Tonekunstudvalgets formand kommenterer habilitetsdebat

Formand Bent Sørensen kommenterer diskussionen om Jens Unmacks påståede habilitetsproblemer i et nyt debatindlæg

For 3 uger siden skrev vi, at Jens Unmack blev beskyldt for habilitetsproblemer, fordi han som medlem af Statens Kunstfonds rytmiske tonekunstudvalg har medvirket til at give penge til sangeren Carl Emil Petersen fra gruppen Ulige Numre, der udgiver plader på selskabet Auditorium og produceres af samme selskabs ejer Nikolaj Nørlund (th. på foto), som Unmack i en årrække har haft et nært samarbejde med. Unmack har udgivet tre soloplader på Auditorium, alle produceret af Nørlund, og en opsamling. Desuden har Unmack og Nørlund været på fælles turné i 2008 og udgivet et fælles soundtrack til Jannik Johansens film "Hvid Nat" fra 2007.

Kritikken blev siden forstærket fra mere officielt hold, idet Unmack som medlem af Statens Kunstfonds rytmiske tonekunstudvalg også har været med til at uddele penge direkte til Nørlund, der tidligere i maj blev tildelt et arbejdslegat på 80.000 kroner. Det fik kritiske røster frem fra såvel Michael Gøtze, professor i forvaltningsret som en af Unmacks og Nørlunds musikerkolleger, Torsten Larsen fra gruppen Larsen & Furious Jane. De mener begge, at Jens Unmack har været inhabil ved uddelingen.

Flere debattører på GAFFA.dk har også kritiseret, at tonekunstudvalget giver det treårige arbejdsstipendium på 285.000 kroner om året i tre år til en så ung musiker som 21-årige Carl Emil Petersen fra Ulige Numre, der indtil nu kun har udgivet seks sange.

Dengang afviste både Jens Unmack og Bent Sørensen, formand for Statens Kunstfonds Tonekunstudvalg for Rytmisk Musik, at Unmack skulle have habilitetsproblemer, idet han ikke for tiden har noget samarbejde med Nikolaj Nørlund.

Nu har Bent Sørensen uddybet sine argumenter i et debatindlæg i Politiken tirsdag. Her skriver han blandt andet:

 "Det hele startede på Facebook. Det hele startede med en række useriøse og perfide beskyldninger fra en af de ansøgere, vi havde valgt ikke at bevilge et legat ved dette års forårsuddeling. Senere er det blevet en mere seriøs debat om reglerne for inhabilitet i Statens Kunstfond.

I både den seriøse og den useriøse debat har der primært været fokuseret på to forhold: Udvalgets valg af Carl Emil Petersen som modtager af et af de to 3-årige arbejdslegater, og det faktum at Jens Unmack var med i bedømmelsen af Nikolaj Nørlunds ansøgning om arbejdslegat.

Hvad det første angår, så var det et helt enigt 3-mandsudvalg, der valgte at give det store legat til Carl Emil Petersen. Vi gjorde det, fordi vi syntes, han fortjente det. Vi gjorde det, fordi vi tror på, at han med sit unikke talent vil kunne skabe noget stort i det rum af økonomisk sikkerhed, som stipendiet vil kunne give ham.

Det 3-årige arbejdsstipendie er ikke et hæderslegat. Det er, som navnet antyder, et arbejdsstipendie, og indenfor alle kunstarter under kunstfonden er der tradition for også at give de 3-årige legater til unge, fremadstormende kunstnere. Vi kunne have valgt andre end de to, vi valgte; men vi valgte dem, og det er vores ansvar og satsning, og en vurdering af, om vores beslutning og satsning var rigtig, vil tidligst kunne foretages om tre år.

Hvad angår den anden sag - sagen om, hvorvidt Jens Unmack var inhabil i behandlingen af Nikolaj Nørlunds ansøgning om arbejdslegat, er jeg nødt til at pointere, at Jens Unmack og resten af vores udvalg, handlede efter de forskrifter om inhabilitet, vi har aftalt med Kulturstyrelsen. Jens Unmack var ikke inhabil i den sag ud fra den vejledning, vi har fået. Derfor skulle Jens Unmack ikke gå udenfor døren, da Nørlunds ansøgning blev behandlet. Faktisk havde han en moralsk pligt over for resten af udvalget til at blive i lokalet."

Bent Sørensen skriver senere:

"I udvalget har vi en pligt til at påtage os ansvaret for de uddelinger, vi foretager. Vi kan ikke bare løbe fra ansvaret, hvis ansvaret ikke er bortdømt af retningslinjer. Vi kan ikke bare påberåbe os inhabilitet, hver gang en ansøgning kan have nogle personlige ubehagelige konsekvenser for os, hverken når det gælder tilsagn eller afslag om støtte."

Bent Sørensen afslutter sit indlæg således:

"Der må gerne skydes på os i udvalget, og der må gerne skydes på Kunstfondens retningslinjer. Skydningen skal helst være seriøs; men skyd bare løs. Det værste er, når debatten får den drejning, at man skyder direkte mod Kunstfonden og dermed kunsten. At man sætter spørgsmålstegn ved om kunststøtten og dermed kunsten i det hele taget har en berettigelse på grund af en enkelt sag - at den lille snebold, der startede som en useriøs kommentar på Facebook, skal blive til en kæmpe lavine, der vælter hele det fantastiske kunststøttesystem, vi har i Danmark."