ARTIKLER

tirsdag den 31. juli 2012

Fritz Hansen nedlægger produktion i Danmark


(politiken) Der kommer nu til at kunne stå Made in Poland på de gamle, danske møbelklassikere fra Fritz Hansen A/S.
Virksomheden vil flytte fremstillingen af danske møbelikoner som Arne Jakobsens 7'er- og Myren-stole til Polen.
I forvejen har firmaet produceret de kendte Ægget-stole og Svanen-stole i Polen, skriver Børsen.
Det betyder ifølge avisen, at op mod 60 stillinger forsvinder. Tilbage bliver op mod en snes medarbejdere i en samlefabrik og nogle medarbejdere i et modelværksted.
Skatter og afgifter gjorde udslaget
Direktør Jacob Holm forklarer, at produktionen i Danmark ikke blot er presset af højere lønninger, men også skatterne og afgifter på vand, el og lignende.
»Rammevilkår som priser og afgifter har været slående store. Og det er faktisk dem, der har gjort udslaget«, siger han til Børsen.
Det vil vare halvandet års tid, førend flytningen er gennemført, og de danske møbelklassikere bliver polske møbelklassikere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar