ARTIKLER

onsdag den 22. september 2021

Musikselskabet Universal Music på børsen

 Kort tid efter at den hollandske børs åbnede tirsdag morgen, stod det klart, at Universal Music havde fået en hæsblæsende start.

Universal Music er verdens største musikselskab, og selskabets børsnotering er den største i Europa i år med en indledende værdi på 39 milliarder dollar - næsten 250 milliarder kroner.

Det skriver Ritzau og AFP.

Det er den franske mediegigant Vivendi, der står bag den opsigtsvækkende børsnotering. Vivendi ejer 60 procent af pladeselskabet.

Universal har udgivet musik fra nogle af branchens allerstørste stjerner, deriblandt The Beatles, Taylor Swift, Kanye West, Metallica, The Weeknd og The Rolling Stones.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar