Stasi-agent skrev med på legendarisk undercover-bestseller

(politiken) Den tyske forfatter Günter Wallraff havde Stasi-agent som medarbejder, da han skrev bestselleren med millionoplaget 'På bunden'.

Den tyske bestsellerforfatter Günter Wallraffs forbindelser til det kommunistiske DDR’s politiske politi, Stasi, er igen kommet i søgelyset.

Avisen Die Welt har indgående dokumenteret, at en af hans medarbejdere i 1980’erne arbejdede tæt sammen med Stasi lige til Murens fald i 1989.

Wallraff har siden 1990’erne vidst, at journalisten Frank Berger havde kontakt til Stasi. Han vidste bare ikke, at Berger var en så betroet medarbejder, som det fremgår af de akter, Die Welt nu offentliggør.

Mest solgte i Tyskland nogensinde 
Vesttyskeren Berger var medarbejder på Wallraffs kendteste bog, ’På bunden’, der udkom på tysk i 1985. I bogen skildrer Wallraff de elendige vilkår, tyrkiske gæstearbejdere måtte acceptere på det tyske arbejdsmarked.

Udstyret med en tyrkisk identitet som Ali Levent Sinirlioglu havde Wallraff i to år arbejdet på forskellige arbejdspladser. En del af den journalistiske efterforskning til bogen var lavet af Berger, der også takkes i forordet. Bogen er den mest solgte i Tyskland nogensinde. Den er oversat til 30 sprog, herunder dansk i 1986.

Den tyske forfatter siger, at han gentagne gange forgæves har forsøgt at få kontakt til Berger for at få hans forklaring. Og han protesterer mod, at Stasi-arkivet ikke har givet ham en kopi af de interne aktstykker, som Welt har fået fingre i.

’Uofficiel medarbejder’
I 2003 kom det frem, at Wallraff stod opført i Stasi-arkivet som såkaldt ’uofficiel medarbejder’, forkortet ’IM’. Det var ganske vist for en kortere periode 1968-1971 og kun som en kilde, man kunne få oplysninger fra.

I denne periode havde Wallraff et konspirativt møde med en østtysk Stasi-medarbejder på et hotel ved Hovedbanegården i København. Mødet blev afsløret, fordi Stasi-agenten blev arresteret, da han var uforsigtig nok til at rejse tilbage til DDR via Hamburg.

I 2010 kom det ved danske forskeres mellemkomst frem, at Wallraff havde husket forkert omkring dette møde, der fandt sted 17. december 1971 på Hotel Regina.

Under tidligere afhøringer havde Wallraff sagt, at mødet med Stasi-agenten Heinz Gundlach, alias ’IM Friedhelm’, ikke var konspirativt. En dansk og en svensk journalistkollega deltog i mødet, havde Wallraff forklaret.

Thomas Wegener Friis fra Odense Universitet afslørede i 2010, at den danske efterretningstjeneste havde skygget Wallraff, og at kun han og Gundlach holdt møde på værelse 9 på Hotel Regina.

Under mødet gav Wallraff Gundlach et brev, han havde modtaget af en tjener, Ewald Schreiber, der havde serveret for den daværende tyske forsvarsminister og senere kansler Helmut Schmidt. Brevet blev beslaglagt af det tyske politi i Hamburg.

Wallraff: Ikke nyttig idiot
De nye oplysninger i Welt viser, at journalisten Frank Berger, der medvirkede til ’På bunden’, blev ’ført’, som det hedder i agentsproget, af Stasi under navnet ’IM Fischer’. Berger blev ifølge Stasi-akterne hvervet i 1978 og fik en fremtrædende position som agent i Vesttyskland på grund af sine store ’konspirative’ evner.

Wallraff har ingen rigtige muligheder for at svare igen på de pralerier, som Berger helt åbenlyst stiver sin kredit hos Stasi af med. For Wallraff har ikke akterne.

Men i en samtale i den seneste udgave af den seriøse ugeavis Die Zeit dokumenterer Wallraff med Stasis egne ord, at han ikke var ’nyttig idiot’ for Stasi.

I en vurdering af Wallraff advarer Stasi imod hans »anarkistiske indstillinger«. Gundlach, som mødte Wallraff i København, konkluderer i en rapport til Stasi: »Med W. kan man ikke samarbejde mere. Han er helt utilregnelig«.

Falsk lejrtænkning
I samtalen med Zeit siger Wallraff, at han i 1960’erne håbede, at DDR kunne udvikle en »menneskeligere, mere demokratisk socialisme«.

»Dette håb blev bittert skuffet. I tilbageblik må jeg sige, at jeg indtil begyndelsen af 1970’erne pålagde mig en falsk tilbageholdenhed, når det drejede sig om overgreb på menneskerettighederne i det socialistiske system. Man kendte til dem, men talte ikke offentligt om dem, fordi man følte sig bundet af en falsk lejrtænkning«.

Die Zeit spørger, om det skal forstås som en selvkritik.

»Helt igennem«, svarer Wallraff. »Man tænkte, at hvis man tog det op, drog højrefløjen fordel af det. Denne fejl erkender jeg med smerte«.

Wallraff fortæller også, at hvedebrødsdagene mellem ham og DDR fik en brat ende, da han i 1976 lod sangeren Wolf Biermann bo i sit hjem, efter at Biermann var blevet smidt ud af DDR som dissident.

Den tyske forfatter har været Springer-aviserne, herunder Die Welts foretrukne fjende, siden han i 1977 under det falske navn Hans Esser arbejdede som journalist på boulevardavisen Bild og afslørede dens journalistik i en anden bestseller.