fået en stort set revisionspåtegning fra rigsrevisionen. Og så nærmer vi os afslutningen af det, man kunne kalde den finansielle krise, så jeg synes, at det er tiden for mit vedkommende at takke af. Selskabet lever et stykke tid endnu, men nu har jeg vidst gjort mit borgerlige ombud.

Kruse var selv blandt de første bankdirektører i Danmark, der modtog et gyldent håndtryk. I 1991 forlod han under mystiske omstændigheder Unibank - nu Nordea - med et håndtryk på 20 mio. kr. Desuden har han været koncerndirektør i Nykredit, ligesom han har været ansat i Øresundskonsortiet.

PET-chef: Vi smed CIA ud af Danmark

I dybeste hemmelighed udviste Danmark sidst i 1970’erne amerikanske CIA-ansatte for ulovlig aflytning af den nordkoreanske ambassade i København.

Bag om ryggen på de danske myndigheder samarbejdede amerikanerne med private danskere om lyssky aktiviteter, og da det blev opdaget, drog den daværende Anker Jørgensen-regering den yderste konsekvens:

Den smed stormagtens agenter ud efter indstilling fra Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Det afslører tidligere PET-chef Ole Stig Andersen i sine erindringer, der nu udkommer på Forlaget Sohn.

»Man behandlede CIA-agenterne på samme måde, som man behandlede agenterne fra KGB (den russiske efterretningstjeneste, red.), når de blev taget i ulovlig efterretningsvirksomhed i Danmark. Tre CIA-agenter blev erklæret persona non grata og måtte forlade landet«, skriver han i bogen.

Historien dysset nedHistorien blev holdt hemmelig af »hensyn til USA«, og ved at give en af CIA’s danske medhjælpere et »tiltalefrafald« kunne sagen holdes uden for det almindelige retssystem.

Ifølge professor i international politik ved Københavns Universitet, Ole Wæver, er det ikke så overraskende, at USA foretog aflytninger uden dansk tilladelse.

»Det bemærkelsesværdige er, at Danmark valgte at træffe beslutning om at udvise agenterne«, siger Ole Wæver, der forklarer det med den socialdemokratiske regerings USA-kritiske linje og stormagtens ry efter bl.a. Vietnamkrigen.

USA gør stadig ting, de ikke må
I de senere år har der været stor diskussion om hemmelige CIA-flyvninger af terrormistænkte gennem dansk luftrum, og Ole Wæver »nægter at tro, at amerikanerne ikke jævnligt foretager sig ting i allierede lande, som de ikke må«:

»Formentlig bliver det også opdaget jævnligt, men så finder man gelinde måder at ordne sagen på«, siger han.

PET’s tidligere operative chef, Hans Jørgen Bonnichsen, kalder CIA-udvisningerne for en »exceptionel sag«:

»Det er imponerende, at Danmark havde mod og mandshjerte til at trække en streg i sandet. Samtidig er det tankevækkende, at en allieret tjeneste er parat til at operere ulovligt på dansk grund uden tilladelse. Men som man siger i efterretningsverdenen: Der findes ingen venner, kun samarbejdspartnere. Jeg vil ikke afvise, at det også foregår i dag«.

Stationschef blev fyretI bogen omtaler Ole Stig Andersen, hvordan »bestyrtelsen var voldsom i CIA«, og hvordan han rejste over til efterretningstjenestens hovedkvarter i Langley for at viske tavlen ren.

Efterretningsfolk fra USA blev udvist for ulovlige aflytninger, afslører fhv. PET-chef.

Han opfordrede amerikanerne til at skåne CIA’s stationschef i København, da PET var »udmærket klar over«, at denne »ikke havde handlet på egen hånd«.

Få måneder senere erfarede PET-chefen, at stationschefen »ikke længere var ansat i CIA«.

En PET-chef er bundet af livslang tavshedspligt og ikke mindst, når det gælder forholdet til fremmede magter.

Professor: På kant med lovenOle Stig Andersen siger, at han nøje har overvejet, hvor langt han går i beskrivelsen af tiden som efterretningschef fra 1975 til 1984.

Han mener ikke selv, at han bryder tavshedspligten, da koldkrigsperioden er skildret indgående af blandt andre den såkaldte PET-kommission.

Men juridiske eksperter tvivler på, at han har ret.

»Enhver regering vil forvente, at en tidligere efterretningschef holder mund for ikke at belaste forholdet til en vigtig allieret. Men selv om man kan mene, der er tale om en overtrædelse af tavshedspligten, vil ingen formentlig komme efter en pensioneret PET-chef. Selv om oplysningerne er lidt pinlige for USA, har de mere historisk interesse«, siger professor i strafferet på Københavns Universitet, Jørn Vestergaard.

Ingen kommentarer fra PET eller USAPET vil først læse erindringerne, før tjenesten udtaler sig.

Den amerikanske ambassadør i Danmark ønsker ikke at kommentere udvisningssagen.