Danske Softwave laver musik med Andy Bell fra Erasure

 

I 2007 mødtes Jerry Olsen og Catrine Christensen på det elektroniske spillested Culture Box i København. En fælles bekendt opfordrede dem til at danne et band. Jerry var god til tangenterne og sublim sans for melodier. Catrine havde en fantastisk stemme og en karismatisk udstråling – og tilsammen havde de en enorm kærlighed for den elektroniske musik. Bare kom i gang, lød opfordringen.

Og det må man sige de gjorde. De byggede eget studie og selvom viden om de sociale medier lå et lille sted, oprettede de en profil på Facebook for projektet. De sociale medier kom til at fylde mere med tiden og blev nøglen til succes –

Men vi har været heldige, at vi kun har mødt gode mennesker i branchen. Folk som ville os det godt og hjælpe os.”

I 2017 spillede Softwave for første gang i London, som nok må ses som Mekka indenfor den elektroniske musik. Her mødte de artister og publikum som var forenet i genren og støttede op om hinanden. Bands var ikke konkurrenter, men kollegaer eller mere partnere. Den familiære følelse ønsker Catrine også mere af på den danske scene. Noget hun arbejder aktivt med som næstformand i foreningen Elektronisk Musik Danmark med over 4000 medlemmer.

I 2018 vendte Softwave tilbage til London og da kunne man også se at der var ved at bygge sig en solid fanbase om fra hele verden. Især i Tyskland, England og Sverige blev Softwaves musik streamet flittigt. Efterfølgende blev Softwave inviteret med på turne med legenderne OMD, som gik så forrygende at Softwave valgte at indspille deres første coverversion af en sang: OMDs Souvenir. Med turen i 2020 med OMD mærkede duoen også opmærksomhed hjemme i Danmark. Lange køer i Vega til salg af plader og anden merchandise efter en proppet koncert, huskes med stor glæde.

 

Men højdepunktet for Jerry og Catrine var da det store idol, sangeren fra Erasure, Andy Bell, dukkede op på sociale medier med en Softwave t-shirt på. Erasures musik er en helt grundlæggende inspiration for Softwave og særligt Andy bells energi på en scene har i sig selv været et mål for duoen. Sådan vil de også være. Derfor var det overvældende at deres store idol havde fået øje på dem. Og det blev vildere endnu, da en email inviterede dem med på et af Andy Bells musikprojekter: Club Torsten – Andy Bell is Torsten. Det blev til to REMIX: Lead Me og Society, Society. Lige som det ikke kunne blive vildere, så kom Andy Bells reaktion på sangen:

 

Softwave udgiver EPen, Aspire, fredag 14. Oktober.
https://softwave.lnk.to/aspire

 

12 nye rocksange fra Danmarks elektriske shamaner

 

Electric Shaman er klar med en ny plade og 12 nye numre, hvor det upbeat og melodiøse track Into The Night bliver det første på gaden.

“Vores musik kan beskrives som en kloning af Muse, Pink Floyd og Jimi Hendrix. Vi har for eksempel Muses stramhed, moderne lyde og melodier,” siger forsanger og leadguitarist Jacob Moth og fortsætter:

“Og vi blander dem så med Pink Floyds filmiske kvalitet og med Jimi Hendrix, hvor vi særligt live slipper kontrollen og overgiver os til 20 minutters psykedelisk improvisation,” siger han om samarbejdet med den driftsikre bassist Asger Steenholdt, kendt fra Big Fat Snake i mere end 20 år, og den virtuose trommeslager Niclas Campagnol.

“Vi går efter de store scener. Jeg ville eddermame gerne spille på Orange på Roskilde Festival.”

Jacob Moth har inviteret ind i The Magic Garden, hvor han også bor. I et af husets mange værelser, hvor han byder blandede nødder i skålen og te på kanden. Rundt om ses forstærkere, guitarer, slyngplanter og spirituelle tegninger.

“Med musikken formidler vi spirituelle budskaber, som vil igangsætte en indre rejse, der sætter publikum i en ekstatisk tilstand og skaber samhørighed mellem dem,” siger Jacob Moth, der har levet af musikken i rockgrupper som Savage Rose og Fate og med filmmusik til bl.a. tv-serien Klovn.

Alle sange er inspireret af Jacob Moths andet professionelle arbejde som moderne shaman med meditation, trance-musik og guidede indre rejser, som alle fra direktøren til den enlige mor deltager i. Og bandets tekster handler netop om de spirituelle oplevelser, han har haft. For intet er tilfældigt i det univers, der udfolder sig i både band, sind og villa.

 

 

The Magic Garden

Samtalen finder sted i byen Fredensborg. Kendt for sit kongelige slot. Og kendt for The Magic Garden ikke langt derfra på en villavej, hvortil folk valfarter for at blive healet. En stor tilbygget villa med slyngplanter langs husvæggene, tarot-symboler, træskulpturer, statuer og spirituel symbolik fra hele verden. Høje træer er flettet sammen med bygningskonstruktioner og forbundet af trægange, der snor sig op, så man fra trætoppene kan se ud over byen og ned på en stor musikscene i haven, hvor Electric Shaman giver koncerter.

Under træerne er der udgravet et meditationsrum, hvor der er dyb stilhed.

“Alt i haven er skabt i forskellige niveauer for bevidst at illudere de her tilstande, man oplever under meditation,” fortæller Jacob Moth om haven, der kom til ham i en vision - fuldstændig skitseret af et spirituelt væsen - tilbage i 1995, hvor han plantede de første træer og begyndte at bygge.

"Du kan ikke opleve lykken uden at have været nede i underbevidstheden og vende. Og det kan være meget angstfyldt, fordi du skal transcendere som menneske og opnå ny erkendelse af, hvem du egentlig er,” fortæller Moth, der er forfatter til Natsommerfuglens Land – en indre rejse om Moths egen personlige udvikling. Med forord af Stanislav Grof, der er blandt verdens bedste kendte psykoterapeuter.

Død og genfødsel

Teksten til Into The Night er inspireret af Jacob Moths møde med en ung kvinde, der skulle forløse sine traumer for at træde ind i en ny erkendelse af sig selv. En slags død-og-genfødselsproces. Processen handler om at give slip og træde ind i “the wilderness.”

Moth fortsætter: Det handler om at alle mennesker i på givne tidspunkter af deres liv har brug for at lægge deres gamle jeg fra sig og træde ud som en nyt menneske.  Den unge kvindes indre kaldte på et overgangsritual. Vi havde samtaler. Der kom temaer op og vende som døden, og det var efter min opfattelse hendes krop og psykes måde at sige: 'Jeg er ikke et barn længere',” siger Moth.

Den unge kvinde droppede konfirmationen, og shamanen lavede et spirituelt overgangsritual med hende.

"Det blev tydeligt, at overgangsritualet “konfirmation” er et meget overfladisk ritual i modsætning til alle præ-industrielle kulturer, der alle sammen har haft en kraftig overgangsrite, kaldet rite de passage", siger Jacob Moth og bekræfter, at kvinden er ude på den anden side.

Ifølge Moth er vores dybeste drive at opnå transcendens. Han er inspireret af det, man kalder monomyten, et begreb, der blev udviklet af den amerikanske teoretiker Joseph Campbell til at beskrive helterejsen. Alle kulturer og myter i verden baserer sig på en helt, der møder udfordringer, falder og rejser sig stærkere. Helten med tusind ansigter: Fra Jesus til Harry Potter. Det er samme historie, vi mennesker skal igennem. Og det er netop, hvad musik kan udløse.

Rock er shamanens moderne redskab

Under hans sessions er musik ofte en stor del af processen. For der er en årsag til, at rockgruppen kalder sig for elektriske shamaner. Jacob Moth viser os ind i et tilstødende rum, en musikalsk rundsal med scene og tæpper.

Han løfter en guitar, der er formet som en sommerfugl, hans efternavn er som bekendt Moth moth, engelsk for natsværmer. Ovenover os er der en stjernehimmel i, og væggene fungerer som en 260 graders storskærm, der muliggør en komplet audio-visuel psykedelisk oplevelse.

Moth siger: “Shamanens vigtigste redskab er lydteknologi: Chanting, trommer, raslen, horn m.m. til at guide folk ind i spirituelle tilstande.”

Han fortæller, at shamanerne, uanset om de var fra Australien, Afrika eller Amerika, har brugt musik til at inducere ekstase og ændrede bevidsthedstilstande for dermed at heale. At musiker og forfatter Gabrielle Roth har beskrevet, hvordan musikere er en slags moderne shamaner. Rockmusikere på festivaler bringer folk i ekstase. Festivaler gør folk frie og ubekymrede.

"Og med musikken kan du skabe samhørighed med andre mennesker og en følelse af at være i et med verden. Og det er en af det moderne menneskes hovedudfordringer, at vi ikke længere har et såkaldt community sammen.”

Gruppens spirituelle formål

Moth løfter et tæppe, og under tæppet er der en mandala, en tegning, som viser et mikrokosmos med symboler for alle religionerne, for shamanisme, for de fire elementer, luft, ild, jord og vand, for ateisme og agnosticisme, så uanset hvad vi tror på og ikke, er vi brødre og søstre, der deler den samme planet.

"Udfordringen er, at vi føler os adskilte fra universet og dermed hinanden, og det føles meget smertefuldt. Mange render rundt med en frygt, de ikke aner, hvor kommer fra. Vi stresser og spiser læssevis af receptpiller. Shamaner hjælper mennesker med at føle den her samhørighed med universet, for det har vist, at det er den mest helende oplevelse."

“Og det er gruppens formål at fremme det spirituelle fællesskab. Og vi i bandet har en kemi, så vi bare kan gi' os hen til musikken og komme i ekstase og dermed formidle den spirituelle kraft til publikum. For rock har bare en kraft.”

Lyt Til Albummer: Happy Man

Læs mere på: https://www.electricshaman.dk/

 

Anker fra Nyboder

 

Anker Hansen på 36 år blev opdaget som et sangskrivertalent, da han præsenterede nogle af sine sange ved et Open Mike arrangement i Helsingør. 

Anker havde før lavet musik indenfor forskellige genrer – blandt andet Rap. Men med alderen har han fundet sig til rette i singer-songwriter stilen. Med akustisk guitar og erfaren stemme guider han os ind i sit univers med voksenliv, børn, angst og tanker om liv og død. Det er store og små emner - og små emner bliver store og store emner bliver små, men det poetiske univers er stort. 

Anker nævner selv store danske sangskrivere som C. V. Jørgensen, Steppeulven Eik Skaløe, Sebastian, Allan Olsen og mange flere, men især de gamle musikere fra de eksperimenterende tressere og halvfjerdsere fylder meget. På Ankers debut EP på fem sange sender Anker en hyldest til en sine store inspirationer. På nummeret  ”Kunsten Er At Dø” er selve titlen en henvisning George Harrisons ”Art of Dying” fra albummet ”All Things Must Pass” (1970). Harrison var meget interesseret i østens mystik og den tibetanske dødebog var en inspiration til flere sange – noget der går helt tilbage til Beatles-tiden. 

 

Selv siger Anker om nummerets spirituelle del, at han savner den slags i dagens musiktekster. Yoga og meditation er helt almindelig i vore dage og søgen efter livets store spørgsmål og udforskning af en selv, er for mange danskere en naturlig del af livet. Men man finder det ikke udtrykt i sangtekster. Det undrer Anker og derfor finder han tilbage til fortidens sangsnedkerer – såsom George Harrison – fordi de satte ord på den slags. Hvor blev den type sange af, spørger Anker?

En anden inspiration fra en helt anden kant, finder man også blandt debutens fem sange. Sangen ”Kurt Trampedach” er ifølge Anker en hyldest til billedkunstneren, der skabte fantastiske, rørende og skræmmende værker. Værker der er stor inspiration for Anker. Kurt Trampedachs liv med op- og nedture og hans håndtering af sindets dybe huller er også en inspiration. Anker udforsker selv de dybe stemninger og sindets afkroge. Der er gode tekster at finde der, men det kan også blive farligt at hænge for længe fast. Måske kan man ikke komme fri igen. Men Anker har kæreste og barn, der kan hjælpe ham tilbage de mørke steder. Selv synes han sangene måske er lidt for mørke med klange af angst og skam. Men det hører vel også med til livet fra ung til voksen ansvarlig.

Det er en stor force i Ankers tekster, der rammer stemninger som den modne mand tumler med, når han ser tilbage på en lettere tid, som alligevel samlede skrammel på selvværdet og nu stor man med ansvar og skal være forbilledlig. Der står Anker og tjekker pulsen på sig selv. Og måske på os andre.

”Himmellejer af selvværd, jeg tjekker pulsen på mig selv

Mellem sjæle der smiler, jeg ser de danser sig ihjel”

Fra sangen: Tusinde Stemmers Dal

 

Nye sange er allerede på vej og Anker prøver at hive mere lyse toner ind på panelet, prøver han at love.

Lige meget hvad, vil det være interessant at følge Anker, fordi det er ikke for ingenting at han har store forbilleder. Ankers sangskriveri er sangsnedkeri på stort plan.

”Gående mand med ild i din ryg - gå fra mørke mod lyset.

Sæt dæmoner fri.”
fra sangen: Kurt Trampedach

 

EP - Kunsten Er At Dø udkom i 2021

EP’en indeholder sangene:

1. Anker - Ubetydelig Eksistens
2. Anker - Tusinde Stemmers Dal (feat. Alma Blichfeldt)
3. Anker - No One Is To Blame
4. Anker - Kurt Trampedach
5. Anker - Kunsten Er At Dø

Electric Shaman: “Vi vil ramme de største scener

 

Rockbandet Electric Shaman vil skabe ekstase med deres lydunivers, der er en blanding af Muse, Jimi Hendrix og Pink Floyd.

Electric Shaman er klar med en ny plade på 12 nye numre "Happy Man" d. 9 September, hvor de 2 upbeated og melodiøse track Into The Night og Light Your Fire.

“Vi vil ramme de største scener. Jeg ville eddermame gerne spille på Orange på Roskilde Festival," siger den langhårede forsanger og lead-guitarist Jacob Moth, der også er kendt som shaman med sit eget spirituelle hjem og healingsted, The Magic Garden, i Fredensborg, hvor gruppen også giver koncerter i Moths rundsal.

“Med musikken formidler vi spirituelle budskaber, som vil igangsætte en indre rejse, der sætter publikum i en ekstatisk tilstand og skaber samhørighed mellem dem,” siger Jacob Moth, der har levet af musikken i rockgrupper som Savage Rose og Fate og med filmmusik til bl.a. tv-serien Klovn.

“Vores musik kan beskrives som en kloning af Muse, Pink Floyd og Jimi Hendrix. Vi har for eksempel Muses stramhed, moderne lyde og melodier,” siger han og fortsætter:

“Og vi blander dem så med Pink Floyds filmiske kvalitet og med Jimi Hendrix, hvor vi særligt live slipper kontrollen og overgiver os til 20 minutters psykedelisk improvisation,” siger han om samarbejdet med den driftsikre bassist Asger Steenholdt, kendt fra Big Fat Snake i mere end 20 år, og den virtuose trommeslager Niclas Campagnol.

 Alle sange er inspireret af Jacob Moths andet professionelle arbejde som moderne shaman med meditation, trance-musik og guidede indre rejser, som alle fra direktøren til den enlige mor deltager i. Og bandets tekster handler netop om bl.a. spirituelle oplevelser.

“Det er gruppens formål at fremme det spirituelle fællesskab. Og vi i bandet har en kemi, så vi bare kan gi' os hen til musikken og komme i ekstase og dermed formidle den spirituelle kraft til publikum. For rock har bare en kraft,” siger Jacob Moth.

Læs mere på: https://www.electricshaman.dk/

Han fik kræft: Firser-stjerne gør comeback

 Mænd i Blåt vadede i hits, penge og damer. Senere satte kræften en stopper for forsangerens karriere, men nu er Carsten Bo igen aktuel med nummeret Jordens Salt [Til Ukraine].

Lyt til sangen her:

 

“Jeg var chokeret, da Rusland gik i krig, og tænkte: Hvad gør jeg selv? Hvad gør man? Det tror jeg, de fleste mennesker tænker. Og jeg kunne så gøre det, jeg beskæftiger mig med: At spille musik og skrive. Med sangen vil jeg gerne vise solidaritet med det ukrainske folk,” siger Carsten Bo, da Media Tower møder ham.

Sangeren satte sig ned i ugen efter invasionen og skrev et digt, som han kaldte Jordens Salt.

Jordens Salt efter Jesus, der i en ikke-religiøs, politisk kontekst netop siger: “I er jordens salt" og dermed, at det er de svageste, der skal arve jorden. 

Carsten Bo er ikke et religiøst menneske, men er glad for visdommen. Digtet blev delt over 4000 gange på sociale medier og er blevet læst op til fredsdemonstrationer af ministre og folketingsmedlemmer i krigens første fase.

 

“Folk spurgte så: Er der musik til?”

 

Carsten Bo tager imod i sit hus i Helsingør, hvor han har levet det meste af sit liv. Skægget er skarpt skåret, og stemmen er rå i modsætning til Mænd i Blåt-dagene, dengang han hittede med landeplager som Mig og Mine Piger, Vi har Det og Pigen og Cyklen.

Her er kaffe på sofabordet, kunst på væggen og udsigt til en villavej. Her er ikke langt til Helsingør Gymnasium, hvor han bestod sin studentereksamen, mens hans far Erling Jensen var minister for Socialdemokratiet under Anker Jørgensen i 70’erne.

Statsministeren, som Carsten Bo som ganske ung lavede en politisk sang til, Gå til valg med Anker, med sit første band 40 i Feber, ligesom han indspillede sange efter mordet på Olof Palme og nynazisten Anders Breiviks massemord i Norge.

Her i 2022 er endnu en aktuel tragedie så udgangspunkt for et nummer, der skal få folk til at reflektere.

“Men det er ikke en protestsang. Tværtimod. Den er på linje med andre digte eller sange, der omhandler krig og fred,” understreger han om Jordens Salt [Til Ukraine].

“Krig er altid forræderi over for de svageste. Krig er bedrag, korruption og grundlæggende forkert. Men man skal huske, at det er krigen, der taber: ‘Liv er løftet om lys, at alting fornys, og at mørket altid taber’, slutter mit nummer. Freden vinder langt om længe til sidst,” siger Carsten Bo, der i 80’erne lagde Danmark ned med glade hits.

 

Masser af succes

 

Mænd i Blåt hittede fra midten af firserne og frem i 90’erne. Drønede landevejene flade fra Gedser til Skagen. Lyden var præget af masser af tidstypiske trommemaskiner, funk og storby-vibe.

Sidstnævnte en term den hotte tv-vært Kim Schumacher brugte om årsagen til gruppens succes.

De havde så meget succes, at de med mediernes ord “drak champagne af højhælede sko”. Pladerne solgte mellem 50.000 og 100.000 eksemplarer, nok til at de tjente styrtende uden at behøve at turnere, selvom de spillede for udsolgte huse.

“Jeg tjente mere end min far, da han var minister,” konstaterer Carsten Bo.

De var i populære tv-programmer som Eldorado, Stardust og Eleva2ren, så hele Danmark fik kendskab til bandet, der gik fra hinanden i 1997.

Og nu er Mænd i Blåt gendannet for en stund. Med en mere rå, upoleret og underspillet lyd. Og den skyldes blandt andet hans nye, hærdede stemme. Et udslag af, at Carsten Bo for otte år siden blev alvorligt syg.

“Jeg har fået fjernet den ene stemmelæbe, og bare det jeg taler, bliver jeg forpustet. Jeg bruger fire gange så meget luft på at tale som førhen”.

 

Smøger skyld i kræft

 

I eftersommeren 2014 fik Carsten Bo ondt i halsen. Og det kan der kun have været en grund til.

“Er du sindssyg, jeg røg 50 King’s om dagen. Jeg bankede dem ned,” siger Carsten Bo, der havde røget siden de tidligste teenageår.

“Jeg vidste godt, det var kræft. Det gjorde så forfærdeligt ondt. Doktormændene siger, det må være smøgerne. Jeg fik en indvendig svulst i højre siden af halsen på 3×4 centimeter.”

Strålebehandlingen fjernede svulsten, men også stemmen.

“Det var rædselsfuldt. som at få sprunget en atombombe i sin halve mund. Jeg lå på hospitalet i et halvt år, det var tæt på, at det kunne være gået begge veje. Jeg fik mad gennem en sonde og vejede 53 kilo,” siger Carsten Bo, der har kone og datter, og nu - som 63-årig - vejer 86 kilo.

Han ordnede alt det praktiske, og som han siger:

“Det er klart, at det gør man ikke, hvis man regner med at overleve. På et tidspunkt var jeg så sikker på at dø, at jeg begyndte at vende min situation rundt og gik fra at være panisk angst til at blive nysgerrig på døden og tænkte: ‘Det må være begrænset, hvor slemt det kan være.”

“Men i dag er jeg rystet over at fortælle den historie, fordi jeg har været på vej til at opgive.” Miraklet ville, at han overlevede. Det tog årevis at træne stemmen op til nye sange, hvor man havde kig på indspilningsteknikker fra Johnny Cashs ”American Recordings”-serien og Leonard Cohen, som også mistede stemmekraft efter en ungdommelig karriere.

 

 

Stoppet med at drikke

 

Der er intet at sige til, at stemmer bliver slidt. Også i Carsten Bos ungdom var der mere end blot gang i dén i en grad, så det var nødt til at stoppe.

“For 35 år siden, i ’87, ku’ jeg godt mærke, at det blev for meget. Vi havde kæmpe succes. Solgte tusindvis og atter tusindvis af plader. Vi var på live-tv og spillede jobs i hele Danmark. Og alt var gratis. Det er fuldstændig banalt,” siger han om livet som rockstjerne.

“Vi var ikke nogen, der drak for meget, fordi vi havde det skidt eller var kede af det. Vi var sgu’ glade og tjente styrtende med penge og havde succes på hitlisterne. Og vi kendte – for nu at sige det meget diplomatisk – mange søde piger og alt det dér. Der var fest hele tiden. Også hver morgen, og det er dér, det går galt.”

“Problemet er – for at bruge Dean Martins berømte ord – at jeg aldrig havde oplevet tømmermænd, fordi festen ikke var forbi endnu. Det lå i kulturen, at man drak en morgenbitter, når man vågnede, og så kørte det igen. Jeg følte ikke, det var alkoholisk, selvom jeg godt var klar over, at jeg drak for meget.”

“Da jeg så er hos min læge til det årlige tjek, siger han: ‘Ku’ du godt tænke dig at blive 40? Du er i god form, men jeg kan se på dine tal, at du drikker for meget’.

Så Carsten Bo holdt helt op med at drikke.

I 90’erne læste han statskundskab og gik i sin fars politiske fodspor. Blev politiker og folketingsmedlem under Poul Nyrup Rasmussens regeringer. Samtidig har han udgivet bøger og lavet musik med blandt andre Kim Larsen og Stig Møller. Foruden at levere store solohits til Anne-Grete. Og Carsten Bo er den dag i dag den bedst repræsenterede komponist i Arbejdersangbogen. Nu er der måske en sang mere på vej til de røde sider.

Instruktør om sin nye bandefilm: “Jeg er blevet skudt på”

Tekst og Foto: Media Tower

Jeg var engang en rod og har skudhuller fra dengang, siger filminstruktør og familiefar Omid Romal i forbindelse med sin nye biograffilm, Gadens Melodi

 

“Jeg vil gerne vise med filmen, hvad der sker, når man er i en bandekrig, og hvordan de unge bliver manipuleret ind i miljøet af de ældre, der udsender ordrer. De unge tager de ældres kampe og slås for de ældres problemer,” siger instruktøren om hans kommende biograffilm Gadens Melodi.

 

Den handler om en ung mand, der bliver manipuleret af de ældre ledere med en pose penge, der kan redde hans syge mor med en operation. Samtidig bliver den unge mand skudt efter, og en hævnaktion begynder. Det bliver til en ond spiral af mordforsøg mellem rivaliserende bander.

 

“Filmen viser, at fortiden indhenter en, og man ikke kan gemme sig fra miljøet,” siger filminstruktøren.

 

“Filmen handler ikke om, hvorfor bandekrigen er der, eller hvordan den slutter, for den slutter aldrig, men hvad der sker under en bandekrig. Fra de bliver skudt på, til de selv skal finde våben og gøre sig klar. Og hvad der sker, efter de har skudt."

 

Den zoomer helt ind på detaljerne, råt, realistisk og nærmest dokumentarisk, som når hovedpersonerne stjæler en knallert, begår mord og brænder beviserne af.

 

Voksede op i ghetto
Omid Romal voksede op i fattigdom. Hans har rødder i Afghanistan, blev født i Indien og har boet i Iran, inden han i 1999 kom til Danmark med sin mor. De voksede op i Sjællands Odde og kom senere til Amager, hvor de boede i ghetto. Fire børn og en alenemor i en toværelses lejlighed.

 

"Det var en hård barndom. Jeg blev smidt ud af en del skoler. Jeg blev mobbet. For jeg havde en skønhedsplet med hår i. Så var jeg ekstrem tynd. Og heller ikke særlig god i skolen, så selvtilliden manglede," siger filminstruktøren, der selv blev lidt af en rod i København.

 

"Det er svært at sige, hvorfor jeg selv kom ind i det. Man bor i en ghetto, man er fattig, dårlig i skolen, får venner, der er i samme situation, og man ender med at lave nogle forkerte ting."

 

"Jeg har selv været lidt af en rod før i tiden. Lad mig sige det sådan: Jeg har også skudhuller i kroppen. Så jeg har været rodet ind i det, men det er mange år siden."

 

Han rendte rundt med folk der havde relationer til bandemiljøet.

 

"Hvordan skal jeg sige at jeg kom ind i det? Jeg havde en kammerat, som havde rodet sig ud med de forkerte. Og nogle begyndte at komme efter hans venner, og så blev jeg rodet ind i det."

 

"Og det er svært at svare på hvorfor. Man bor i en ghetto, man er fattig, dårlig i skolen, ender på gaden, får venner, der er i samme situation, og man ender med at lave nogle forkerte ting."

 

Der blev skudt ind i Omid Romals stue med maskingevær, og to dage efter blev han så ramt på Toftegårds Plads.”

 

 

Det er mange år siden nu, og heldigvis kom han selv ud af det og er i dag familiefar, arbejder fuldtid og ude af  miljøet.

 

Gadens Melodi har allerede før den danske biografpremiere vundet en pris af Cannes World Film Festival for Best Indie Feature

Ny sanger: Tragedie satte gang i country-rock’en

Tekst:  Anders Højberg Kamp
Foto: Maria Dybdal

Artisten Marc Olivers nye country-numre kom til, efter hans datter blev taget fra ham

 

“Jeg har lavet en række følsomme countryrock-sange, som handler om det, der skete med min datter,” sigerMarc Oliver, den 31-årige artist, som er klar med en række nye sange som How Much Longer, Heartache og titelnummeret Help Me Believe.

 

“Min datter sagde, hun savnede mig, og det blev til How Much Longer. Den handler om om, hvor længe det skal blive ved, og at far arbejder på at få lov at se dig,” siger sangeren.

 

“Man plejer at sige, at country er fire akkorder og sandheden, og den er jeg også gået med.

Uanset alder og baggrund vil man kunne genkende følelsen af at savne, elske og miste.”

 

Hans musikalske forbilleder er countrysangere som Luke Combs, Mitchell Tenpenny og Brad Paisley, der også sang om sin datter, og Paisley var en kæmpe inspiration.

 

“Det er ikke en særlig udbredt genre herhjemme, men den er kæmpestor i Nashville og Texas. Det er radiorock, og stereotypen er, at det er midaldrende kvinder, der lytter til den genre,” griner Marc Oliver.

 

Han er uddannet lydtekniker i London, så de er blandt andet indspillet hos ham selv ude på badeværelset. Der er nemlig klink, der reflekterer lyden og giver en rungende akustik fra hans pedal steel-guitar, der glider derudaf.

 

Han har selv skrevet, mixet, indspillet og produceret langt det meste. Trommerne fik han dog hjælp til fra en kammerat, der også er til Nashvill’sk countryrock.

 

 

Mor stak af med datteren

De tog et år at indspille under lockdown, corona og det traume, der har sat sig i ham, siden hans ekskæreste for to år siden stak af fra Danmark til England med deres lille datter, fortæller Marc over en kop kaffe i pladestudiet Baby Factory.

 

Mens Marc Oliver, med synlige tatoveringer og solbriller på, taler om den ulykkelige sag, kan man tydeligt høre en sitren i stemmen, der af og til knækker. Munden vibrerer let og viser, hvordan oplevelsen har sat sig fysisk og psykisk.

 

I november 2019 aftalte han med sin engelske kæreste, at hun skulle tage deres datter med til England, så hun kunne få en ferie, og barnet kunne være sammen med sin mormor og morfar.

 

Men hverken mor eller datter kom nogensinde tilbage til Danmark.

 

Pladen Help me Believe af Marc Oliver udkom i januar og kan høres på Apple Music og Spotify.