ARTIKLER

søndag den 15. april 2012

Fupband lokkede millioner ud af iTunes og Amazon


En elleve mand stor bande har formået at få udbetalt lidt over 3,72 millioner danske kroner i musik-royalties.
Det er en imponerende bedrift, som senere viste sig at være et kæmpe fupnummer.
Bandemedlemmerne fra Kent, Derby, Birmingham og Wolverhampton i England brugte således stjålne kreditkort til at købe deres egen musik på iTunes og Amazon, skriver BBC News.
Det er et kneb, som blandt andet også er filmatiseret i den danske, fiktionelle serie 'Manden med de gyldne ører', der i sin tid kørte på DR.
Købte for under 80 kroner
Bandelederen Craig Anderson købte 24 bærbare computere, fik adgang til tusindvis af stjålne kreditkortoplysninger og rekrutterede derefter hjælpere, der skulle logge ind og købe sange, så man i sidste ende scorede royalties.
De begrænsede sig til at købe for lige under 80 kr hver gang, for at undgå at blive opdaget.
ITunes begyndte dog at undersøge sagen, da man tilsyneladende udbetalte royalties på Madonna-niveau til en række fuldstændig ukendte kunstnere i Wolverhampton.
Fik musik af tidl. musiklærer
En tidligere musiklærer fra Derby leverede musikken til banden, men var ikke direkte involveret i selve hentningen af numre. Han skal dog i fængsel i to år for sin medvirken.
Tre af bandens medlemmer fik ligeledes to års fængsel, mens fire blev idømt en betinget dom og samfundstjeneste.
De yngste to bandemedlemmer fik henholdvis 32 dage i ungdomsfængsel, og 80 timers samfundstjeneste.
Bandens handlinger har kostet iTunes og Amazon mellem 5,5 og 7,5 millioner kroner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar